Huspriserne stiger på Bornholm

Bornholm er blandt de steder i landet, hvor salgspriserne på huse er steget med mere end 10 procent sammenlignet med september sidste år. 

Det er blevet dyrere at købe hus på Bornholm. (Foto: Torben Ager)

 

For fjerde måned i træk satte den gennemsnitlige kvadratmeterpris for huse rekord. Det afspejler sig også lokalt, hvor hele 15 kommuner, herunder Bornholm, har oplevet prisstigninger på 10 procent eller mere det seneste år. Konkret er der på Bornholm tale om en prisstigning på 11,5 procent og Bornholm er med i Top 10 over de kommuner, hvor huspriserne er steget mest.

Tendensen er klar. I 72 kommer er der tale om prisstigninger, mens kun 22 kommuner har oplevet et prisfald siden september sidste år. Det fremgår af oplysninger fra Boligsiden.dk.

I 15 kommuner er der tilmed tale om ganske store prisstigninger, idet den årlige udvikling her har været på 10 procent eller mere.

Ærø nummer 1

”Øverst i denne opgørelse finder vi noget atypisk Ærø Kommune, som normalt ikke rangerer så højt i prisudviklingen. Men der er flere, der er blevet nysgerrige på ø-livet, og vi har igennem de seneste år derfor også set flere handler og stigende priser på øerne. På Ærø er der særligt igennem de seneste måneder solgt en del flere huse, og det er med til at trække priserne op,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Som nummer to på listen over kommuner med de største prisstigninger finder vi Assens Kommune. Med til forklaringen på udviklingen i både Assens og på Ærø er, at en del af de solgte helårsboliger i disse områder har status af flexbolig, og derfor også kan anvendes som sommerhus.

Samtidig skal det også nævnes, at priserne i disse to kommuner i udgangspunktet ligger lavere end mange andre steder, hvorfor der heller ikke skal så store prisændringer til for at skabe de store procentvise ændringer.

Andre steder på Top 10 er Dragør, Vallensbæk, Holstebro, Lolland, Rudersdal, Vordingborg og Hørsholm.

 

Du vil måske også synes om

KS-pigerne: Tak for opbakningen

FODBOLD: RIK-Vikings hold i Københavnsserien tabte knebent til favoritterne fra Heimdal – men en stærkt heppekor fra Bornholm bakkede pigerne op i Fælledparken Der var opbakning fra rigtig mange bornholmere, der lagde vejen forbi Fælledparken på Østerbro i København, da Viking-RIK’s damer i Københavnsserien skulle møde hjemmeholdet fra Heimdal. Det

Læs mere »

Nyt medlem i Rotary i Nexø

PERSONALIA:  Nexø Rotary Klub styrker fællesskabet og generationsskiftet med optagelsen af Rasmus Munch Marcher, der til daglig arbejder som skovfoged i Naturstyrelsen.   Nexø Rotary Klub har budt velkommen til et nyt og engageret medlem i klubbens rækker: Rasmus Munch Marcher. Med optagelsen af Rasmus tilføres klubben både faglig tyngde,

Læs mere »

Rejsekortet rykker tættere på Bornholm

TRANSPORT: Bornholm ser ud til at få dækket udgiften til at indføre Rejsekortet. Trafikministeriet har meddelt, at der i en ny pulje på 100 millioner kroner til landets trafikselskaber forventes reserveret tre millioner kroner til anskaffelsen af Rejsekortet som betalingssystem på Bornholm.   Meddelelsen om at Rejsekortet tilsyneladende er på

Læs mere »