Juleforberedelserne var vi i gang med i langt over en måned. For nogen varede de endda længere.
Anderledes er det med forberedelserne til nytår. Alt skal ordnes på et par dage. Måske var det derfor, vi stod i en alenlang kø i supermarkedet her ind til den sidste dag i året.
Aldrig har vi stået så længe i kø for at få lov til at betale vore varer i et af vore supermarkeder. Køen snoede sig gennem hele butikken, men humøret var højt, og vi fik snakket med folk, vi ikke kendte undervejs. Ingen brokkede sig.
Som min mand sagde: ”Man skulle tro, at folk troede, der kun blev denne ene nytårsaften nogensinde!”
Jeg tænkte: ”Mon vi alle tror, butikkerne kun er åbne denne ene dag! Er vi bange for at dø af sult?”
Med fyldte kurve og fyldte indkøbsvogne var vi alle på vej det samme sted hen – og det tog tid!
Et gammelt og godt brugt år var ved at rinde ud, og det skulle markeres.
Og nu er dagen kommet. Det bliver snart nytårsaften 2023, og i morgen er et helt nyt år begyndt 2024!
Kan I forstå, at årene går så hurtigt?
Og vi bliver alle ældre, og nogen af os er temmelig gamle, så vi er begyndt på en helt anderledes måde at tænke over, hvor kort livet i grunden kan være. Vi må være taknemlige for hver dag, vi lever, og for hvor godt vi har det i vores land – altså sammenlignet med mange andre lande!
Nytårstimen minder mig om en nyfødt baby. En helt ny tilværelse for et forældrepar, og et nyt år bliver også noget helt nyt.
Fra noget kendt til noget ukendt, som en udtrykte det.
Når et nyslået forældrepar står med det lille barn i hænderne, så er alt forandret.
Sådan er det nok ikke helt med året, der nu ligger foran os.
Vi har prøvet det før! Der er sekunder, minutter, dage, som bliver udfyldt med de sædvaner og det arbejde, som måske ikke indebærer de helt store forandringer, men så er der alt det ukendte, som følger med, når et nyt år er begyndt.
Her passer sammenligningen med det lille nyfødte barn rigtig godt.
Hvad ligger der gemt til den lille?
Hvordan bliver hendes/ hans liv fremover?
Når vi tænker på 2024, så kender vi hverdagene, men ikke de overraskelser, som livet byder os. Det sker tankerne om den ukendte fremtid skræmmer os.
Hvad indeholder det nye år 2024 mon for mig?
Den værste fjende vi kan have – er vores fantasi.
Måske skræmmes vi også af mediernes udførlige beskrivelse af landsens ulykker, grusomme krige, den megen ondskab og meget, meget mere.
Måske beslutter vi så helt at leve i vores egen lille boble og endda undlade at se de daglige strømme af TV – nyheder fra hele verden. Det kan være en løsning for nogen, men hvis alle gjorde det, var det ikke særlig smart.
Vi har brug for at følge med. Der skal være reaktioner verden over, når mennesker lider, sulter, bliver dræbt! Nogen skal handle eller opfordre andre til at handle. Nogen af os skal bede – bede for mennesker, som lever under helt andre forhold end os. Vi må ikke leve i uvidenhed, selvom livet andre steder er barskt.
Selvfølgelig skal vi vare os for at have alt for fastlåste meninger, for verden er ikke bare sort og hvid.
En skrev til mig på Facebook, at han ikke kunne tro på Gud, når Gud ikke greb ind overfor ondskab. Han anså derfor Gud for at være ond.
Jeg forstår godt det udsagn. Livets svære spørgsmål er netop, hvorfor der er så meget ondt i verden. Men Gud har givet os mennesker en fri vilje – til at gå fredens vej og vælge Gud, som er kærlighed, eller at følge Djævelen, som opfordrer og frister os til at være onde.
Jeg forstår heller ikke, at Gud ikke sætter en stopper for det, der sker af ondt i verden i dag. Hvorfor tvinger han os ikke til kun at ville det gode?
Hvorfor er der også mennesker i vort eget land, som udøver ondskab overfor andre? Gud er helt sikkert bedrøvet, ja, oprigtig vred over vore onde handlinger. Men der er ikke tvang i kærligheden! Det er bestemt ikke Gud, der sætter det onde i værk!
Det skrev jeg også i sidste uge, og det gentager jeg nok ind imellem.
Hvordan går vi ind i det nye år uden at fortvivle på forhånd?
Vi gør det med Gud Helligånd i hånden og i hjertet. Vi kan ved hans Helligånds kraft bekæmpe det onde, som VI har mulighed for at bekæmpe – ikke mindst det i os selv, som er Gud imod, og der er rigeligt at være optaget af der. Sådan har jeg det hvert fald.
Derfor er kristentroen en styrke og en kæmpe hjælp, for Jesus er den, der tilgiver, og han er den der giver mig en ny begyndelse. Bibelen siger heldigvis også, at det gode sejrer til sidst. Det ender godt.
Nytårsforsætter – jeg kan egentlig ikke lide det begreb, (det lykkes jo sjældent for os). Det er jo hver eneste dag, jeg skal vende mig til at gøre det gode og sige nej til at handle ondt/ egoistisk eller hvilken form for ondskab, jeg nu kan blive grebet af.
Opfordring: Giv Gud din fortid! Glæd dig over hans nærvær i nutiden. Se fremtiden som en nådestid givet af Gud, som holder alting i sin kærlige hånd – både dig og mig!
I Bibelen siges det, at ordene ”Frygt ikke!” står 365 gange. Gå derfor ind i 2024 med tak til Gud, at du lever endnu, og at livet er en kæmpe gave til lige netop dig!
Jeg ønsker dig et godt og velsignet nytår!
Kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Pens. sognepræst