Idrætsforeningerne får fat i mange flere nybegyndere

Flere end hver femte idrætsforening har særlige tilbud målrettet inaktive og idrætsuvante. Det har medvirket til, at der er kommet flere end 20.000 nye voksne medlemmer i foreningerne på tre år. Lavere barrierer for nybegyndere er en vigtig vej til at få flere i gang med idræt

Idrætsforeningerne får flere nybegyndere i gang med idræt.

 

Gå-fodbold, fleksifjer og voksenintroduktion i tennis. Det er blot nogle af de eksempler på idrætstilbud, der vokser op rundt om i landets idrætsforeninger, og som henvender sig til de danskere, der ikke har erfaringer med idræt og fysisk aktivitet i det hele taget.

I en undersøgelse med svar fra 2550 idrætsforeninger under Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI svarer 22,5 procent af de adspurgte, at de enten har tilbudt aktiviteter eller deltaget i særlige arrangementer til inaktive og motionsuvante i løbet af det seneste år. I voksenintroduktion i tennis træner man for eksempel med blødere og langsommere bolde, så det er lettere at holde spillet i gang.

De nye tilbud har medvirket til, at der i perioden 2016-2019 er kommet 21.300 nye medlemmer i aldersgruppen 25-59 år i DGI’s og DIF’s idrætsforeninger.

 

Stort mål

Udviklingen vækker glæde hos DGI og DIF, der sammen med Nordea-fonden og TrygFonden i Bevæg dig for livet-samarbejdet har som mål at gøre Danmark til verdens mest aktive nation.

”Langt størstedelen af danskerne har et stort ønske om at være aktive, men kan have svært ved at finde den sidste motivation, fordi det måske virker uoverskueligt at spille en fodboldkamp eller løbe 5 kilometer. Derfor er det så vigtigt, at foreningerne er blevet gode til at skabe idrætstilbud, hvor vi sænker barriererne og gør det let for dem, der ikke har motion som en fast del af hverdagen,” siger Maja Holm, der er adfærdskonsulent i Bevæg dig for livet.

Idræt for alle
Fodbold er én af de idrætter, der de seneste år har arbejdet med at sænke de fysiske og tekniske krav til at spille med. Fodbold Fitness og motionsfodbold har sat spillet og det sociale i centrum, og i gå-fodbold er tempoet sat yderligere ned, så alle kan være med.

”Vi tager imod alle med åbne arme. Vi har de her hold, hvor alle har mulighed for at være med, og vi sørger for, at de føler sig godt tilpas i klubben. Forskning har jo skubbet fodboldsporten frem og udvidet dens perspektiv, så der nu er plads til andre og flere end for bare 20 år siden. De lidt anderledes målgrupper er også med til at gøre, at der bliver et anderledes liv i klubben, og de er også med til at hjælpe med mange forskellige opgaver, så de er en stor social gevinst for klubben,” forklarer Kurt Bagge-Hansen, der er bestyrelsesmedlem i Jægersborg Boldklub og initiativmand bag klubbens Fodbold Fitness- og motionsfodboldhold.

Alene i fodbold er der fra 201 til 2019 kommet 5.771 nye voksne medlemmer i aldersgruppen 25-59 år.

Eksempler på tilbud til nybegyndere kan være: Gå-fodbold, voksenintroduktion i tennis, fleksifjer, gang-fællesskaber, kajak-intro og YouTurn-hold i svømning.

 

Du vil måske også synes om

For 56. gang: Klar til Almindingsløbet

MOTION: Lørdag 19. september afvikles årets Almindingsløb og -Walk, og der forventes 400 delttagere. Almindingsløbet, der løbes lørdag 19. september, gennemføres i år for 56. gang – så det er det løb, der har været løbet længst tid på Bornholm uden pauser. Forbilledet var i sin tid Eremitageløbet i Dyrehaven

Læs mere »

Nederlag i Hvidovre trods fantastisk opbakning

FODBOLD: Viking-RIK’s damer i Københavnsserien leverde en flot indsats, men tabte alligevel trods flot opbakning i Hvidovre   Det blev til en lidt besynderlig fodboldkamp, da Viking-RIK’s damer var på besøg hos Hvidovre IF til en kamp i Københavnsserien. Bornholmerne kom godt fra start, alligevel bragte HIF sig foran 2-0,

Læs mere »

Seje: Ny overbevisende sejr til bornholmske drenge

FODBOLD: På en lun efterårsdag tog Elite Bornholms U16-drenge imod Boldklubben Stefan fra København, og endnu en gang leverede holdet en suveræn indsats i en fejende flot 6-0 sejr. Også sejr til U14 drengene.   Til trods for afbud fra flere faste spillere viste samtlige spillere stor kvalitet, engagement og

Læs mere »