Gomârn Borrinjholm

Lørdag 14. september solen står op kl. 06:31 og går ned kl.19:18
Dagen er aftaget med 4 timer og 38 minut

View over Svanekes tage, set fra Vestergade.(Foto.Torben Ager)

Lørdag får vi tørt vejr og først mest skyet, men efterhånden kommer der en del sol.
Temperaturen bliver omkring 17 grader og vinden bliver let til frisk fra nordvest.
I aften tørt med lidt eller nogen sol, og i nat til dels klart vejr.
Temperaturen falder omkring 14 grader, dertil en let til frisk, ved kysterne op til hård nordlig vind.

Luftfugtighed: 60%
Uv index: 3.1
(kilde:DMI)

I dag er det Korsets ophøjelsesdag
Til minde om det hellige kors, som Jesus blev korsfæstet på. Korset blev bortført af per­serne år 614, men blev erobret tilbage på denne dag i år 628.

Vi siger tillykke
1959 – Morten Harket, norsk popmusiker (A-ha).
1960 – Melissa Leo, amerikansk skuespillerinde.
1965 – Dmitrij Medvedev, russisk politiker.
1966 – Morten Helveg Petersen, folketingsmedlem for Det Radikale Venstre.
1999 – Grev Richard von Pfeil und Klein-Ellguth

Hvad er der sket på datoen 14. september
1328 – Sjællandske bønder, som har gjort oprør mod at betale skat til holstenerne, slås ned ved Torslunde af grev Gerhard.
1741 – George Frideric Händel fuldfører sit oratorium Messias.
1770 – Struensee ophæver censuren, og der indføres trykkefrihed i Danmark. Struensees reformer bliver dog senere indskrænket.
1812 – Den franske hær under Napoleons ledelse rykker ind i det brændende Moskva.
1814 – Francis Scott Key skriver digtet Defence of Fort McHenry, da han ser det amerikanske flag stadig vaje over Fort McHenry efter engelsk bombardement; der sættes senere musik til og sangen The Star-Spangled Banner er skabt. I 1931 bliver sangen udnævnt til amerikansk nationalsang.
1829 – Den russisk-tyrkiske krig (1828-1829) afsluttes med indgåelsen af Adrianopeltraktaten, hvorved Det Osmanniske Rige overlader kontrollen med store områder omkring Sortehavet og Balkan til Rusland.
1886 – Farvebånd til skrivemaskine patenteres i USA.
1891 – Første straffespark nogensinde i en engelsk ligakamp.
1901 – Vicepræsident Theodore Roosevelt indsættes som USA’s 26. og hidtil yngste præsident, 42 år gammel. Det sker 12 timer efter præsident William McKinley er blevet myrdet af en anarkist.
1911 – Den russiske premierminister Pjotr Stolypin bliver skudt i operahuset i Kijev af en jødisk revolutionær under overværelse af zar Nikolaj 2.[1]
1930 – Ved valget til den tyske rigsdag bliver nazistpartiet det næststørste politiske parti i Tyskland.
1949 – Konrad Adenauer bliver den første vesttyske kansler.
1960 – OPEC (The Organization of the Petroleum Exporting Countries) stiftes på en konference i Bagdad af Iran, Irak, Kuwait, Saudi-Arabien og Venezuela. Arkitekten bag er Iraks leder, Abdul Karim Qassim.
1964 – Historisk-arkæologisk Forsøgscenter i Lejre åbnes.
1975 – Pave Paul 6. proklamerer Elisabeth Ann Seton til USA’s første helgen.
1978 – Det italienske politi anholder den 30-årige Corrado Alunni som leder af De Røde Brigader og hovedmanden bag mordet på Aldo Moro.
1983 – I protest mod russisk nedskydning af sydkoreansk rutefly rutefly 007 kaster amerikanere vodka i havnen i Boston – det berømte teparty samme sted var i 1773.
1986 – Flere hundrede BZ’ere barrikaderer sig i Ryesgade på Østerbro og forsvarer sig med brosten og molotovcocktails, da politiet vil rydde ejendommen nr 58. En uge senere forlader de barrikaderne efter indre uoverensstemmelser.
1987 – Regeringen indrømmer, at to fængslede danskere i Polen arbejder for Forsvarets Efterretningstjeneste.
1992 – FN tropper landsættes i Somalia, for at stabilisere landet og yde hjælp.
1993 – Storebæltsfærgen Romsø kolliderer med Vestbroen over Storebælt.
2001 – USA sender hangarskib og bombefly til Den Persiske Golf.
2006 – Bryggebroen indvies mellem Islands Brygge og Vesterbro.
2007 – Finanskrisen 2007-2009: Banken Northern Rock oplever det første bankstormløb i Storbritannien i 150 år og må få garanti fra Bank of England
2015 – Den første observation af gravitationsbølger foretages; offentliggørelsen sker den 11. februar 2016.

Kilder: DMI, dagsdato.dk og wikipedia

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Torsdag 27. august. Solen står op klokken 5.56 og går ned klokken 20.06. Dagen er aftaget med tre timer og 14 min. (UV maks 4.1) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god torsdag.   Vejret i dag: Tørt med nogen eller en del sol. Temp. op mellem 19 og 21

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Onsdag 26. august. Solen står op kl. 05.54 og går ned kl. 20.09. Dagen er aftaget med tre timer og ni minutter. (UV maks. 4,1). Bornholmnyt.dk ønsker alle vore læsere en rigtig god onsdag. Vejret i dag: Først stedvis skyet, men i løbet af dagen klarer det op med solrigt

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Tirsdag 25. august. Solen står op klokken 5.52 og går ned klokken 20.11. Dagen er aftaget med tre timer og fem min. (UV maks 4.0) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god tirsdag. Vejret i dag: Lokalt dis eller tågebanker først på dagen, ellers tørt og nogen eller en del sol.

Læs mere »