Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Lørdag 6. december – Solen står op kl. 08.08 og går ned kl. 15.33. Dagen er aftaget med 10 timer. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god lørdag.

Vejret i dag:
Mest skyet og tørt. Temp. mellem 2 og 5 grader. Let til frisk vind mest fra syd. (DMI).

Idag er det Nikolaus dag
Efter en biskop fra Myra i 300-tallet. Legenden fortæller, at han under en sørejse i hårdt vejr fik bøl­ger­ne til at lægge sig. Nikolaus er skytshelgen for pantelånere, søfolk og børn, og han er for­billedet for julemanden (Santa Claus).

Finland har nationaldag – og fejrer selvstændigheden fra Rusland i 1917.

Spaniens forfatningsdag – I Spanien fejres denne dag til minde om godkendelsen af den spanske forfatning i 1978, hvilket markerede overgangen til demokrati.

Vi siger tillykke til 

1934    Mogens Wenzel Andreasen, forfatter og musikekspert.
1942    Herbjørg Wassmo, norsk forfatter.
1943    Katja Miehe-Renard, skuespiller.
1945    Birgitte Stampe, fhv. politimester og chef for PET
1956    Kim Benneweis, cirkusmand
1963    Ulrich Thomsen, skuespiller.
1970    Ditte Hansen, skuespiller
1978    Rikke Hvidbjerg, musicalskuespiller.

OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.’

Hvad er der sket historisk på datoen 6.december?
2008    Stein Bagger fra IT Factory melder sig hos politiet i Los Angeles og overføres midlertidigt til Metropolitan Detention Center. En af Danmarkshistoriens største svindelsager kan begynde.
2005    H.C. Andersen-året bliver officielt afsluttet med en lang række arrangementer i Odense, herunder også et fakkeltog på samme dato som i 1867, hvor kunstneren blev hyldet. Festen ender i en økonomisk skandale.
2002    Dagbladet Dagen indgiver begæring om betalingsstandsning til Sø- og Handelsretten, kort efter avisens lancering i oktober samme år, og avisen lukker efter kun 41 udgaver på grund af pengemandel og kaotisk ledelse.
1995    MD Foods beslutter at nedlægge Københavns sidste mejeri, Enigheden på Nørrebro, hvilket marker afslutningen på mejeridrift i storbyen og en større omstrukturering for MD Foods, der senere blev til Arla.
1941    Franklin D. Roosevelt retter fredsappel til Japans kejser Hirohito – dagen efter angriber japanske fly Pearl Harbor.
1917    Finlands Rigsdag godkender Senatets selvstændighedserklæring af den 4. december, med uafhængighed af Rusland til følge. Dagen i dag fejres som Selvstændighedsdagen, bl.a. med en tv-transmitteret stor militærparade og fest på præsidentslottet.
1904    Verdens første julemærke udsendes. Det sker i Danmark efter idé af postmester Einar Holbøll.
1867    Odense hylder sin æresborger H.C. Andersen med et fakkeltog og efterfølgende festmiddag på rådhuset med 240 gæster. Kort forinden er han udnævnt til etatsråd og æresborger i Odense.  Ifølge hans dagbog lider han af voldsom tandpine ved lejligheden.
1492    Christoffer Columbus opdager øen Hispaniola. Han går i land nær det sted, hvor byen Môle-Saint-Nicolas i Haiti ligger i dag.

Husker du?
Sangeren Roy Orbison? Roy Orbison nåede verdensomspændende popularitet med sin bløde, melodiske, rock and roll-stil. Han døde 6. december 1988, 52 år.
(Kilder: Wikipedia og DagsDato)

Du vil måske også synes om

Lions dropper julemarked i Rønne

  JUL: De sidste tre år har Lions Rønne gennemført julemarked på Store Torv i Rønne. Det startede med en enkelt julehytte, der senere voksede til syv. Hele ideen var at private, eller mindre firmaer og virksomheder, kunne leje en sådan hytte, hvor de kunne sælge deres specialiteter. Al indtjening

Læs mere »

Nu gør Anna København sødere

ERHVERV: Karamel Kompagniet har – i bogstaveligste forstand  – åbnet en lækker butik i hjertet af København, og det strømmede ind med gratulanter, da der i eftermiddags var reception i den nye butik.   Det strømmede ind med gratulanter, da Anna Knightsbridge og personale kunne byde velkommen i Karamel Kompagniets

Læs mere »

EWII advarer mod falske sms’er

SVINDEL: Energikoncernen EWII oplever i øjeblikket, at falske sms’er bliver sendt ud i EWIIs navn. Modtager du en besked, opfordres du til at slette den uden at klikke på linket i beskeden. Sms’er, der hævder, at du mangler at betale en EWII-faktura, linker ind til en falsk hjemmeside med EWIIs

Læs mere »