Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Tirsdag 14. juli. Solen står op kl. 04.38 og går ned kl. 21.32. Dagen er aftaget med 30 minutter. (UV Maks 5.4.) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god tirsdag.

Foto: Finn Edvard. (Send gerne dit eget sommerbillede til red@bornholmnyt.dk. Så offentliggør vi det i dagens morgenhilsen med dit navn.)

 

Vejret:
Tørt og solrigt. Temp. mellem 20 og 25 grader. Svag til let nordøstlig eller skiftende vind. (DMI).

Idag er det Bonaventuras dag
Efter en lærd italiensk biskop og kardinal, som døde i 1274. Han betragtes som en af de store kirkelærere.

Frankrig har nationaldag – Bastilledagen
Som markerer begyndelsen på revolutionen i 1789, hvor fæst­nin­gen Bastillien i Paris blev stormet af vrede borgerne.

Vi siger tillykke til

1966 – Charlotte Lynggaard, smykkedesigner.
1970  – Therese Glahn, skuespiller.
1977 – Victoria, svensk kronprinsesse.

OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.

Hvad er der historisk sket på datoen 14. juli?
2015  NASA’s rumfartøj New Horizons foretager sin første passage af dværgplaneten Pluto og sender de første detaljerede billeder af Pluto tilbage til Jorden.
2005  Den franske præsident, Jacques Chirac, slipper uskadt fra et attentatforsøg under fejringen af Bastilledagen.
2000   En amerikansk domstol beslutter, at fem tobaksselskaber skal betale 1.130 mia kroner til en halv million ofre for rygning.
1998   Arkitekten Jørn Utzon får overrakt nøglerne til Sydney som påskønnelse for hans operahus.
1980    Dansk Soyakage Fabrik på Islands Brygge springer i luften ved en ulykke. 23 personer bliver såret, tusinder af ruder i Københavns centrum bliver knust, og butikker bliver plyndret. Der sker skader for 200 millioner kroner.
1977    Dronning Silvia af Sverige nedkommer med sin førstefødte, prinsesse Victoria, der efter en parlamentarisk ændring af tronfølgeloven i 1980 blev kronprinsesse.
1969   El Salvadors hær angriber Honduras efter omfattende uroligheder, der er udløst af en fodboldkamp mellem de to lande, og Fodboldkrigen er en realitet.
1965   Holger Danske i Kronborgs kasematter mister hovedet. En turist har været for nærgående, så hovedet er brækket af. Det er dog efterladt ved statuens fod, så den kan hurtigt repareres.
1933   I Tyskland forbyder den nazistiske regering under Adolf Hitler alle oppositionspartier.
1867   For første gang demonstreres Alfred Nobels opfindelse, dynamit, som er en sikker og håndterbar form for nitroglycerin. Det sker i Merstham stenbrud i Surrey, England.

Husker du?
Jazzmusiker, komponist og pianist Poul Godske? Han var en autodidakt musiker, der spillede flere instrumenter og i flere orkestre. Efterhånden blev Poul Godske selv kapelmester, og han var flittigt brugt i teater-, revy- og tv-sammenhænge. Poul Godske døde 14. juli 2011, 83 år.
(Kilder: Wikipedia og DagsDato)

Du vil måske også synes om

Frankie Sixfinger fyldte Musikhuzets gård med swing og sommerglæde.

MUSIK: For femte gang spillede Frankie Sixfinger op til sommerfest i Musikhuzets hyggelige gård – og endnu en gang blev det en aften fyldt med dans, smil og livsglæde. Koncerten var samtidig første stop på bandets lille bornholmske sommerturné. Af Torben Severinsen For mange er koncerten med Frankie Sixfinger efterhånden

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Mandag 13. juli. Solen står op kl. 04.37 og går ned kl. 21.33. Dagen er aftaget med 28 minutter. (UV Maks 5.6.) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god mandag. Vejret: Mest skyet med spredte regn- og tordenbyger, der lokalt kan udvikle sig til skybrud. Temp. omkring 20 grader,

Læs mere »

Stor rejselyst: Danskerne vil til Sydeuropa

FERIE:  Rejselysten er højere end nogensinde, men måden vi rejser på, og hvortil, forandrer sig.   Danskerne rejser mere end nogensinde – og sydeuropæiske rejsemål er de foretrukne. Det viser Mastercards nye Travel Trend Report 2026 og European Travel Commissions seneste overvågning af rejsetendenser. Vi vælger europæiske rejsemål og bekymringsfrie

Læs mere »