Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Mandag 22. december – Solen står op kl. 08.24 og går ned kl. 15.33. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god mandag

Illustration: Catman55

 

Vejret:
Mandag tørt og skyet vejr. Temp. mellem 3 og 6 grader, og svag til jævn vind omkring øst. (DMI)

Idag er det Japetus dag
Muligvis opkaldt efter Noahs søn Jafet.

Hvad er der sket historisk  på datoen 22. december?
1994     Italiens ministerpræsident Silvio Berlusconi træder tilbage efter at han er blevet anklaget for korruption.
1992     Englænderen Elaine Padmore bliver ansat som operachef for Det Kgl. Teater.  Hun er den første kvindelige operachef på Det Kongelige Teater. Hun bliver anerkendt for at hæve det internationale kunstneriske niveau og forny repertoiret.
1990    Lech Walesa blev indsat som Polens præsident . Han var den første demokratisk valgte præsident i landet siden 1926 og den første nogensinde, der blev valgt ved direkte folkeafstemning.
1989     Rumæniens diktatoriske præsident Ceausescu bliver afsat af hæren ved en lynrevolution. Han flygter sammen med sin kone i helikopter fra det kommunistiske hovedkvarter i Bukarest. Præsident Ceausescu har i  24 år styret landet med hård hånd.
1986    Tre forklædte røvere tømmer hovedkassen i Daells Varehus for 5,5 mio kroner, som de stikker af med i en barnevogn.
1971     Kurt Waldheim vælges til generalsekretær for FN efter U Thant. Han anklages senere for at have gjort tjeneste i SS.
1933     Der afsiges dom i rigsdagsbrandsagen i Berlin. Hollænderen Marinus van der Lubbe dømmes til døden og bliver henrettet.
1928     Skoleskib København sender på sin vej syd om Afrika et telegram hjem til Danmark. Det er det sidste livstegn fra skibet, som forsvinder sporløst med 60 ombordværende.
1894     Den franske officer Alfred Dreyfus deporteres til den franske fangelejr på Djævleøen  – uskyldigt dømt for forræderi i en krigsretssag; de anti-semitiske undertoner i sagen skaber stort røre i hele Europa.

Husker du ?
Politikeren Hans Hækkerup? Han var en central skikkelse i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i 1990’erne. Han var medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1979 til 2001. Hans Hækkerup var forsvarsminister under Poul Nyrup Rasmussen og stod i spidsen for Danmarks aktive deltagelse i de internationale missioner på Balkan. Han døde 22. december 2013, 68 år.Kilderr: (Wikipedia og DagsDato)

Du vil måske også synes om

Stjal bil fra familiemedlem

  POLITI: Lørdag udspillede et sandt familiedrama sig: Politiet fik en anmeldelse fra en borger om brugstyveri af en personbil. Den pågældende borger havde efterladt sine bilnøgler i et lukket værelse, hvor en 59-årig mand, som var i familie med den pågældende, havde taget nøglerne. Han havde herefter benyttet bilen

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Mandag 26. oktober. Solen står op klokken 06.51 og går ned klokken 16.36. Dagen er aftaget med syv timer og 39 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god mandag.   Vejret i dag: Nogen sol, men i perioder mere skyet med byger. Temp. mellem 10 og 12 grader, og

Læs mere »

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »