Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Lørdag 22 november – Solen står op kl. 07.45 og går ned kl. 15.46. Dagen er aftaget med 9 timer og 23 minutter. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god lørdag.

Vejret i dag:
Skyet vejr og lidt regn af og til. Temp. mellem 2 og 5 grader, og jævn til hård sydvestlig vind. (DMI)

Idag er det Cecilias dag
Efter en ung, kristen kvinde, som giftede sig med en hedensk mand, men fik ham om­vendt og døbt på bryllupsnatten. Cecilia er skytshelgen for sangere og instrumentmagere.

Libanon har nationaldag – og fejrer selvstændigheden fra Frankrig i 1943.

Vi siger tillykke til

1958    Jamie Lee Curtis, amerikansk skuespiller
1965    Mads Mikkelsen, skuespiller
1967    Boris Becker, tysk tennisspiller
1968    Sidse Babett Knudsen, skuespiller
1971    Nikolaj Jacobsen, landstræner i håndbold
1973    Sharin Foo, musiker
1984    Scarlett Johansson, amerikansk skuespiller

OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.’

Hvad er der sket historisk på datoen 22.november?
2005    Angela Merkel bliver valgt som Tysklands nye forbundskansler af Forbundsdagen.  Hun var Tysklands første kvindelige kansler. Angela Merkel sad på posten til 2021.
1993    Højesteret skærper dommen over for de ansvarlige for Scandinavian Star skibskatastrofen i april 1990, hvor 158 omkom under en brand.
1990    Storbritanniens premierminister, den konservative Margaret Thatcher, meddeler overraskende, at hun går af efter mere end 11 år som premierminister. Den 47-årige finansminister John Major bliver ny premierminister.
1975    To dage efter diktatoren Francisco Francos død, bliver  Juan Carlos udråbt til konge af Spanien.
1968    The Beatles udsender albummet The Beatles (det hvide album).
1963     Attentatet på John F. Kennedy: I Dallas, Texas, bliver USA’s præsident John F. Kennedy snigmyrdet og Texas’ guvernør John B. Connally bliver alvorligt såret. Senere samme dag bliver vicepræsident Lyndon B. Johnson taget i ed som den 36. præsident for USA.
1955     En historisk dag i popmusikkens historie. Pladeselskababet RCA betaler den uhørte sum af 35.000 $ til Sam Philips i Memphis for rettighederne til musikken af en vis lastvognschauffør fra Tupelo i Mississippi – Elvis Presley. Elvis’ manager Tom Parker sørger desuden for, at der bliver givet en ekstra bonus på 5.000 $ til en pink Cadillac til Elvis’ mor.
1906     På en international radiotelegrafkongres i Berlin bliver det vedtaget at bruge SOS (··· – – – ···) som bogstaverne for det internationale nødråbskald.
1497     Den portugisiske opdagelsesrejsende Vasco Da Gama runder Kap det Gode Håb undervejs for at finde søvejen til Indien.
1286    Kong Erik Klipping bliver myrdet i Finderup lade efter en sammensværgelse af stormændene. Det er Dan­marks­historiens seneste kongemord. Erik Menved bliver ny konge.

Husker du?
USA’s præsident John F. Kennedy? Han var præsident fra 1961 til 1963. John F. Kennedy var medlem af Det Demokratiske Parti og den yngste person, der nogensinde blev valgt til præsidentembedet. John F. Kennedy stod som præsident i spidsen for USA under den kolde krig. Han blev myrdet 22. november 1963 i Dallas, Texas, 46 år.
(Kilder: Wikipedia og Dagsdato)

Du vil måske også synes om

Stjal bil fra familiemedlem

  POLITI: Lørdag udspillede et sandt familiedrama sig: Politiet fik en anmeldelse fra en borger om brugstyveri af en personbil. Den pågældende borger havde efterladt sine bilnøgler i et lukket værelse, hvor en 59-årig mand, som var i familie med den pågældende, havde taget nøglerne. Han havde herefter benyttet bilen

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Mandag 26. oktober. Solen står op klokken 06.51 og går ned klokken 16.36. Dagen er aftaget med syv timer og 39 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god mandag.   Vejret i dag: Nogen sol, men i perioder mere skyet med byger. Temp. mellem 10 og 12 grader, og

Læs mere »

125 år med fællesskab i Nylars

FØDSELSDAG: Søndag 1. november inviterer Nylars Samlingshus hele lokalområdet og alle interesserede til 125 års fødselsdag   I 125 år har Nylars Samlingshus været et sted, hvor mennesker mødes til fællesskab, aktiviteter, fester, foredrag, spisning og gymnastik. Det bliver markeret med en festlig fødselsdag søndag 1. november, hvor både Samlingshuset,

Læs mere »