Hyggelig bagedag på privatskole

Der blev bagt til den store guldmedalje på Sydbornholms Privatskole. (Foto: Tina Trærup)

 

BØRN: Forleden fik eleverne på Sydbornholm Privatskole i Aakirkeby rigtigt fingrene i kagedejen, da hele to dage var afsat til bage – i anledning af arrangementet  “Bag for BørneTelefonen,” som Børns Vilkår står bag. Det skete til fordel for udsatte børn og unge.

Der blev bl.a. bagt bradepandekager og muffins, og det var 5.-8. klasses madkundskabshold, der bagte de lækre kager. Det lover godt for fremtidens for øens bagerier – hvis nogle af eleverne da senere vælger at gå bagervejen…

Næsten 120.000 børn, unge og voksne deltog i årets “Bag for BørneTelefonen, og i alt over 3.000 skoler, institutioner, virksomheder, foreninger og familier rundt omkring i landet tilmeldt sig – ligesom Sydbornholms Privatskole i Aakirkeby.

Kager og brød
“Bag for BørneTelefonen” går ud på, at børn og voksne bager kager og brød i løbet af oktober måned, som de sælger til familie, kolleger og venner. Pengene fra salget går til BørneTelefonen, så børn og unge, der f.eks. er udsat for mobning, vold, overgreb og omsorgssvigt, fortsat kan få hjælp dag og nat – året rundt.

Fri grundskole
Sydbornholms Privatskole hører under de frie grundskoler, og tilbyder undervisning fra 0. til og med 9. klasse i samlæste klasser. Samlæsningen foregår som en del af aldersintegreret undervisning.

Skolen har ca. 100 elever i alt med normalt højest 22 elever i hver samlæste klasse. Skolen tilbyder folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse og har også en skolefritidsordning (SFO) for børn fra 0. til og med 3. klasse og et klubtilbud for børn fra 4. til og med 6. klasse.

 

Du vil måske også synes om

Debat: Færre tilbud må ikke blive dårligere tilbud

KOMMUNALT: : Fælles høringssvar vedrørende sparekatalog for budget 2027-2030 fra ADHD-foreningen Bornholm, Autismeforeningen Bornholm og Lev Bornholm   Af ADHD-foreningen Bornholm, Autismeforeningen Bornholm og Lev Bornholm Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar til Bornholms Regionskommunes budgetforslag 2027-2030. Som handicaporganisationer repræsenterer vi børn, unge og voksne med ADHD, autisme,

Læs mere »

Balka Strand: Windsurfere i problemer

To windsurfere kom i vanskeligheder, da de sejlede ved Balka Strand i sidste uge   Livredderne ved Balka Strand måtte assistere to windsurfere i sidste uge: De observerede således en  en windsurfer, der var 300-350 meter ude med sejlet nede, og som drev udad i fralandsvinden. Livredderne sejlerde ud til

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Tirsdag 4. august. Solen står op klokken 05.13 og går ned klokken 20.58. Dagen er aftaget med en time og 39 min. (UV maks. 5.3). Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god tirsdag.   Vejret i dag: Tørt og først nogen sol, senere bliver det mere skyet. Temp. op mellem

Læs mere »