Go’morgen, Bornholm…,

MORGENHILSEN: Tirsdag 12. maj. Solen står op kl. 04.58 og går ned kl. 20.56. Dagen er tiltaget med otte timer og 49 min. minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god tirsdag.

Vejret i dag:
Skyet og mest tørt, men mulighed for en enkel byge. Temp. op omkring 10, og let til frisk vind fra vest og nordvest, ved kysterne stedvis hård vind. (DMI)

(Send gerne dit eget forårsbillede til red@bornholmnyt.dk. Så offentliggør vi det i dagens morgenhilsen med dit navn.)

Idag er det Pancratius dag
Efter en martyr, der blev halshugget i år 304, fordi han ikke ville afsværge sin tro under den ro­mer­ske kejser Diocletians kristenforfølgelser.

Den Internationale Sygeplejerskedag
Dagen fejres for at anerkende sygeplejerskers uvurderlige indsats, omsorg og faglige bidrag i sundhedsvæsnet verden over. Dagen er lagt på Florence Nightingales fødselsdag for at hylde moderne sygepleje.

Vi siger tillykke til:

1968  Cecilie Frøkjær – journalist, tv-vært
1965  Renée Toft Simonsen – model, forfatter, psykolog.
1952  Jacob Haugaard – færøskfødt århusiansk sanger, sangskriver, entertainer, eks-MF
1948  Steve Winwood – engelsk musiker og sanger.
1940  Lill Lindfors – finskfødt svensk sangerinde og entertainer

Vi optager gerne vore medlemmers fødselsdage også, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.

Hvad skete historisk på datoen 12. maj?
1721. Hans Egede afsejler med sin hustru og fire børn fra Bergen for at missionere i Grønland. Forinden var han af Kong Frederik den 4. udnævnt til Grønlands-missionær med 300 rigsdaler i årlig løn.
1820. Den moderne sygeplejes grundlægger, Florence Nightingale, fødes.
1913. Charlie Chaplin starter sin karriere som stumfilmkomiker i et samarbejde med Keystone Film Company.
1937. George 6. krones i Westminster Abbey efter sin abdicerede bror, Edvard 8., som skifter titel til Hertug af Windsor.
1941. Konrad Zuse præsenterer verdens første programmerbare, automatiske computer, kaldet Z3, i Berlin.
1943. Det tyske skib Sperbracher sænkes i Århus havn. Sænkningen fandt sted i en periode med stigende modstandsvirksomhed og sabotage i Aarhus under den tyske besættelse.
1945. Den engelske feltmarskal Montgomery kommer til København og modtages med hyldest som Danmarks befrier.
1949. Den sovjetiske blokade af Berlin ophæves efter at have varet i 11 måneder. Sovjetunionen indså, at blokaden var slået fejl.  Berlin forblev delt, men Vestberlin overlevede som en demokratisk enklave.
1965. Vesttyskland og Israel optager diplomatiske forbindelser.
1977. De studerende opgiver en tre  uger lang besættelse af landets universiteter efter Folketingets vedtagelse om at indføre adgangsbegrænsning på humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, hvilket afsluttede en periode med fri optagelse.
1986. Sovjetunionen meddeler, at Tjernobylulykken har kostet otte dødsofre og 92.000 er evakueret fra området.

Husker du?
Den svenske jazzsangerinde Monica Zetterlund? Hun var en af Skandinaviens mest betydningsfulde jazzsangerinder og skuespillere. Hun blev især berømt for at kombinere amerikansk jazz med den svenske folketone og sprog. Hun omkom i en brand 12. maj 2005, 67 år.
(Kilder: Wikipedia og DagsDato.)

Du vil måske også synes om

Flåterne stortrives i efteråret

SUNDHED: Helle Sydendal mistede hørelsen og blev lammet efter et flåtbid. Nu har hun skrevet en bog, der skal gøre danskerne klogere på flåter, og hvordan man undgår flåtbid. Her i efteråret er det højsæson for jagt, svampeture, løb i skoven og hundetræning, men også for flåterne. De er aktive

Læs mere »

Satser på helt nyt løfteudstyr

ERHVERV: Baltic Steelwork fortsætter i nyt og mere fokuseret setup med Baltic Carrier som det centrale forretningsområde. Ambitionen er at skabe en stærk position for løfteudstyr i 100 pct. rustfri stål til produktionsvirksomheder med høje krav til kvalitet, holdbarhed og drift.   Bag det nye Baltic Steelwork-setup står Ocean Prawns

Læs mere »

Kordegn fortæller om barndom i Nexø

Barndomsminder, bornholmske sange og fællessang er på programmet, når Nexø Kirke tirsdag 25. august inviterer til Tirsdagscafé i Nexø Kirkeskole.  Af Lene Dam Jørgensen Tirsdag 25. august kl. 10 fortæller Jørn Pedersen i Nexø Kirkesole om sin barndom i og omkring Nexø. Undervejs fortæller han anekdoter fra opvæksten i området

Læs mere »