Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN:  Onsdag 24. december – Solen står op kl. 08.25 og går ned kl. 15.34. Dagen er tiltaget med 18 sekunder. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en dejlig juleaftensdag og aften.

Illustration: ArtSpark

 

Julevejret:
Juleaftensdag bliver det tørt og der kommer nogen sol, men i perioder mere skyet, især først på dagen. Temp. mellem 1 og 4 graders varme, og svag til jævn vind fra nordøst.

Idag er det Adams og Alexandrine dag
Adam var ifølge skabelsesberetningen det første menneske på jorden. Dronning Alexandrine var Christian X´s hustru.

Vi siger tillykke til

1944 – Litten Hansen, skuespiller, tidligere skuespilchef og MF (VS)
1971 – Ricky Martin, puertoricansk sanger.
1974 – Thure Lindhardt, skuespiller.
1991 – Louis Tomlinson, britisk sanger og medlem i bandet One Direction

OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.’

Hvad er der sket historisk  på datoen 24. december?
1497 – På vej til Indien passerer Vasco da Gama et afrikanske land, der derefter får navnet Natal, det portugisiske ord for jul. Stedet er i dag en region i Sydafrika.
1624 – Det danske postvæsen begynder at fungere, efter at Christian 4. udsendte en “Forordning om Post-Budde”.
1811 – Københavns første juletræ bliver tændt hos Frederikke Louise og dr.phil. Martin Lehmann i Ny Kongensgade.
1818 – Verdens mest kendte julesalme, “Silent Night” (“Glade jul, dejlige jul”), bliver opført første gang i kirken i Oberndorf, Østrig.
1871 – Giuseppe Verdis “Aida” har premiere i Kairo ved åbningen af Suez-kanalen
1914  –  Under 1. verdenskrig indgik britiske og tyske soldater en spontan våbenhvile i skyttegravene. De sang julesange, udvekslede gaver og spillede fodbold sammen.
1924 – Albanien bliver en republik efter nogle års turbulens siden løsrivelsen fra det Osmanniske Rige i 1912.
1943 – Præsident Franklin Delano Roosevelt udnævner den hidtidige skrivebordsgeneral Dwight D. Eisenhower til Commander-in-Chief af invasionen i Europa, “Operation Overlord”.
1951 – Libyen bliver et selvstændigt kongedømme under Idris 1. efter at have været italiensk koloni siden 1911.
1954 – Laos bliver uafhængigt af fransk overherredømme.
2010 – Mere end 500 øboere og tilrejsende når ikke frem fra Rønne til den planlagte juleaften på Bornholm. Øen er luk­ket af sne, og de strandede må tilbringe julen i Rønnehallen og på Almegård Kasserne.
(Kilder: DMI og Dagsdato)

 

Du vil måske også synes om

Stjal bil fra familiemedlem

  POLITI: Lørdag udspillede et sandt familiedrama sig: Politiet fik en anmeldelse fra en borger om brugstyveri af en personbil. Den pågældende borger havde efterladt sine bilnøgler i et lukket værelse, hvor en 59-årig mand, som var i familie med den pågældende, havde taget nøglerne. Han havde herefter benyttet bilen

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Mandag 26. oktober. Solen står op klokken 06.51 og går ned klokken 16.36. Dagen er aftaget med syv timer og 39 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god mandag.   Vejret i dag: Nogen sol, men i perioder mere skyet med byger. Temp. mellem 10 og 12 grader, og

Læs mere »

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »