.jpg)
På onsdag er det ”Fars dag”. Det er derfor nærliggende lige at beskæftige sig lidt med det at have en far. Det bliver også lidt om mor, det at være forældre og om Gud, som vi må kalde for far.
Det er sjovt at tænke på, at vi i min barndom overhovedet ikke tænkte på de der mærkedage som ”Mors dag” og ”Fars dag”. Gad vide, om det dengang var lidt af et storbyfænomen?
”Mors dag” kom til Danmark allerede i 1929. Dagen blev dengang benyttet til at samle ind til krigsenker og mødre, som på grund af krigen havde mistet deres sønner.
”Fars dag” kom til senere i 1931 til Sverige og derfra til Danmark i 1935. Meningen med denne dag var at hylde fædres indsats. Begge dage kommer selvfølgelig oprindelig fra USA som alt andet, der også driver over til os derfra.
Hvad sætter du i forbindelse med ordet ”far”? Tænker du helt automatisk på beskyttelse, omsorg, varme og kærlighed? Tænker du på en far eller mor, som viser sit barn på vej, som går foran, som hjælper, og som følger med i deres barns liv og udvikling? En far og mor, som står sammen om det at være der – i både gode og onde dage?
Vi har hver vores bagage – også hvad angår vores opvækst. Nogen har oplevet alt det positive, som et barn har brug for at opleve. Andre har desværre oplevet svigt og lider derfor også i voksenlivet af de sår og skrammer, som en måske endda forfærdelig barndom har givet dem. Nogen har oplevet forkastelse eller fravær af omsorg og nærvær.
Ingen forældre er dog fuldt ud perfekte. De fleste gør dog, hvad de kan, og som voksne kan vi måske være i stand til at se bagved og måske forstå en smule, hvad der var grund til det svigt, som vi oplevede. Forældre har jo også haft deres opvækst og et liv, som har givet dem sår og skrammer.
De fleste af os kan dog næsten altid finde noget, måske endda meget at være taknemlig for. Uanset hvad, så fik vi alle livet!
Med en vanskelig opvækst med en far og mor, der ikke helt levede op til deres opgave som forældre, der kan det være vanskeligt at se Gud, som han virkelig er – den kærlige, barmhjertige Far.
I Bibelen møder vi nemlig Gud som vores Himmelske Far. Jesus lærer sine disciple at sige: ”Vor Far du, som er i Himlene ….”
I 1. Johannes Brev kap.3 vers 1 står der: ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det”. Læg mærke til, at vi behøver ikke tvivle på, at vi er Guds børn.
Vi har en vidunderlig lignelse i Den fortabte søn, hvor Faderen, som her er et billede på Gud, løber ud for at stå og spejde efter den søn, som er gået hjemmefra og tilmed har formøblet hele sin arv.
Sønnen beslutter trods sine nederlag og risikoen for at tabe ansigt at tage hjem efter at have været fristet til at spise af svinenes mad, så sulten var han blevet, og på vejen forbereder han den ”tale”, han vil holde, når han skal møde sin far. Han er bange for sin fars vrede og dom og venter det værste.
Så snart hans far ser ham, løber han sin fortabte søn i møde og omfavner ham, og sønnen får ikke lejlighed til at sige hverken undskyld eller spørge, om han kan være slave i stedet for at være søn. Faderen er bare så kistelykkelig, at hans barn er vendt hjem og begynder øjeblikkeligt at forberede en kæmpe fest for ham.
Sådan er Gud!
Fra Guds side var det meningen, at vores jordiske forældre skulle være en afglans og et billede på den kærlighed og omsorg, som Gud – vores Himmelske Far – vil give os.
Hvis vi har oplevet forældresvigt på forskellig vis, så ser vi ofte i stedet den dømmende Gud, den straffende Gud, og vi ser heller ikke kærligheden i strengheden, når Gud formaner os, når han fortæller os, hvad han forventer af os som børn af Gud. Selvfølgelig ønsker han os som sine medarbejdere i den verden, som han har skabt. Vi har ansvar for hinanden og for den verden, vi lever i.
Hvis du/vi synes, at kristenlivet og kristentroen er fyldt med bud og krav om gode gerninger, som du/vi langt fra kan leve op til, så du enten opgiver at tro eller opfatter Gud som streng og utilregnelig, så skal du dykke ned i Biblens skønne beretninger og sætte en streg under den megen tale om, hvor barmhjertig, kærlig og god Gud er.
Vi har lige fejret pinse, og Helligånden kom jo netop for at gøre det i os, som vi ikke selv formår – styrke os i troen, inspirere os til gode gerninger, til kærlighed til Gud og til vor næste (læs: vores medmenneske).
Gud svigter os ikke. Han forkaster os ikke, og dagligt kan vi overgive vort hele liv til Gud, for han er som den aller- aller bedste far, du overhovedet kan tænke dig at få, ja, han er endnu bedre, end du kan forestille dig! Han fordømmer dig ikke. Han tilgiver dig og mig, når vi åbner os for hans tilgivelse, når vi vender os til ham.
Et barn spurgte: ”Hvordan ser Gud ud, far?” Og svaret fra Bibelen er: Jesus sagde engang: ”Ingen har nogensinde set Gud, den enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk” Johannes evangeliet kap. 1 vers 18. (Den enbårne er Jesus.)
Barnet, der stillede spørgsmålet: ”Hvordan ser Gud ud?” fik svaret: ”Han ser ud som Jesus”.
Jesus sagde engang: ”Den, der har set mig, har set Faderen” Johannes evangeliet kap. 14 vers 19.
Det er skønt at være tryg i visheden om, at vi heller ikke nu er faderløse. Hver dag er Fars dag!
Glædelig søndag og kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Pens. sognepræst
