Herre håndbold: Viking op i kvalifikationsrækken

Håndboldherrer fra Viking slutter på andenpladsen i Serie 1 oplyser TV2/Bornholm.(:Foto:Torben Ager)

 

Klaus Dahl fra Viking Håndbold har fået en god nyhed, oplyser TV2/Bornholm.

Håndboldforbundet i Region Øst har nemlig besluttet, at håndboldherrer fra Viking rykker direkte op i kvalifikationsrækken i håndbold – selvom Viking slutter på den andenplads i Serie 1, som normalt betyder, at man skal spille oprykningskampe, om en plads i kvalifikationsrækken oplyser TV2/Bornholm.

“Ja, Region Øst har aflyst oprykningsspillet. Det kan være, fordi der er nogle hold, der ikke har lyst til at deltage, men uanset hvad, så har vi fået besked om, at vi rykker direkte op i Kvalifikationsrækken, sammen med Mojn, sønderjyderne på førstepladsen,” siger Klaus Dahl til tv-stationen.

Søndag spiller Viking sæsonens sidste kamp – den udsatte kamp mod FIF.

Der fløjtes op i Aakirkebyhallen søndag klokken 10.30. En kamp, som ikke betyder noget, fordi Viking er sikker på at slutte på andenpladsen – men nu kan de to gange 30 minutter benyttes til at fejre, at Bornholm atter har et hold i kvalifikationsrækken skriver TV2/Bornholm.

 

Seneste artikler

Fik du læst?