MORGENHILSEN: Lørdag 18. april. Solen står op kl. 5.53 og går ned kl. 20.08. Dagen er tiltaget med 7 t. og 6 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god lørdag.
Vejret på Bornholm i dag:
Mest tørt med nogen sol. Temp. op mellem 10 og 15 grader, ved kysterne stedvis noget køligere. Svag til let vind fra øst og sydøst. (DMI).
(Send gerne dit eget forårsbillede til red@bornholmnyt.dk.
I dag er det Elutherius dag.
Efter en biskop fra det senere Jugoslavien i 200-tallet.
Militær flagdag – til minde om Slaget ved Dybbøl i 1864, hvor de danske styrker forskansede sig og blev nedkæmpet af de preussiske og østrigske tropper.
Zimbabwe har nationaldag – og fejrer frigørelsen fra Storbritannien i 1980.
Vi siger tillykke til:
1972 Lars Christiansen, håndboldspiller med 338 landskampe
1967 Maiken Wexø, underholdningsredaktør, fhv. tv-vært
1956 Lise Lotte Lohmann, skuespiller
1940 Leif Sylvester Petersen, maler, skuespiller, mm.(OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.’)
Hvad skete der historisk på datoen 18. april?
1521 – Martin Luther nægter på møde i Rigsdagen i Worms at tilbagekalde sine anklager mod kirken, hvorefter han forlader byen mod frit lejde.
1864 – Preussiske og østrigske tropper stormer skanserne ved Dybbøl. Efter et tab på ca. 1.700 faldne og sårede må den danske hær forlade stillingen, og hele Jylland besættes.
1906 – Et jordskælv, efterfulgt af ildebrand, ødelægger størstedelen af San Francisco; mere end 1.000 mennesker omkommer, og 28.000 huse ødelægges.
1940 – Digterpræsten Kaj Munk maner i en prædiken i Sønderborg til modstand mod den tyske besættelsesmagt.
1949 – Republikken Irland dannes.
1954 – Gamal Abdal Nasser kommer til magten i Egypten.
1968 – En oliemagnat køber den gamle London Bridge og sender den sten for sten til USA.
1970 – For sidste gang går danske skolebørn i skole på en lørdag.
1998 – Anders Fogh Rasmussen vælges til partiformand for Venstre.
Husker du?
Den norske opdagelsesrejsende Thor Heyerdahl? Han var mest kendt ekspeditioner som Kon‑Tiki, Han prøvede at bevise, at oldtidens mennesker kunne krydse verdenshavene i primitive fartøjer. Thor Heyerdahl kombinerede forskning, eventyr og formidling på en måde, der gjorde ham til en af de mest kendte nordmænd nogensinde. Han døde 18. april 2002, 87 år.
(Kilder: Wikipedia og DagsDato)






