MORGENHILSEN:: Mandag 23. februar. Solen står op kl. 7.06 og går ned kl. 17.22. Dagen er tiltaget med 3 timer og 8 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker alle vore læsere en dejlig mandag.

Vejret på Bornholm i dag:
Mest skyet med byger og stedvis dis eller tåge. Temp. op mellem 3 og 7 graders varme. Svag til jævn vind fra vest og sydvest, ved kysterne stedvis frisk vind. I aften og i nat mest skyet og lidt regn hist og her, samt mange steder diset eller tåget. Temp. ned mellem frysepunktet og 3 graders varme, stedvis let frost. Vinden aftager til svag til let skiftende. Der er pletvis isglatte veje. (DMI)
(Send gerne dit eget vinterbillede til red@bornholmnyt.dk. Så offentliggør vi det i dagens morgenhilsen med dit navn.)
Idag er det Papias dag
Efter biskoppen fra Hierapolis i Syrien, der døde som martyr omkring år 120. Han skal have været elev af apostlen Paulus.
Brunei har nationaldag – og fejrer frigørelsen fra britisk protektion i 1984.
Guyana har nationaldag – og fejrer proklamationen af republikken i 1970.
Vi siger tillykke til
1960 – Naruhito, kejser af Japan 2019
1973 – Harald Haugaard, violinist, komponist, orkesterleder.
1976 –Palle Lykke Ravn, forfatter.
1983 – Emily Blunt, engelsk skuespillerinde
1994 –Dakota Fanning, amerikansk skuespillerinde.
2012 –Prinsesse Estelle af Sverige.
OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.’
Hvad er der sket historisk på datoen 23. februar?
1455 Ofte fremhæves den dato som den dag, hvor Johannes Gutenberg færdiggjorde trykningen af sin berømte bibel (Gutenbergbibelen) i Mainz, Tyskland. Selvom trykketeknikker eksisterede i Asien århundreder før, betragtes Gutenbergbibelen som den første større bog i Europa, der blev masseproduceret ved hjælp af løse bogstaver af metal. Den kendes også som 42-linjers Bibelen (på grund af antallet af linjer pr. side) eller Mazarin-Bibelen. Besøg Gutenbergmuseet i Mainz og se mere.
1836 Den mexicanske belejring af Alamo i Republikken Texas begynder – kun seks amerikanere overlever – blandt de døde er Davy Crockett.
1893 Rudolf Diesel får patent på dieselmotoren. Tyskland. Det tyske patent markerer den officielle fødsel af konceptet, hvor brændstof antændes gennem høj kompression af luft frem for en ekstern gnist. Selvom patentet kom i 1893, tog det flere år at bygge en fungerende model. Den første køreklare motor blev præsenteret i 1897. Allerede året efter det amerikanske patent opnåede det danske firma Burmeister & Wain (B&W) licens til at producere motorerne i Danmark.
1905 Den første Rotary-klub stiftes i Chicago af advokat Paul Harris. Hans ide var, at mænd fra forskellige erhverv skulle danne en klub, hvor man i fællesskab skulle forbedre forretningsånden mand og mand imellem medlemmerne være hinanden til gensidig støtte i deres virke, bl.a. gennem rådgivning og udveksling af erfaringer. I 1921 oprettes den første danske afdeling.
1917 Den russiske revolution (Februarrevolutionen) starter i Petrograd med kvindelige tekstilarbejderes strejker.
1939 Walt Disney vinder en Oscar for filmen “Snehvide og de Syv Dværge”. Ved overrækkelsen modtager Disney foruden Oscar-statuetten syv mini-Oscar.
1954 Den første massevaccination mod polio foregår i Pittsburgh, Pennsylvania. Vaccinationerne blev givet til elever på Arsenal Elementary School i Pittsburgh. Begivenheden anses for at være et afgørende vendepunkt i kampen mod polio.
1981 Oberstløjtnant Antonio Tejero stormede det spanske parlament i et forsøg på et militærkup. Han trængte ind i parlamentssalen med omkring 200 bevæbnede civilgardister under afstemningen om indsættelsen af en ny premierminister. Forsøget mislykkedes, primært fordi Kong Juan Carlos 1. optrådte i TV samme nat og beordrede militæret til at forblive loyale over for forfatningen.
1982 Ved en folkeafstemning stemmer 52 pct. af de grønlandske vælgere for udmeldelse af EF. Grønland blev medlem af EF sammen med Danmark i 1973, selvom 70 pct. af de grønlandske vælgere stemte nej ved den danske folkeafstemning i 1972. Efter indførelsen af hjemmestyre i 1979 blev det muligt at søge om udmeldelse.
Husker du?
Sangerinden og skuespillerinden Birgit Brüel? Hun satte et væsentligt præg på dansk kulturliv i efterkrigstiden. Birgit Brüel startede som jazzsangerinde i 1950’erne og vandt i 1965 Dansk Melodi Grand Prix med sangen “For din skyld. Hun medvirkede i adskillige danske film og teaterstykker og er mor til Sanne Brüel (død 2011) og Rebecca Brüel (død 2024) (Jomfru Ana Band m.m.) og mormor til sangerinden Kaya Brüel. Birgit Brüel døde 23. februar 1996, 68 år.
(Kilder: Wikipedia og DagsDato m.fl.)










