Jacob er ny trafikchef hos BAT

BUSSERNE: Et enigt ansættelsesudvalg har valgt at pege på Jacob Sten Jensen som ny trafikchef i Bornholms Regionskommune.

Jacob Sten Jensen

Jacob Sten Jensen er ny trafikchef for Bornholms Trafikselskab. Han kommer med solid ledelseserfaring fra politisk styrede organisationer.

Han er i dag kontorchef i Københavns Kommune i økonomiforvaltningen for Effektive Kvadratmeter. Tidligere har han bl.a. været leder af Byg i Bornholms Regionskommune, hvor han arbejdede tæt på både drift, udvikling og politisk betjening, og her opbyggede et stærkt lokalt kendskab.

Grønne omstillinger
Jacob har stået i spidsen for grønne omstillinger, digitalisering og AI-understøttede driftsværktøjer, og han har dokumenteret erfaring med at skabe høj medarbejdertrivsel, tydelig retning og strategisk fremdrift. Han er ligeledes vant til at navigere i komplekse og større interessentlandskaber.

Høj faglighed
Bjarne Sjelle Freund-Poulsen
, driftschef og centerchef for Center for Trafik, Ejendomme og Drift siger:
“Jacob har en stærk strategisk profil og en ledelsesstil, der kombinerer tydelighed, inddragelse og høj faglighed. Han har vist, at han kan omsætte komplekse mål til konkrete resultater, og jeg ser frem til samarbejdet om, at videreudvikle BAT i tæt samspil med medarbejdere, politikere og borgere.”

En stor ære
Jacob Sten Jensen, siger: “Det er en stor ære at vende tilbage til Bornholm og få lov til at stå i spidsen for BAT. Jeg ser frem til at bidrage til en mobilitetsløsning, der er både bæredygtig, borgernær og driftssikker.”

Jacob bor i Rønne og ser frem til at bringe sit lokale engagement og sin strategiske erfaring i spil i den nye rolle. Han vil fysisk have første arbejdsdag mandag 5. januar 2026.

Du vil måske også synes om

Glemte du at strække ud? Bare rolig…

SUNDHED: Bornholmnyt.dk’s sundhedsekspert, osteopat Philip Brunke Fagralid, skriver om at strække ud efter træning – er det virkeligt så vigtigt? Læs artiklen og bliv klogere…   Af Philip Brunke Fagralid Du har måske sagt det til dig selv mere end én gang efter træning: “Jeg skal huske at strække ud,

Læs mere »

Ulven kommer!

Hele morgenen har topnyheden i Radioavisen været, at det er lykkedes at skyde en ulv, der tilsyneladende har skræmt det halve af Jylland. Nyheder fra krige i Ukraine og Mellemøsten, hungersnød i Sudan, fattigdom og korruption i Cambodja – alt må vige for nyheder om jagten på ulven i Jylland

Læs mere »

Intet nyt under solen…

“Det, der var, er det samme som det, der kommer, det, der skete, er det samme som det, der vil ske; der er intet nyt under solen…” Således sagde Prædikeren, den kloge mand i Bibelen, Kong Salomon, ophavsmand til “Den salomoniske løsning.” Ordene kan lænses i det lille kapitel i Bibelen

Læs mere »