Ingrid passer på den store danske forfatters mindestuer

Forhenværende lærer Ingrid Kofod Larsen er formand for Martin Andersens Nexøs Mindestuer – og hun passer godt på dem…

Ingrid Kofod Larsen – formand for mindestuerne i Nexø. (Foto: Finn Edvard)

 

Bornholm er rig på mange attraktioner, både de sanselige og de mere sjælelige. Lige fra mad og drikke, til rundkirker og keramiske værksteder, gallerier og fodboldbaner. Og så er der også kulturperler ind i mellem.

I udkanten af Nexø findes f.eks. et lille gult hus med en buste af en mand ude foran.

Det er ikke noget helt almindeligt hus. Og da slet ikke nogen helt almindelig mand.

Røgter og vogterdreng

For i det hus boede Danmarks store forfatter Martin Andersen Nexø, da han var i 12-års alderen – og tre år frem, inden han blev sendt væk hjemmefra for at ernære sig som vogterdreng og røgter. Der var ikke mere plads til ham hjemme. “Ungerne æder mig ud af huset”, sagde hans far, men der var også 11 munde at mætte – foruden konen og hans egen. Senere kom Martin til Rønne og i lære som skomager.

Bragende filmsucceser

Historien om, hvordan den unge mand blev fyret, da han var færdig med at stå i lære, og hvordan et højskoleophold, først i Østermarie og siden på Askov Højskole, ændrede hans liv, kan man læse mange andre steder.

Den er næsten, næsten, lige så interessant, som hans to hovedværker, “Pelle Erobren” og “Ditte Menneskebarn”, begge filmatiseret med bragende succes. Den første tilmed Oscar-belønnet med den svenske stjerneskuespiller Max von Sydow i rollen som Pelles far og med Bille August som fremragende instruktør.

Æresborger i Dresden

Faktisk er Martin Andersen Nexø formentlig den danske forfatter, der er blevet læst mest efter H. C. Andersen. Ude i den store verden…

Dette på grund af den store begejstring, som Nexø vakte i det daværende Sovjetunionen og andre lande i Østeuropa.

For Andersen Nexø blev først socialdemokrat – siden kommunist – og han endte da også med at bo i DDR – i den smukke by Dresden, hvor han også døde, knap 85 år. Han blev efter eget ønske begravet på Assistens Kirkegaard i København – i øvrigt samme sted som bemeldte H. C. Andersen. Og i øvrigt var han da også oprindelig københavner, født på Christianshavn. Faderen var bornholmer, var arbejdsløs i København, så familien flyttede til Nexø, da Martin var otte år, i håb om at få  en bedre tilværelse.

Socialt indigneret

Det fik den ikke, i alt fald ikke socialt,  og Nexøs barndom har selvsagt inspireret ham til det senere så store og socialt indignerede forfatterskab.

Andersen Nexø fik som forfatter senere et hav af hædersbevisninger fra det kommunistiske Europa: Æresdoktor ved universiteterne i Leipzig og Greifswald, æresmedlem af mange foreninger – og æresborger i Dresden, hvor et gymnasium er opkaldt efter ham.

Æresborger i Nexø 

Han blev også æresborger i Nexø. Dog først 43 år efter han opnåede udmærkelsen i Dresden.

Den store danske forfatter var ikke ubetinget begejstret for Bornholm – og de mennesker, han stiftede bekendtskab med undervejs. Det var måske lidt gengældt. Alligevel tog han navnet “Nexø” efter sin barndomsby.

Men alt dét – og meget mere, kan man få at vide af formanden for Martin Andersen Nexøs Mindestuer, fhv. folkeskolelærer Ingrid Kofod Larsen, som vi træffer i dag bag skrivebordet ved indgangen til mindestuerne.

Hun er også en af de frivillige, der passer og plejer huset og stuerne, der er et must for alle litteraturinteresserede, danske som udlændinge.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Mindehuset og barndomshjemmet i Nexø.

 

Indenfor finder vi malerier og fotografier og forskellige personlige ejendele. Som f.eks. hans eneste konfirmationsgave: En salmebog. Der er rejsetaske og stok, skrivebord og skrivemaskine – samt en fin lille samling af hans værker. Bl. a. den indbydende novelleserie “Danske grafikere illustrerer Nexø”.

I skrivende stund ligger et eksemplar af novellen “Idioten”, illustreret af Johanne Foss foran denne skribent.

Et fornemt eksempel på novellekunst, når den er bedst.

Ingrid Kofod Larsen er enig heri.

Hun kender om nogen Nexø og dennes forfatterskab. Hun blev interesseret i Nexø allerede som ung pige. Det kom senere hendes mange elever på Hasle Borgerskole, nuværende Svartingedalskolen til gode, vel også eleverne på Kongeskærsskolen i Allinge, hvor Ingrid kom til, da man lukkede overbygningen i Hasle: De fik alle en god introduktion af landets store forfatter – en introduktion, der burde komme alle danske skoleelever til gode.

Særligt interesseret i Nexø?

Og nu venter der alle litteraturinteresserede mange spændende aftener i mindestuerne. Den nye formand vil skue lidt op for arrangementer og informationer på de sociale medier. Særligt interesserede kan med fordel melde sig ind i Foreningen Martin Andersen Nexøs Mindestuer, som man kan læse mere om på mindestuernes hjemmeside: andersennexoe.dk, hvor man også kan læse om museets åbningstider.

Ditte Menneskebarn

Og hvis nogen vil overvære, når formanden deler ud af sin viden om Andersen Nexø, så kan de møde frem onsdag 16. september kl. 14, hvor Ingrid Kofod Larsen vil fortælle om Nexøs liv og forfatterskab. Og under kulturugen er der et spændende dobbeltarrangement i mindestuerne: Henrik Yde fortæller om kvinderne og kvindeligheden i Martin Andersen Nexøs forfatterskab, og Anne Mette Gade Kruse læser og fortæller om Ditte Menneskebarn.  Det foregår torsdag 17. september kl. 14.

Foredragene er gratis, når entreen til museet er betalt.

 

 

Seneste artikler

Fik du læst?