– hvis det da ikke er hele øen, der kender fhv. politiassistent Eivind Madsen fra Svaneke…
I mange år spadserede politiassistent og hundefører Eivind Madsen rundt med hund og kolleger på Dyrehavsbakken for at holde ro og orden i verdens ældste forlystelsespark.
Som tilknyttet Lyngby Politi hørte Dyrehavsbakken også under Eivinds område, og det betød også, at der blev tilknyttet venskaber mellem den joviale politiassistent og mange teltholdere på Dyrehavsbakken.
For den nu snart 65-årige Eivind Madsen har ikke svært ved at få venner.
Det fik han også meget hurtigt, da han for lidt over en halv snes år siden kom til øen – som politiassistent og med den særlige opgave at få Bornholms Politi’s hundeafdeling til at fungere.
Vuffeli’-Vov
Eivind har et godt tag på vore firbenede venner – og da også på de tobenede, i øvrigt.
Eivind blev faktisk headhuntet til stillingen på Bornholm af den daværende chefpolitiinspektør på øen, Flemming Drejer, der i dag er operativ chef for PET. Han mente, at Eivind var den rette mand til jobbet.
Han fik ret – og til alt held var det også sådan, at Eivind gerne ville til øen, som han havde et livslangt kærlighedsforhold til. Kærligheden var – som for så mange andre – opstået på ferieophold – og når han deltog i møder på øen.
”Jeg sagde ja tak til tilbuddet og mødte ind på politistationen i Rønne i februar 2009”, fortæller Eivind Madsen til Bornholmnyt.dk.
Weekendvagter
Det blev til gode år som politimand på øen. Eivind arbejdede med politihundene, havde vagt i lufthavnen og passede også de weekendvagter, når der skulle køres til Nexø og Rønne, hvor der af og til kunne opstå tumult på byens udskænkningssteder.
”Så var det godt at have hunden med”, siger Eivind med et lunt glimt i øjet.
Dag for dag voksede Eivinds venne- og bekendtskabskreds på øen, og der var ofte hyggelig samvær i huset i Svaneke, hvor Eivind stadig bor.
Ganske vist nyder Eivind livet som pensioneret nu, men lysten til en kold fadøl og en snak på havnen, den har han stadig.
Eller måske mere nu, hvor tiden er til det.
Eivind har altid et stort smil på læben – og hvis ikke det er der, så varer det ikke længe, før det kommer.
Han er selv god for en god historie eller to, og han tager også gerne del i selskabslivet i Svaneke, hvis man kan udtrykke det sådan.
Fortiden ved politiet fornægter sig ikke, og fra sin plads på havnen i Svaneke kan Eivind følge med i det meste.
”Jeg har fundet ud af, at Svaneke og omegn ikke er det værste sted, man kan tilbringe sit otium og jeg har ingen planer om at flytte fra øen”, siger Eivind.
Sejler til Christiansø
Af og til rækker Svaneke dog ikke. Eivind elsker at sejle, og det gør han med skipper Urban Olsen ombord på Atlanterhavskrydseren ”Duet”. Turene går dog som oftest til Polen eller Christiansø, som Eivind også har et godt øje til.
Eivind har som sagt fået en meget stor venne- og bekendtskabskreds på øen. Men han er også meget bevidst om bornholmernes forhold til tilflytttere eller ”førdere”, som nogle tilflyttere kaldes.
Vel at mærke tilflyttere, der er ført til øen af ”rigtige” bornholmere, hvis man skal forstå Eivinds definitation af ordet.
Den tror vi på.
Og ikke på en popsmart forklaring i bladet Euroman, der mener, at udtrykket gælder for alle øens besøgende. Upræcist.
”Bornholmerne er venlige og gæstfri, men de er svære at imponere og det kræver mere at komme ind på livet af dem”, siger Eivind.
Golf i Rø
Eivind har mange andre interesser og er bestemt ikke en mand, der keder sig, selv om han ikke skal trække i politiuniformen mere.
Når han ikke hygger sig på havnen eller er ude og sejle med ”Duet”, så tager han flyveren og holder lidt vinterferie i Thailand.
Der har han selvfølgelig også en masse venner- og bekendte…
Og han spiller golf i dét, han understreger er øens bedste golfklub, Nordbornholms Golfklub i Rø.
Og hvis ikke han er optaget af noget af alt dette, så går tiden også hyggeligt hjemme i køkkenet.
En af Eivinds livretter er ”Grønsaltet torsk” eller ”Hårdsaltet torsk” , som han braiserer i en omhyggeligt tilberedt lage, som han af en eller anden grund ikke vil afsløre opskriften på.
Men godt smager det, serveret med smørsauce og nye kartofler.
Så sætter han sig gerne til bords med gode venner hjemme i huset, med Dannebrog blafrende i haven og humøret i top.
Er det koldt fadøl, vi ser på bordet?
