Hvad sender DR til nytår: Kongens nytårstale og tv til den 1. januar

NYTÅR: Hvor kan jeg se kongens nytårstale? Find svaret her samt et overblik over alt nytårs-tv fra DR.

Kåre Quist og Stéphanie Surrugue er igen værter på ‘Året der gik’. (Foto: © Nelle Kristine Renberg Andersen)

Nytåret på DRTV og DR’s tv-kanaler byder på festlige nytårs-tv-programmer og underholdende tilbageblik på året der gik. For første gang skal Kong Frederik 10. holde sin nytårstale, og DR følger med – før, under og efter.

DR har sendt kongelige nytårstaler siden 1941, og i år er ingen undtagelse. Talen i år er dog helt speciel, da det i år er en ny regent. DR sender selvfølgelig stadig nytårstalen live, og Kong Frederik 10. vil tale til Danmark klokken 18.00, hvor hele talen streames på DRTV og sendes på DR1.

Allerede fra klokken 16.00 varmer Kåre Quist og Stéphanie Surrugue op til nytårstalen.

16.00 – 17.45: Nytårsaften – Live fra Amalienborg Slotsplads. Stéphanie Surrugue og Kåre Quist skyder nytårsaften i gang fra Amalienborg Slotsplads – sammen med en lang række veloplagte gæster.
17.45 – 18.00: Nedtælling til Hans Majestæt Kongens nytårstale
18.00 – 18.13: Hans Majestæt Kongens nytårstale
18.13 – 18.30: Efter Hans Majestæt Kongens nytårstale

Rådhusklokkerne slår 12
Op mod det nye år og starten på 2025, leverer DR1 og DRTV også et traditionsrigt program.

23.40 – 23.55: 90-års fødselsdagen
23.55 – 00.00: Rådhusklokker
00.00 – 00.10: Vær velkommen. Syng det nye år i gang med DR Pigekoret i de klassiske nytårssange.

Efterfølgende sendes der nytårsgudstjeneste.

Nytårsdag
På årets første dag følger DR også med i traditionerne. Statsminister Mette Frederiksen holder nytårstale, og senere på aftenen sender DR live fra nytårstaffel på Amalienborg Slot, hvor regeringen, Folketingets formand, repræsentanter fra det officielle Danmark og hoffet ønsker hinanden godt nytår. Deres Majestæter Kong Frederik og Dronning Mary er værter for nytårstaflet.

Statsminister Mette Frederiksen holder nytårstale

 

17.30 – 18.00: Optakt til statsministerens nytårstale med Kåre Quist og Stéphanie Surrugue
18.00 – 18.13: Statsministerens nytårstale
18.13 – 18.30: Statsministerens nytårstale bliver vendt og drejet af DR’s politiske eksperter.

Sammen med Kåre Quist og Stéphanie Surrugue dykker de ned i talens højdepunkter.

18.45 – 20.00: Nytårstaffel på Amalienborg. Kåre Quist og Stéphanie Surrugue følger med, når gæsterne ankommer på den røde løber – i festligt og veloplagt selskab.

Nytårs-tv-programmer fra DR
Vær med til en helt særlig aften, når vi sammen skal gense og genopleve årets vigtigste og mest mindeværdige øjeblikke. Vi ser tilbage på et vildt 2024, og mon ikke at hele følelsesregistret kommer i spil. Aftenens værter Kåre Quist og Stéphanie Surrugue guider dig igennem møder med en række af årets hovedpersoner, og så er der også live-musik fra scenen i Koncertsalen med blandt andre D-A-D, Benjamin Hav og Medina.

Programmet sendes  26. december klokken 20.00 på DR1 og klokken 6.00 på DRTV.

Den store nytårsbagedyst
Nytårsbagedysten byder på spænding og festlig stemning, når tre hold står klar til årets sidste bagedyst. Holdene starter med at trylle elegante nytårsforretter frem, inden de skal forsøge at genskabe vinderkagen fra konkurrencen ’årets kage’. Og så skal deltagerne bage en kage, der hylder kongen, som jo snart skal holde sin første nytårstale. Dommerne Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo er klar med kagegaflerne.

Kommer på DRTV den 28. december klokken 06.00 og sendes på DR1 klokken 20.00.

Den klassiske musikquiz
Traditionen tro fejrer Phillip Faber nytår med Frederik Cilius og Mathias Hammer. Det bliver den store fest, når der skal dystes i at genkende filmmusik af John Williams, og når finalen skal afgøres ved at åbne champagneflasker. På de to hold er Allan Gravgaard Madsen, Tanja Zapolski, Victor Koch og Katrine Gislinge. Musikken leveres af DR SymfoniOrkesteret.

Sendes den 29. december på DR2 klokken 20.00 og kan streames på DRTV.

I 52 år har danskerne hørt ordene ”Gud bevare Danmark” hver nytårsaften. Meget er sket i de seks årtier Dronning Margrethe har regeret – fra kold krig til flygtestrømme. Fra hippier til digital revolution. Fra oliekrise til pandemi. Den teknologiske revolution, terror, borgerkrige og epidemier er alt sammen noget, der er blevet spejlet i Dronning Margrethes nytårstaler.

Vi dykker ned i talerne og fortæller samtidig et stykke Danmarks- og verdenshistorie med Margrethe ved roret. Fra den første nervøse og sorgfyldte tale i 1972 til den sidste overraskende tale i 2023.

På DRTV den 30. december klokken 06.00 og sendes på DR1 klokken 20.00.

I ‘Årets Vejr’ 2024 kan du genopleve de største vejrhistorier fra året der gik i Danmark og udlandet. DR Vejrets vejrværter tager dig med tilbage til snevejret, der fik landet til at gå i stå og til rekord-regnvejret i Esbjerg, men vi vender også tilbage til regnvejret i Centraleuropa og de enorme oversvømmelser i Spanien. Alle DR Vejrets værter medvirker; Louise Gade, Mikael Jarnvig, Anders Brandt, Thomas Mørk, Helena Holvad og Simon Brix.

Kommer den 30. december på DR1 klokken 21.15.

Nytårsgalla med DR Symfoniorkestret
Sig farvel til 2024 og goddag til 2025 med et musikalsk festfyrværkeri fuld af tango, polka, galop og masser af vals. DR Symfoniorkestret er i festhumør, og den unge sydamerikaner Ana Maria Patino-Osorio, prisvinder i Malko Konkurrencen, svinger dirigentstokken i et overdådigt nytårsprogram.

Programmet sendes 31. december klokken 20.00 på DR2 og DRTV.

Anbefalinger til 1. januar
Den 1. januar er blevet synonym med sofahygge, og DRTV assisterer selvfølgelig med tv til årets første dag.

Alle bagekneb og husmoderråd bliver taget i brug, når seks kendte danskere indtager bageteltet, for at imponere med deres personlige yndlingskager. Dommerduoen Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo har forberedt en opgave, der både kræver marcipanhåndelag og en del kreative evner. Deltagerne skal nemlig tegne ovenpå kagerne. Kommer klokken 06.00 på DRTV og sendes klokken 20.00 på DR1.

Amerikansk komedie
David og Georgia er fraskilt, og de er tilsyneladende kun enige om én ting – nemlig at de begge elsker deres datter Lily. Så da Lily forelsker sig i en tangfarmer fra Bali og fortæller sine forældre, at hun har tænkt sig at gifte sig med ham, er der kun ét at gøre. David og Georgia må slå sig sammen, for at forhindre Lily i at begå samme fejltagelse, som de selv begik. Medvirkende: George Clooney, Julia Roberts, Kaitlyn Dever m.fl.

Kommer klokken 06.00 på DRTV og sendes klokken 21.00 på DR1.

Traditionen tro viser DR1 den klassiske nytårskoncert fra Wien. Det nye år spilles i gang, når Wiener Filharmonikerne slår tonen an til den traditionsrige nytårskoncert i den gyldne sal i Musikverein. Årets nytårskoncert dirigeres af Christian Thielemann, og der er som altid masser af festlige valsetoner på programmet.

Programmet sendes på DR1 klokken 11.15 den 1. januar.

Du vil måske også synes om

Ny familieserie vækker vikingetiden til live for børn og voksne

TV: I DR’s nye fiktionsserie ”Aros Skattens Hemmelighed” bliver en almindelig museumsudflugt starten på en hæsblæsende skattejagt, hvor nutidens Aarhus møder vikingetidens myter, magtkampe og hemmeligheder.   Mange familier leder efter fortællinger, de kan samles om – historier, der både underholder, vækker nysgerrighed og giver noget at tale videre om, når skærmen

Læs mere »

Snyd med bopælspligt skal koste op til 100.000 kr.

SNYDERI: Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve bødestraffen markant for gentagne overtrædelser af bopælspligten. Samtidig skal lovforslaget give kommunerne bedre muligheder for at gribe ind over for overfyldte udlejningsboliger.   Det skal ikke kunne betale sig at omgå reglerne om bopælspligt eller presse for mange mennesker sammen på for

Læs mere »

Weekendens gudstjenester

TRO: Bornholmnyt.dk bringer oversigten over lørdagens og søndagens gudstjenester 19. og 20. september. Lørdag 19. september Levende Kirke Bornholm 14.00: Morten Dahl Søndag 20. september Aa Kirke 10.30: Fælles høstgudstjeneste med sognepræst Louise Christina Howard i Aa Kirke . Allinge Kirke 10.30: Elon Anders Enevoldsen Lauterlein  . Gudhjem Kirke 09.00:

Læs mere »