Jeg er nok bare ved at være for gammel, en påstand, der sikkert vil blive bekræftet af mange, men helt ærligt: Hvad er det for noget med den fødevarecheck?
Alle taler om den check – som en del danskere, sikkert helt velfortjent, modtager om nogle måneder. Men kommer der en check med posten, eller hvad?
Politikere – og presse – elsker at anvende let forståelige udtryk, selv om det jo i virkeligheden er noget værre vrøvl: Der kommer jo ikke nogen check, de findes stort set ikke mere – og jeg gad godt se en ældre folkepensionist i Brovst, hvis der kom en virkelig, fysisk check ind ad døren.
For i forvejen kender bankerne tilsyneladende ikke deres kunder. Jeg skulle i alt fald sidste år – ubelejligt under et udlandsophold . bekræfte, at jeg har været kunde i min bank de sidste 35 år – de kendte mig tilsyneladende ikke. Fatter det ikke, de har skrevet til mig i en menneskealder, især hvis jeg kom til at skylde banken penge. Ingen besvær med at finde hverken jeg, min adresse eller alle andre, personlige oplysninger om mig.
Det ville formentlig være fuldstændigt umuligt at indløse en check i dag, så hvorfor dog tale om en check?
Pengene går formentlig ind på det, der hedder en NEM-konto, selv om mange – især ældre medborgere – synes det er svært nok at håndtere bankforretningerne i dag, hvor der flere steder i landet ikke er nogen banker, der gider holde åbent for kunderne – eller få en bankbog, så man på papir kan læse, hvor mange penge, man har på kontoen. NEM-konto? Ikke for alle…
Tilbage til checken. Irriterende at tale om noget, der ikke længere eksisterer blandt almindelige mennesker – men både presse og politikere har taget begrebsforvirringen til sig.
Pressen er nu også noget for sig i den retning: Hvis en dansker glider i en bananskræl på Rhodos, så hedder det “Dansker i ulykke i ferieparadis”. Kunne vi snart få et andet udtryk? Altså ikke for en bananskræl, men for ferieparadis? Og så er det lige meget om det er Maldiverne eller Costa Brava – alt, hvor der er varmt, betegnes som “ferieparadis”. Ikke Balka Strand, der efter min mening er et paradis – om sommeren – eller Alperne, der efter min mening også er et paradis, men altså ikke noget “ferieparadis” ifølge pressen.
Alt er et ferieparadis – også et overfyldt badested fyldt med fritureduft, sololieskinnende kroppe og fulde englændere.
Skuespillere, der ikke har noget som helst vigtigt at sige, bliver “dybt berørte” – f.eks. over et aller andet tv-spil.
“Dansk stjerne dybt berørt!” Jeg kender normalt ikke vedkommende – og forstår ikke, at man kan blive dybt berørt, fordi ens bedstefar er vokset op samme sted hvor et dansk tv-spil foregår.
Der er en dansker, der kommer galt afsted i et ferieparadis hver dag – og en ukendt skuespiller, der er “dybt berørt”. Hver dag.
Eller hvad med “et klip i kørekortet”?
Og nu skal jeg passe på: Jeg skriver det nemlig selv, når en bilist kommer galt afsted her på Bornholm, men det er jo ret beset noget vrøvl. Der er ingen, der klipper i vores kørekort, det er bare noget man siger.
Jeg fik en dag en hot-dog ved en pølsevogn i vestjyske Ølgod. Jeg kom i snak med pølsemanden, der fortalte, at han netop havde været i København, hvor han var blevet standset i sin bil af en motorcykelbetjent. Han havde trådt lidt for stærkt på speederen, og betjenten udskrev en bøde og sagde:
“Og så får du et klip i kørekortet…”
Pølsemanden havde ikke rigtigt fattet det, det var i lovens helt unge dage, så han trak sit kørekort frem og sagde:
“Så klip for fanden, frem med tangen, KLIP! Hvis det være på den måde…”
Betjenten havde forklaret at han ikke ville klippe i pølsemandens kørekort, det var blot en talemåde, og han ville få besked ad anden vej en af dagene.
“Sådan noget pjat”, sagde pølsemanden. “Hvorfor siger de det så..?”
Gad vide, hvad han siger til en fødevarecheck?
