Hjertevarm Anne Linnet i Rønne

MUSIK: Julen blev for alvor sunget i gang lørdag eftermiddag i Nikolaj Kirke i Rønne, hvor Anne Linnet skabte et øjeblik af ren julemagi for et fyldt kirkerum.

Anne Linnet i Rønne. (Fotos: Torben Severinsen))

 

Af Torben Severinsen

I flere år havde både publikum og Anne Linnet selv drømt om en julekoncert netop i kirken i Rønne – og lørdag gik ønsket i opfyldelse på smukkeste vis.

Den historiske kirke dannede en stemningsfuld ramme om en koncert, der forenede alt det, vi forbinder med julen: Nærvær, traditioner, lys og fællesskab. Fra første tone stod det klart, at eftermiddagen ville blive noget særligt.

Anne Linnet greb rummet med sin velkendte varme og ro, og sammen med pianist Markus Lindell, korsanger Julie Lindell og guitarist Kasper Falkenberg leverede hun en musikalsk oplevelse, der ramte både hjerte og sjæl.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Repertoiret spændte fra tidløse Linnet-klassikere til elskede julesange, som fik publikum til både at lytte, smile og synge med. Fællessangen – som Anne Linnet selv beskriver som hjertet i hendes julekoncerter – løftede kirken, så det næsten sitrede i luften. Mange forskellige stemmer flød sammen, og præcis som hun selv sagde det: Der opstod magi.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Koncerten er en del af Musikhuzets fine juletradition, skabt i samarbejde mellem Lions Club Rønne og kirken – et årligt højdepunkt, der binder kultur, fællesskab og næstekærlighed sammen i den mørke vintertid. Traditionen er et levende bevis på, hvor stærkt et lokalsamfund kan stå, når musik og velgørenhed går hånd i hånd.

Et godt formål
At arrangementet samtidig støttede et vigtigt lokalt formål, gjorde eftermiddagen endnu mere meningsfuld. Takket være Lions Club Rønne går en del af overskuddet til Sagahusets juleaftensarrangement – en smuk gestus, der fuldender oplevelsen af, at julen handler om at give videre.

Du vil måske også synes om

Flot afslutning på efteråret

FODBOLD: Viking-RIK’s damer i Københavnsserien rundede efterårssæsonen af med en 3-1 sejr over Fremad Valby og holder sæsonpause på tredjepladsen Vejrguderne havde forbarmet sig lørdag eftermiddag med den fineste efterårssol, og der var tillige stort set vindstille til dagens hjemmekamp mod Fremad Valby på Bornholms Brand Stadion. Christina Bøg-Jensen fra

Læs mere »

Allehelgen: Om døden og livet…

De gudstjenester, som har været mest besøgte i min tid som sognepræst, har helt bestemt været højmessen på allehelgens søndag. Invitationer blev sendt ud til alle, som havde mistet en pårørende i det år, der var gået, og folk bogstavelig talt strømmede til kirke. Atmosfæren i kirkerummet var meget afdæmpet

Læs mere »

Weekendens gudstenester

TRO: Bornholmnyt.dk bringer oversigten over lørdagens og søndagens gudstjenester 31. oktober og 1. november. Lørdag 31. oktober Levende Kirke Bornholm 14.00: Christina Sonne. Café Hjerterum åbner efter gudstjenesten. Søndag 1. november Aa Kirke 19.00: Louise Christina Howard. Allinge Kirke 10.30: Elon Anders Enevoldsen Lauterlein. Hasle Kirke 10.30: Allehelgensgudstjeneste ved Jens

Læs mere »