Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Torsdag 7. maj. Solen står op kl. 05.08 og går ned kl. 20.46. Dagen tiltaget med otte timer og  30 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en dejlig torsdag.

Vejret på Bornholm i dag:
Tørt og en del sol. Temp. op mellem 7 og 11 grader og en let til frisk nordøstlig vind.. (DMI).

I dag er det Flavias dag.
Efter en romersk pige som under kejser Diokletian led martyrdøden på Sicilien. Dagen er blandt de 32 såkaldte Tycho Brahesdage.

Vi siger tillykke til

1967 Adam Price – tv-kok, manuskriptforfatter
1966 Jes Høgh – fodboldspiller med 57 landskampe
1952 Karen-Lise Mynster – skuespiller

Vi optager gerne vore medlemmers fødselsdage også, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.

Hvad skete historisk på datoen 7. maj
2007 Partiet Ny Alliance bliver stiftet med den radikale udbryder Naser Khader og konservative Gitte Seeberg i spidsen.
2004 Toppen af dansk rock plus lidt australsk er på scenen i Parken i København ved koncerten Rock ‘n’ Royal til ære for det kommende royale brudepar, Frederik og Mary.
1956 ‘Kispus’, den første danske spillefilm i farver, har premiere i Palads-teatret i København. Den er instrueret af Erik Balling, og Helle Virkner spiller hovedrollen.
1954 De franske tropper i junglefæstningen Dien Bien Phu i det nordlige Vietnam overgiver sig efter 56 dages be­lej­ring til de vietnamesiske guerillastyrker. Nederlaget får Frankrig til at opgive sine ambitioner om kolo­ni­herre­dømme i Indokina.
1945 Sovjetiske fly bomber Rønne og Neksø, da den tyske kommandant på Bornholm nægter at overgive sig til de sovjetiske styrker. Først 11 måneder senere forlader russerne Bornholm.
1937 Folketinget vedtager en lov, som giver børn udenfor ægteskab arveret efter faderen. Barnet får også ret til at bære faderens navn.
1931 Tonefilmen ‘Præsten’ i Vejlby har premiere i Kinopalæet i København. Det er den første danske spillefilm med tale.
1924 Beethovens 9. symfoni bliver uropført i Wien. Det er komponistens sidste, komplette symfoni, og den er kom­po­ne­ret mens Beethoven var totalt døv.

Husker du?
Journalisten Malin Lindgren? Hun var blandt de fremtrædende personligheder i sin journalistgeneration og var i over to årtier ansat ved Politiken, blandt andet som korrespondent i Bruxelles og Paris. Malin Lindgren skrev også bøger og præsenterede nye film i tv. Hun døde 7. maj, 2006, 74 år.
(Kilder: Wikipedia og Dags Dato)

Du vil måske også synes om

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »

Avisbude: Det sociale ansvar er blevet overset og begravet

DEBAT: Bornholms Tidendes fyring af 20 bude med fire dages varsel efterlader os med en dyb rystelse, skriver Torben Kofoed Ager, Aakirkeby, i dette indlæg: Af Torben Kofod Ager Bornholms Tidende har for nylig gennemført en større omstrukturering og genberegning af rutenettet, hvilket har ramt over 20 bude med en

Læs mere »

Blæsevejr ændrer sejlplanen

  Et lavtryk er over Danmark, og der kan forventes en meget blæsende søndag morgen og formiddag.   “Vi har samtidig rigtig mange gæster, som skal hjem fra Bornholm efter orienteringsløbet “Høst Open,” hvorfor tre ud af fire afgange er udsolgt. Derfor er vi også nødt til at flytte folk

Læs mere »