MORGENHILSEN: Torsdag 27. februar. Solen står op kl. 6.53 og går ned kl. 17.30. Dagen er tiltaget med 3 timer og 26 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker alle vore læsere en dejlig torsdag.

Vejret
Først på dagen udbredt dis og tåge, der ved kysterne kan blive liggende hele dagen. Ellers bliver det skyet med lidt regn rundt omkring. Temp. op omkring 5 graders varme og svag til let skiftene vinde, sidst på dagen mest fra øst og nordøst.
Idag er det Leanders dag
Efter biskoppen i Sevilla, som døde omkring år 600.
Vi siger tillykke til
1930 – Joanne Woodward – amerikansk skuespillerinde, (gift med Paul Newman.)
1934 – Ralph Nader – amerikansk jurist, forbruger- og miljøaktivist.
1934 – Preben Ravn, skuespiller.
1966 – Christiane Bjørg Nielsen, skuespiller, sanger og sangskriver.
1968 – Ståle Solbakken, norsk fodboldtræner.
1971 – Derren Brown, engelsk stryllekunstner og mentalist
1973 – Ann-Sofie Bech von Hielmcrone, generalsekretær i KFUKs Sociale Arbejde.
1976 – Eva Præstiin, teaterproducent og direktør for Betty Nansen Teatret i København.
1980 – Chelsea Clinton, datter af Bill Clinton.
1988 – Malou Reymann, instruktør og skuespiller.
Hvad er der sket 27. februar?
1782 – Et kloster indberetter til myndighederne i Moskva, at en russisk kvinde har født i alt 69 børn. Hun er dermed den kvinde i verdenshistorien, der (bevisligt) har født flest børn. De 69 børn var fordelt på 16 hold tvillinger, syv hold trillinger og fire hold firlinger. Fødslerne fandt sted i tidsrummet fra 1725-1765. Kun to af børnene døde som små.
1879 – Det kunstige sødemiddel sakkarin fremstilles af forskere ved Johns Hopkins-universitetet i Baltimore, USA.
1900 – I Storbritannien stifter fagforeningerne Labour Representation Committee – en af forløberne for Labour Party.
1933 – Rigsdagsbygningens brand i Berlin: Det nazistiske regime giver kommunisterne skylden, og terror og forfølgelser begynder.
1939 – Storbritannien og Frankrig anerkender general Francos styre i Spanien.
1956 – Ved Nordisk Råds møde i København deltager Finland for første gang.
1983 – Tv-serien M*A*S*H slutter efter 11 sæsoner i USA med et 2½-timers afsnit.
1985 – EF-parlamentets miljøudvalg vedtager enstemmigt, at grindefangst på Færøerne bør forbydes.
1986 – De danske vælgere siger ja til EF-Pakken med 56,2 procent for og 43,8 procent imod. Afstemningen handler om ændringer af Romtraktaten – primært at åbne mere for det indre marked, ændre på EF-parlamentets rolle og et øget sikkerhedspolitisk samarbejde. Seks uger tidligere havde regeringen tabt en afstemning om EF-Pakken i Folketinget.
1988 – Kirsten Siggaard og Søren Bundgaard vinder for tredje gang det danske Melodi Grand Prix – denne gang med melodien “Ka’ Du Se Hva’ Jeg Sa’”.
1991 – General Norman Schwarzkopf, de allieredes øverstkommanderende under Golfkrigen 1991, erklærer Kuwait for befriet.
1997 – Irland tillader skilsmisse som det sidste land i den vestlige verden.
1998 – Storbritannien indfører ligestilling i arvefølgen til tronen. Den førstefødte arver nu tronen uanset køn.
2001 – To mennesker bliver dræbt og ni såret da en svensk dobbeltdækkerbus kører ind i Knippelsbro i København.
2003 – Den bosninsk-serbiske ekspræsident Biljana Plavšić idømmes 11 år, ved domstolen i Haag, for forbrydelser mod menneskeheden, der afsones i Sverige.
2003 – Rowan Williams bliver indsat som den 104. ærkebiskop af Canterbury og dermed åndelig leder for hele den anglikanske kirke.
2005 – Kronprinsparret Frederik og Mary indleder deres officielle besøg i Australien med en indbyrdes kappestrid i matchrace. Marys båd vinder to af de tre sejladser.
2006 – DSB halverer antallet af rygerpladser i InterCity-togene og opkræver nu en 10’er ekstra for pladserne. 1. klasse er blevet helt røgfri. Fra næste år bliver der totalt rygeforbud i alle toge.
2007 – En 61-årig kvinde føder på Rigshospitalet en pige på omkring 3.000 gram og bliver dermed den ældste fødende kvinde i Danmark.
2010 – Et kraftigt jordskælv rammer det centrale Chile. Omkring 1.000 mennesker omkommer som følge af ødelæggelserne efter jordskælvet og de følgende tsunamier.









