Humoristisk fortælling kommer til Rønne Theater

TEATER:  Folketeatrets forestilling “Meter i sekundet” bliver en livsbekræftende afslutning på Teaterforeningen Bornholms sæson.

Nu kommer den prisvindende fortælling “Meter i sekundet” til Rønne. (Fotos: Büro Jantzen)

 

Stine Pilgaards prisvindende og humoristiske fortælling “Meter i sekundet” om fællesskab, kørekort og højskoleliv kommer til Rønne i en teaterversion, der har høstet flotte anmeldelser i hele landet.

Hvis du elskede bogen, grinede med i biografen eller har oplevet akavede møder med mennesker, hvis taletempo er helt anderledes end dit, er der god grund til at sætte kryds i kalenderen 15. maj.  Succesen ’Meter i sekundet’ kan nemlig opleves live på Rønne Theater. Og forestillingens handling kunne måske lige såvel foregå på Bornholm som i Vestjylland? Temaerne om møder med nye mennesker i lokalområdet og længslen efter at føle sig hjemme i et fællesskab, er i hvert tilfælde lette at spejle sig i.

“Hvad tænker vestjyder på?”
Fortællingen følger en ung kvinde, der er flyttet til det vestjyske, da hendes kæreste har fået job på en højskole. Her kæmper hun med at finde sig tilrette i landsbyen Velling, hvor græsset står vandret i blæsten, og hvor sætningerne er få og korte. Hvordan skal hun, med sin store kærlighed til ord, fungere i dét samfund? For hvad tænker vestjyder egentlig på i pauserne mellem deres sætninger? Og hvordan undgår hun at udfylde stilheden med rablende tale?

Oplevelse med fællessang
Både Stine Pilgaards anmelderroste roman og den efterfølgende filmatisering blev en kæmpe succes. I Folketeatrets version inviteres alle til et musikalsk og komprimeret højskoleophold. Der bliver sunget både for og sammen med publikum. ’Meter i sekundet’ er nemlig ikke bare en forestilling, man kigger på – det er en oplevelse, man bliver en del af. Som publikum mærker man højskoleånden, når de musikalske indslag fra Højskolesangbogen væver sig ind i handlingen. Det er rørende og giver en følelse af fællesskab, som rækker langt ud over scenekanten.

En “varm krammer” fra anmelderne
Teaterudgaven er blevet modtaget med stor begejstring. Anmeldere har kaldt forestillingen for en ”varm krammer på en kold vinterdag” og fremhævet den som en ”underholdende feel good-forestilling med kant”. Der bliver især lagt vægt på de skarpe replikker og de musikalske indslag, hvor de ikoniske karakterer fra Stine Pilgaards univers får nyt liv direkte foran publikum.

Du vil måske også synes om

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »

Avisbude: Det sociale ansvar er blevet overset og begravet

DEBAT: Bornholms Tidendes fyring af 20 bude med fire dages varsel efterlader os med en dyb rystelse, skriver Torben Kofoed Ager, Aakirkeby, i dette indlæg: Af Torben Kofod Ager Bornholms Tidende har for nylig gennemført en større omstrukturering og genberegning af rutenettet, hvilket har ramt over 20 bude med en

Læs mere »

Blæsevejr ændrer sejlplanen

  Et lavtryk er over Danmark, og der kan forventes en meget blæsende søndag morgen og formiddag.   “Vi har samtidig rigtig mange gæster, som skal hjem fra Bornholm efter orienteringsløbet “Høst Open,” hvorfor tre ud af fire afgange er udsolgt. Derfor er vi også nødt til at flytte folk

Læs mere »