Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Torsdag 26. marts – Solen står op kl. 05.48 og går ned kl. 18.28. Dagen er tiltaget med 5 timer og 28 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god torsdag.

Vejret på Bornholm i dag:
Nogen eller en del sol og temp. omkring 5 graders varme. Jævn til frisk vind fra sydvest, ved kysterne op til hård, men som ud på dagen aftager og bliver let til frisk. (DMI)

(Send gerne dit eget forårsbillede til red@bornholmnyt.dk. Så offentliggør vi det i dagens morgenhilsen med dit navn.)

Idag er det Gabriels dag
Efter ærkeenglen, der var Guds sendebud.

Bangladesh har nationaldag – og fejrer løsrivelsen fra Vest-Pakistan i 1971.

Vi siger tillykke til
1942  Erica Jong, amerikansk forfatter.
1943  Bob Woodward – amerikansk journalist bag afdækning af Watergate-affæren
1944  Diana Ross, amerikansk sangerinde.
1948  Steven Tyler – amerikansk rocksanger og sangskriver, forsanger i Aerosmith.
1960  Joan Ørting, sexolog.
1972  Lasse Rimmer, komiker og tv-vært
1981  Trine Bramsen, MP (S) og fhv. minister.
1994  Frederikke Dahl Hansen, skuespiller.

OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.

Hvad er der historisk sket 26. marts?
1523 Frederik 1. bliver hyldet som konge på Viborg landsting.
1881 Fyrstedømmet Rumænien udråbes til kongerige, og Karl 1. krones til konge i Bukarest. Rumænien havde opnået fuld uafhængighed fra det Osmanniske Rige efter den russisk-tyrkiske krig (1877-1878), hvilket banede vejen for oprettelsen af kongeriget. Monarkiet bestod frem til 1947, hvor landet blev en socialistisk republik.
1942 Den allerførste store transport af kvindelige fanger ankommer til Auschwitz.
1945 Den danske modstandsbevægelse, gruppen BOPA (Borgerlige Partisaner),  udførte en vellykket og omfattende sabotage mod radiofabrikken Always (også omtalt som Allways) i Boyesgade på Vesterbro.
1953 Den amerikanske læge Jonas E. Salk udvikler en effektiv polio-vaccination.
1971  Den første kongelige e-mail bliver afsendt af Englands dronning Elizabeth under et besøg på The Royal Signals and Radar Establishment. E-mail blev første gang anvendt i Danmark i 1983.
1995 Schengen-samarbejdet træder i kraft. Dette markerer et område uden indre grænsekontrol, hvilket gør det muligt at rejse frit mellem de deltagende lande.
1998 Ivar Hansen (V) bliver formand for Folketinget efter lodtrækning med Birthe Weiss (S). Begge kandidater fik præcis 82 stemmer, mens 11 stemte blankt.  Da stemmeligheden var en realitet, blev der lagt to navnesedler i en herrehat (en gammel cylinderhat).
2000 Vladimir Putin vinder præsidentvalget i Rusland i første omgang.
2006 Folketinget holder sin første såkaldte statsborgerskabsdag. Alle, som har fået dansk statsborgerskab i 2005, er inviteret med ledsager. 1.400 tager mod invitationen og bliver budt på taler og underholdning og mulighed for at møde politikere fra alle partier.
2009 Folketinget vedtager bygning af Femernbroen, som skal forbinde Rødby på Lolland med Puttgarden i Tysk­land. Den 20 kilometer lange bro er planlagt færdig i 2018. Nu har vi 2026 – og den er ikke færdig endnu.

Husker du?
Kjeld Nørgaard? Han var skuespiller og instruktør, som især er kendt og elsket som stemmen bag og skaberen af frøen Kaj fra børneprogrammet Kaj og Andrea. Han lagde også stemme til mange andre kendte figurer, herunder Kaptajn Haddock i Tintin-tegnefilmene. Han døde 26. marts 2025, 86 år
(Kilder: Wikipedia og DagsDato m.fl.)

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Onsdag 9. september. Solen står op klokken 6.20 og går ned klokken 19.33. Dagen er aftaget med fire timer og 11 min. (UV maks 3.6) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god onsdag.   Vejret i dag: Først skyet med enkelte regnbyger, senere opklaring til nogen eller en del sol, dog

Læs mere »

Smedjens julemarked vokser sig større

MARKED: Det populære julemarked i Tejn bliver større, når Smedjen igen fyldes med julestemning i december. Mere plads, flere bodholdere og nye tiltag skal videreudvikle markedet, der gennem flere år har tiltrukket mange besøgende.   Når Smedjen i Tejn igen slår dørene op til julemarked i december, bliver det med

Læs mere »

Antallet af ledige er faldet – en lille smule

BESKÆFTIGELSE: Antallet af ledige er faldet på Bornholm med 0,1 procent viser seneste tal fra Danmarks statistik. Botnholm og Vestjylland har begge den laveste ledighedsprocent, der er på 2,2 procent.   Af Lene Dam Jørgensen Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik er ledighedsprocenten på Bornholm faldet med 0,1 procent.

Læs mere »