”Frygt ikke, lad angsten gå bort
Og stol på mig, selv når livet er hårdt!”
Sådan lyder en sang, som kan findes på nettet. Tydeligvis er det en sang, som handler om Guds omsorg for dig og for mig, når vi er bange og frygter fremtiden, eller vi frygter alt det, som sker i vores verden i dag.
Jeg kender ikke sangen. Jeg kender ikke forfatteren og sangeren Simon Pedersen, men budskabet er klart. Jeg fornemmer, den har sin grund i et kendskab til Bibelens Gud. Der er for øvrigt masser af andre sange med kristent indhold, som indeholder tekster som denne.
Vi har også brug for at blive bestyrket i vores tro på, at vi ikke er udsat for tilfældighedernes spil, men at der er en, som holder fast i os, når alting ramler.
I Bibelen findes der masser af steder, hvor samme ”Frygt ikke” lyder.
”Vær ikke bange, for jeg er med dig. Tab ikke modet, for jeg er din Gud. Med min retfærdige hånd vil jeg styrke, hjælpe og beskytte dig.” Esajas kap. 41 vers 10.
”Jeg siger det igen: Stå fast og vær modig! Vær ikke bange eller frygtsom! Husk, at jeg er Herren, din Gud, og jeg vil hjælpe dig med alt, hvad du skal gøre.” Josvabogen kap. 1 vers 9
Jeg kunne fortsætte i en uendelighed. Det præcise antal gange er ikke opgjort, så vidt jeg ved, men i mange år har man sagt, at ”Frygt ikke” står 365 gange i Bibelen – altså en gang pr. dag.
Måske kan vi bare konkludere, at det helt klart bliver pointeret, at Gud er der for os og med os under alle forhold.
Måske står det så tit, fordi vi er tungnemme og glemmer Guds godhed. Vi glemmer at se på Jesus.
Måske bliver der skrevet mange sange om netop det emne, fordi det er noget, vi har brug for at sige igen og igen, så det bliver grundlaget for vores liv.
Mange vil måske sige, at det synes lidt overdrevet. Hvordan kan man tage det for gode varer? Kan jeg virkelig stole på det, og er Gud almægtig, når man ser så meget ondt i verden?
Jeg kan kun sige, at det er min erfaring, at det er sandt. Den Gud, som jeg har lært at kende via Jesus Kristus, han er til at stole på.
Filip ber Jesus om at måtte se Faderen (Gud):
”Så lang en tid har jeg været hos jer, og du kender mig ikke, Filip? Den, der har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige: Vis os Faderen?” Johannes evangeliet kap. 14 vers 9.
Er vi i tvivl om Guds væsen, så må vi fæste vores øjne til den Jesus, hvis liv og hvis ord vi møder i Det Ny Testamente. I ham ser vi Gud!
Beskrivelsen af Jesus i Bibelen viser os, hvordan Gud er. Stillet over for alt det onde må vi lægge alle vores meget forståelige spørgsmål over til Jesus. Han er kærlighed. Vi kan stole på ham!
Midt i mørket er Gud. Jesus viser os det. Han oplevede selv det forfærdeligste af alt. Råbte på korset: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”
Alle de mørke og fortvivlede følelser viste sig i Jesu lidelse og død. Jesus deler vores lidelser og forlader os ikke – heller ikke, når vi frygter det værste og har svært ved at holde fokus på det i livet, som er smukt og godt.
Med min begrænsede forstand kan jeg dog ikke forstå, hvorfor Gud tillader det onde og den ondes hærgen i menneskers sind.
Hvorfor skal mennesker sidde i mange graders kulde, fordi en enevældig diktator har bekriget og bekriger deres land i årevis?
Hvorfor skal mennesker i Grønland frygte for deres lands fremtid?
Hvorfor er der millioner af mennesker i Sudan og Somalia, som lider under sult, hungersnød og endeløse krigstilstande?
Hvorfor er der børn, der bliver svigtet, misbrugt og forladt?
Hvorfor rammer alvorlig sygdom mennesker, vi kender eller os selv?
Hvad er meningen med livet, når det synes meningsløst og uden håb hos nogle, mens andre går nemt og let igennem livet?
Vi glemmer, at Gud har en modstander, og at livet er en kamp mellem godt og ondt. Jesus kom for at tilintetgøre Djævelens gerninger, siger Bibelen.
Det mørke, det djævelske er stadig i verden, og desværre – det onde kan også hurtigt titte frem i os selv. Måske ikke i den værste grad, så vi slår ihjel, men kærligheden bliver af og til også kold i vores hjerter. Hvad findes der ikke af splid, stridigheder og brud i familier – måske endda i vore egne familier?
Vi er som kristne kaldet til at være kærlighedens ambassadører i denne verden med al dens mørke, djævelskab og alskens lidelser.
Jeg oplever dog, at Gud har mange – troende og ikke troende på Jesus – som bliver brugt i en kærligheds tjeneste uden at tænke så meget over deres egen indsats.
Når mørket rammer, så rykker vi sammen, så spredes Guds kærlighed på en helt anden måde, end når alt går godt. Gud bruger os, hvis vi vil.
Vi kan ikke hjælpe alle, men alle kan hjælpe en.
Vi er Guds hænder og fødder på jord.
Jeg har ikke svar på lidelsens problem. Heller ikke på de spørgsmål jeg stillede ovenfor.
Vores tidligere kirketjener stoppede ofte grim sladder og dårlig stemning med ordene: ”Så vær dog lidt kristne!”
Det er måske svaret på meget af verdens mørke og lidelse.
Det kan virke lidt småt og lidt for enkel en løsning, men i stedet for at skyde skylden på Gud og pege fingre af ham, så må vi selv se indad og derefter vende os til kærligheden selv – Jesus Kristus og få kraft og styrke til at trøste og hjælpe andre med det mørke, der er i deres liv.
Han er trøstens Gud og har sat os til at være en trøst og hjælp for andre.
Glædelig søndag og kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Fhv. sognepræst
