Inviterer til dialogmøde om taxidriften på Bornholm

TRANSPORT: Efter de seneste måneders taxi-debat, vil taxiselskabet Dantaxi, i fællesskab med erhvervets brancheforening Dansk PersonTransport, invitere en række interessenter på Bornholm til et dialogmøde.

Målet med mødet er at afdække hvilke udfordringer restaurationsbranchen, turistbranchen samt andre oplever med taxidækningen på øen og sammen arbejde henimod innovative løsninger for at styrke forsyningssikkerheden.

Den daglige leder af Dantaxi Bornholm, Benny Jensen:

“Vi tager dette initiativ, fordi vi ønsker at indlede en ærlig dialog og samarbejde med en række vigtige interessenter for at besvare de udfordringer, som taxidriften står overfor.”

Taxibranchen er indstillet på at tænke ud af boksen og udforske nye løsninger for at sikre, at øens borgere og besøgende fortsat har adgang til taxi og fortsat er sikret en høj grad af forbrugerbeskyttelse.

Vicedirektør i Dansk PersonTransport Trine Wollenberg forklarer, hvorfor brancheforeningen mener, at dialog er vejen frem: – Vi synes det er meget naturligt, at taxierhvervet tager en dialog med kunderne om, hvilke udfordringer de oplever med taxibetjeningen og ikke mindst får set på, hvilke løsninger, der kan etableres. Taxikørsel er en af de mest fleksible former for transport og derfor tror vi også at ved tage en dialog om behovet, kan vi udvikle løsninger, der imødekommer det behov, der måtte være.

Dantaxi og Dansk PersonTransport vil invitere til dialogmøde allerede i dette efterår. En række lokale foreninger og organisationer vil være oplagte deltagere, og derudover vil de række ud til lokale politikere samt andre med interesse for taxierhvervet på Bornholm.

Du vil måske også synes om

Bornholmske skoler får råvarer til madkundskab

SKOLEN: Nu får over 30.000 danske skoleelever smagekasser og undervisningsmateriale fra Coop Madskole. Det giver børnene praktisk erfaring med at tilberede danske råvarer i sæson. Det er finansieret af donationer fra Coops kunder. I denne og næste uge kommer der smagekasser med danske råvarer fra Coop Madskole ud til 1.500

Læs mere »

Spændende weekend for sangglade børn i Snogebæk

SANG: Folkekirkens Børnekor på Bornholm holder korweekend i Snogebæk   I weekenden 24.-25.oktober holder Folkekirkens Børnekor på Bornholm for fjerde år korweekend for sangglade børn på lejrgården Bækkely i Snogebæk. Arrangementet er for alle børn fra de bornholmske kirkers børne- og ungdomskor, og der er i år 40 tilmeldte børn

Læs mere »

Modkørende trafik i Øresundsbroens tunnel

  Trafikken i Øresundsbroens tunnel bliver dobbeltrettet i denne uge fra kl. 19 til 03 natten til den 21. og 22. oktober. Omkring 20 minutter umiddelbart før kl. 19 og efter kl. 03 kan der opstå korte ventetider mens trafikken omlægges. Hastigheden vil være nedsat, og at overhaling vil være

Læs mere »