Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN:  Torsdag 1. januar – Solen står op kl. 08.26 og går ned kl. 15.41. Dagen er tiltaget med syv minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god 1. nytårsdag. 

Vejret i dag:
Nytårsdag byder på skyet vejr og perioder med regn eller byger. I aften og i nat vekslende skydække med byger, der lokalt kan være med hagl eller slud. Temp. mellem 2 og 6 grader, i nat stedvis ned omkring frysepunktet. Frisk vind til kuling omkring sydvest, ved kysterne i perioder stedvis hård kuling, med vindstød der lokalt kan nå stormstyrke. (DMI)

Dagen har ikke noget navn.

Flag  Brunei har nationaldag – og fejrer selvstændigheden fra Storbritannien i 1984.
Flag  Cameroun har nationaldag – og fejrer selvstændigheden fra Frankrig i 1960.
Flag  Cuba har nationaldag – og fejrer revolutionen i 1959, som bragte Fidel Castro til magten.
Flag  Haiti har nationaldag – og fejrer selvstændigheden fra Frankrig i 1804.
Flag  Sudan har nationaldag – og fejrer selvstændigheden fra Storbritannien i 1956.
Flag  Slovakiet har nationaldag – og fejrer selvstændigheden i 1993 ved delingen af Tjekkoslovakiet.
Flag  Tjekkiet har nationaldag – og fejrer selvstændigheden i 1993 ved delingen af Tjekkoslovakiet.
Flag  Taiwan har nationaldag – og fejrer republikkens dannelse i 1912.

Vi siger tillykke til

1936 Kai Dige Bach, fhv. brændselshandler
1942 Country Joe McDonald – amerikansk rockmusiker
1944 Daimi – sangerinde
1950 Anniqa Forss – svensk sanger, “slangepige” og fitness-instruktør
1961 Jeanne Boel – skuespiller, sanger
1995 Karl William – sanger

OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.’

Hvad er der sket på datoen 1. januar?
1438 – Albrecht II af Habsburg bliver konge af Ungarn.
1443 – Christoffer 3. af Bayern krones i Ribe til dansk konge.
1622 – De pavelige myndigheder tilslutter sig, at året begynder den 1. januar – hidtil har det været den 25. marts.
1764 – Mozart spiller for den kongelige familie i Versailles, i en alder af otte år.
1801 – Storbritannien (England & Skotland) og Irland danner unionen, United Kingdom.
1803 – Christian 7.’s “Forordning om Neger-Handelen” fra 1792, der forbyder slavehandel og transport af slaver til De Vestindiske Øer træder i kraft. Slaveriet på øerne ophæves dog først i 1848.
1818 – Chile udråbes til republik efter syv års oprør mod det spanske herredømme.
1875 – Kronemønten indføres i Danmark.
1877 – Englands dronning Victoria udråbes til kejserinde af Indien.
1909 – Som det første land i verden indfører England folkepension.
1925 –  Som start på det nye års første dag bliver klokkespillet på Københavns Rådhus ved midnat transmitteret direkte over Danmarks Radio. Det bliver fremover en fast nytårstradition.
1941 – Statsminister Th. Stauning holder en radiotransmitteret nytårstale til danskerne. Det er star­ten på en tradition, hvor landets politiske overhovede på årets første dag taler til natio­nen.
1956 – Elvis Presley indspiller Heartbreak Hotel for RCA i Nashville.
1958 – Rom-traktaten træder i kraft, og danner de Europæiske Økonomiske Fællesskaber (EF).
1963 – Kl. 12.00 går Danmarks Radios Program 3 i luften for første gang.
1970 – Kildeskatten indføres.
1973 – Danmark, Irland og Storbritannien træder ind i EF.
1975 – Skuespilleren Charlie Chaplin bliver adlet.
1981 – Grækenland bliver medlem nr. 10 af EF.
1983 – Færdigpakkede fødevarer med begrænset holdbarhed skal fremover være mærket med mindst holdbar til-dato.
1986 – Spanien og Portugal bliver medlemmer af EF.
1993 – Tjekkoslovakiet opdeles i Tjekkiet og Slovakiet.
2000 – Kalenderen er skiftet til år 2000 uden de store sammenbrud i computersystemer, som ellers var frygtet.
2002 – 12 EU-lande får ny valuta, da Euroen bliver indført som fælles mønt. I dag anvender langt de fleste EU-lande Euro’en.
2003 – Bornholms nye storkommune afløser de hidtidige fem kommuner og amtet på øen.
2007 – Sygesikringskortet skifter navn til sundhedskort .
2011 – Århus skifter fra i dag bolle-å’et ud med dobbelt-a og hedder nu officielt Aarhus.

Husker du?
Sangeren og bassisten Flemming ”Bamse” Jørgensen? Han var en af Danmarks mest folkekære sangere og frontmand i popgruppen “Bamses Venner.” Han var kendt for sin karakteristiske dybe røst og en lang række hits, der er blevet en fast del af den danske sangskat. Han døde 1. januar 2011, 63 år.
(Kilder: Wikipedia og Dagsdato)

Du vil måske også synes om

Stjal bil fra familiemedlem

  POLITI: Lørdag udspillede et sandt familiedrama sig: Politiet fik en anmeldelse fra en borger om brugstyveri af en personbil. Den pågældende borger havde efterladt sine bilnøgler i et lukket værelse, hvor en 59-årig mand, som var i familie med den pågældende, havde taget nøglerne. Han havde herefter benyttet bilen

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Mandag 26. oktober. Solen står op klokken 06.51 og går ned klokken 16.36. Dagen er aftaget med syv timer og 39 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god mandag.   Vejret i dag: Nogen sol, men i perioder mere skyet med byger. Temp. mellem 10 og 12 grader, og

Læs mere »

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »