Håndværkermesse i Rønne

På tirsdag 6. september slår Bygma Rønne dørene op til den store håndværkermesse, der er blevet en årligt tilbagevendende tradition.

Så er der håndværkermesse i Rønne.

 

”Da vi sidste år vendte tilbage efter en ufrivillig Corona-pause uden messe, var vi spændte på, om der fortsat var interesse for konceptet” siger direktør for Bygma Rønne, Martin Klausen. ”Vi inviterede de første kunder indenfor kl. 10, og vi blev nærmest blæst bagover af benovelse over at folk fra hele øen – ca. 600 i alt – valgte at lægge vejen forbi denne dag”.

”På tirsdag holder vi håndværkermesse igen, og vi håber naturligvis på mindst lige så mange deltagere” siger Martin Klausen videre. ”Sammen med 40 af Bygma Rønnes professionelle leverandører, vil vores dygtige medarbejdere være klar til at tage godt imod håndværkere og gør-det-selv folk fra hele Bornholm. Alle er velkomne”.

Gode råd og grillpølser

”På de mange stande på pladsen og i forretningen viser vi det nyeste inden for alle vores varegrupper, ligesom vi har et stort udvalg af øvrige byggematerialer. Der bliver lejlighed til at se og røre – og både vi og leverandørerne glæder os til en festlig dag, hvor vi får mulighed for at vejlede og sparre med de besøgende”.

Traditionen tro trakterer Bygma Rønne med grillpølser fra kl. 11-15 Håndværkermessen foregår hos Bygma Rønne på Zahrtmannsvej 67 fra kl. 10-16.

2.500 medarbejdere

Bygma Gruppen A/S beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere fordelt på ca. 100 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet med aktiviteter inden for salg og distribution af byggematerialer. Bygma Gruppen A/S omsatte i 2020 for 9,4 mia. kr.

Seneste artikler

Fik du læst?