Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Søndag 13. juli. Solen står op kl. 04.37 og går ned kl. 21.33. Dagen er aftaget med 28 minutter. (UV Maks 5.5.) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en rigtig god søndag.

Vejret i dag:
Vekslende skydække med enkelte byger, der sidst på eftermiddagen kan være kraftige og med torden. Temp. op mellem 17 og 22 grader og vinden bliver let til frisk omkring øst. (DMI)

(Foto: Finn Edvard)

 

I dag er det Margarethes dag
Efter den smukke og fromme Margarethe fra Anthiocia, som ikke ville giftes med hær­føreren Olymbrias. Som straf lod han hende halshugge i år 275.

 Montenegro har nationaldag – på datoen, hvor Berlinkongressen i 1878 godkendte Montenegro som selv­stæn­dig stat.

Vi siger tillykke til

1935 – Paul Hüttel, dansk skuespiller.
1942 – Harrison Ford, amerikansk filmskuespiller.
1944 – Ernő Rubik, ungarsk opfinder (Rubiks terning)
1958 – Anne-Mette Rasmussen, Danmarks tidligere førstedame.
1970 – Jon Larsen, trommeslager i heavy metalbandet Volbeat.
1984 – Esben Smed, skuespiller
1993 – Linnea Berthelsen, skuespiller

OBS! Vi optager gerne vores medlemmers fødselsdage, og de behøver ikke være runde. Send oplysninger om fødselsdage til red@bornholmnyt.dk.

Hvad er der sket historisk på datoen 13. juli?

2016   Premierminister (Storbritannien) David Cameron træder tilbage, og Theresa May udnævnes til ny premierminister.
2005    Legokoncernen sælger sine Legolandparker til Blackstone Capital Partners for 2,8 milliarder kroner.
1960    Senator John F. Kennedy bliver demokraternes kandidat til posten som USA’s præsident.
1954    Sveriges første atomreaktor R1 startes under jorden ved den tekniske højskole i Stockholm.
1939   Den 23-årige amerikanske sanger Frank Sinatra indsynger sin første plade med numrene “Melancholy Mood” og “From the Bottom of My Heart”.
1930    De første verdensmesterskaber i fodbold holdes i Uruguay, der i øvrigt vinder turneringen.
1908   De fjerde olympiske lege  – i moderne tid  – åbnes i London.
1925   Den første postflyvning til Bornholm finder sted.
1880   Tuborg Bryggerierne  lancerer deres første pilsnerøl, som senere skulle blive kendt som Grøn Tuborg. Tuborg-pilsneren blev brygget efter inspiration fra bryggere i Plzeň (Pilzen) i Tjekkiet og var en af de første pasteuriserede øl i Danmark.
1878   Det osmanniske rige bliver yderligere indskrænket ved indgåelse af Berlintraktaten. Kaukasus gives til Rusland, Bosnien og Hercegovina til Østrig, Rumænien bliver selvstændigt, og endelig bekræfter traktaten Englands ret til at besætte Cypern.
1837   Dronning Victoria flytter som den første britiske monark ind på Buckingham Palace.
1773    Veterinærskolen i København grundlægges af Peter Christian Abildgaard efter en tidligere opfordring af Struensee. Det var den først kendte veterinærskole i verden.

Husker du?
Skuespilleren Harald Miehe Madsen alias Bivognen? Han var især kendt som Bivognen fra komikerparret Fyrtårnet og Bivognen (Fy & Bi)  Han døde 13. juli 1949, 58 år.

Seneste artikler

Fik du læst?