MORGENHILSEN: Tirsdag 3. februar – Solen står op kl. 07. 48 og går ned kl. 16.40. Dagen er tiltaget med 1 time og 43 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god tirsdag.

Vejret i dag:
Tørt med nogen eller en del sol, men i perioder mere skyet vejr. Temp. mellem frysepunktet og 3 graders frost, og jævn til hård vind fra øst, ved kysterne lokalt op til kuling. (DMI)
Idag er det Ansgars dag eller Blasius dag
Efter biskop Ansgar, kaldet Nordens apostel, som døde på denne dag i år 865 – og eneboeren Blasius, som levede blandt vilde dyr. Han blev halshugget for sin tro i år 316. I middelalderen blev han påkaldt mod tandpine og ondt i halsen.
Vi siger tillykke til til
1945 – Drude Dahlerup, professor, fhv. MEP
1947 – Dave Davies, engelsk musiker, guitarist i The Kinks
1949 – Mette Fugl, journalist.
1958 – Klaus Berggreen, fhv. odboldspiller
1964 – Søren Malling, skuespiller.
1968 – Puk Elgård, journalist, tv-vært,
1975 – Sascha Dupont, musiker og sangskriver.
1977 – Stéphanie Surrugue, radio- og tv-vært
OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.’
Hvad er der sket historisk på datoen 3. februar?
1917 USA afbryder de diplomatiske forbindelser med Tyskland. Årsagen er, at Tyskland et par dage tidligere havde proklameret “uindskrænket ubådskrig” og meddelt, at ethvert skib ville blive torpederet.
1968 I Fredensborg Slotskirke bliver prinsesse Benedikte og prins Richard gift. Begivenheden blev markeret med både en officiel erindringsmønt og en mindemedalje. Parret mødte hinanden to år tidligere til et bryllup i Holland og fik sammen tre børn: Prins Gustav, Prinsesse Alexandra og Prinsesse Nathalie.
1979 Tommy Seebach vinder Dansk Melodi Grand Prix med sin egen Disco Tango. Tommy Seebach havde selv komponeret melodien, mens den danske grandprix-legende Keld Heick stod for teksten. Sangen fik en flot sjetteplads det internationale Melodi Grand Prix og blev et stort hit i både ind- og udland.
1981 Gro Harlem Brundtland (S) bliver Norges første kvindelige statsminister. Da hun tiltrådte som 41-årig, var hun samtidig den yngste person, der nogensinde var blevet statsminister i Norge. Hun ledede landet i tre omgange (1981, 1986–1989 og 1990–1996) og sad i alt i over 10 år.
1982 Danskfødte Claus von Bülow anklages i USA for mordforsøg på sin velhavende hustru, som i 13 måneder har ligget i koma.
Husker du?
Skuespilleren Ebbe Langberg? Han var en af dansk films mest populære skuespillere og instruktører. Op gennem 1950’erne og 1960’erne medvirkede han i omkring 40 film, hvor han ofte spillede den kække og regelrette helt, der altid fik sin elskede til sidst. Ebbe Langberg var direktør for flere teatre og instruktør af flere film. Han instruerede de førsteafsnit af Hus på Christianshavn. Han død 3. februar 1989, 55 år.
(Kilder: Wikipedia og DagsDato.)

.gif)


















