Mandag 1. maj – Solen står op kl. 05:20 dagen og går ned kl. 20:35
Dagen er tiltaget med 8 timer og 6 minutter
Mandag får vi tørt vejr med nogen eller en del sol.
Temperaturen bliver mellem 9 og 12 grader, og let til jævn vind fra omkring syd.
I aften og i nat fortsat tørt men efterhånden mere skyet.
Temperaturen kommer ned omkring 7 grader.
Svag til jævn vind fra sydvest og vest.
Luftfugtighed: 52%
Uv index: 4.5
(kilde:DMI)
Idag er det Valborgs dag
Efter en engelsk prinsesse og nonne, der i 779 døde som abbedisse i benediktinerklosteret Hildesheim i Tyskland. Dagen blev tidligere kaldt Voldermisse eller Valborgmesse efter den kirkelige fest, der blev holdt på datoen for skrinlæggelse af hendes relikvier.
Arbejdernes Internationale Kampdag
Har været markeret i Danmark siden 1890.
Vi siger tillykke
1984 = Mikkel Boe Følsgaard – skuespiller
1949 = Anne Marie Vessel Schlüter – balletdanser, leder af Det Kgl. Teaters balletskole
1949 = Paul Teutul sr. – amerikansk motorcykelbygger
Hvad er der sket på datoen 1. maj
1544 – Tyrkiske tropper besætter Ungarn.
1564 – Tycho Brahe foretager sine første observationer med et rigtigt astronomisk instrument.
1611 – Christian IV tvinger Rigsrådet til at godkende en krigserklæring mod Sverige; den såkaldte Kalmarkrig kommer til at vare 2 år.
1775 – Den Kongelige Porcelænsfabrik i København grundlægges af apotekeren og mineralogen F. H. Müller.
1786 – Mozarts opera Figaros Bryllup har urpremiere i Wien.
1819 – I Frankrig gennemføres en lov om indførelse af pressefrihed.
1823 – I England findes skelettet af en mammut.
1851 – Dronning Victoria åbner historiens første verdensudstilling, der finder sted i Hyde Park i London.
1890 – I Danmark holdes for første gang socialdemokratisk demonstrationsdag (1. maj fest). Dagen markerer international solidaritet og minder om, at arbejderne i USA i 1888 rejste krav om 8 timers arbejdsdag.
1911 – I Indianapolis i USA afvikles Indianapolis bilvæddeløbet over 500 miles for første gang.
1918 – Den danske ingeniør- og entreprenørvirksomhed Højgaard & Schultz grundlægges.
1923 – Danmark får sin første færdselslov.
1925 – Cypern bliver britisk koloni.
1931 – Empire State Building i New York, USA, indvies efter 1 1/2 års byggeri. Bygningen var, dengang, verdens højeste, med 448,6 meter.
1945 – Soldater fra Den Røde Hær hejser det sovjetiske flag over den udbrændte Rigsdagsbygning i Berlin.
1949 – Den hollandske astronom Gerard Kuiper opdager Nereid, Neptuns yderste og tredjestørste måne.
1960 – Et amerikansk strategisk rekognosceringsfly af typen U-2 skydes ned ved Sverdlovsk i Sibirien i Sovjetunionen. Piloten, Gary Francis Powers, redder sig ud med faldskærm og bliver arresteret. Han idømmes ti års fængsel for spionage, men løslades efter nogle få år.
1961 – Fidel Castro udråber Cuba som en socialistisk nation.
1965 – Det amerikanske jagerfly Lockheed YF-12A sætter datidig hastighedsrekord med 3.331,5 km/t. Rekorden opnås i 24.462 meters højde.
1967 – I Las Vegas, USA, bliver Elvis Presley og Priscilla Beaulieu gift.
1968 – Den første Legoland åbner i Billund.
1975 – De første kvindelige konstabler uddannes ved Livgarden.
1975 – Solmærket kommer på gaden for første gang.
1978 – I Fælledparken i København fældes “Bombemanden” af sin egen bombe. Han viser sig at være en 19-årig gymnasieelev.
1979 – Grønlands hjemmestyre trådte i kraft. Det erstattedes i 2009 af Grønlands Selvstyre.
1982 – Engelske fly bomber Port Stanley airport på Falklandsøerne under Falklandskrigen.
1985 – USA’s præsident Ronald Reagan iværksætter en total Handelsembargo mod Nicaragua.
1988 – Bagmandspolitiet rejser tiltale mod ejerne af Jydekompagniet i Herning for bedrageri for 45 millioner kr.
1995 – I protest mod løn- og arbejdsforholdene indleder de danske sygeplejersker en landsomfattende konflikt.
1997 – Ved et jordskredsvalg overtager Labour magten i Storbritannien og sætter dermed en stopper for 18 års konservativt styre. Labour får 44,4 procent af stemmerne, hvilket giver 419 mandater i Underhuset. Ny premierminister bliver New Labours Tony Blair.
2001 – i Danmark reduceres antallet af tankstationer som sælger 98 oktan benzin fra 2356 til 190, og er inden årets udgang nede på 128[2]
2004 – Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn optages i Den europæiske Union.
2005 – Bornholmstrafikken indsætter to nye ropax-færger på ruten Rønne-Køge.
2008 – Brøndby IF vinder den DBUs Landspokalturnering for herrer med en 3-2 sejr over Esbjerg fB i Parken
Kilder: DMI, dagsdato.dk og wikipedia