Grin og sjov i Musikhuzet

STAND-UP: Torsdag aften blev lattermusklerne rørt i Musikhuzet, hvor der var standup-show. Oprindeligt skulle det have været i Raschs Pakhuz, men på grund af stor efterspørgsel blev showet flyttet til Musikhuzet.

Daniel Blak – samfundsrevsende jokes (Foto: Haris Mesanovic)

Af Torben Severinsen

Der var både rutinerede komikere, som nogen måske kender fra nettet, og nogen nye upcoming talenter som der var mulighed for at opleve i Musikhuzet  – før andre ser dem.

Arrangøren af showet var Daniel Blak fra Lolland, som har 20 års erfaring som underholder, primært som DJ og konferencier, men nu også som standup-komiker.

Daniel var sjov, charmerende, til tider samfundsrevsende og leverede både jokes og satire.

Med mange års erfaring både i erhvervslivet og inden for politik havde Daniel en unik vej ind til komik om netop disse emner. Med sig havde Daniel Blak bl.a. stand-up komikerne Niels Nielsen, Peter Werner og Morten Rogvi, der hver især leverede et forrygende show.

Det blev to timers højt humør og høje grin, da en håndfuld af Danmarks sjoveste upcoming komikere kom til Bornholm og lavede stand-up.

Seneste artikler

Fik du læst?