Gomârn Borrinjholm

Lørdag 1. oktober – Solen står op kl. 07:01 og går ned kl. 18:37
Dagen er aftaget 5 timer og 49 minutter

Tidlig morgen ved Aakirkeby

Lørdag får vi først nogen sol, men i løbet af formiddagen bliver det mere skyet og efterhånden kan der komme regn vestfra.
Temperaturen bliver mellem 10 og 13 grader.
Jævn til hård vind fra syd, der til aften drejer til sydvest.
I aften og i nat halvskyet med byger.
Temperaturen bliver omkring 10 grader, og jævn til hård vind vind fra sydvest og vest.

Luftfugtighed: 76%
Uv index: 2.0
(kilde:DMI)

Idag er det Remigius dag
Efter en gallisk munk af adelsfamilie, der som 22-årig blev biskop i Reims. Han døde år 533, 96 år gammel. Hans relikvier blev overført til kirken Sankt Remi i Reims på denne dato i 1049.

Europæisk Depressionsdag
Skal sætte fokus på den udbredte folkesygdom depression, som ofte er omgærdet af tabu. Dagen er første gang afholdt i 2014.

FN’s Internationale Ældredag

International Vegetardag
Er stiftet i 1977 af den amerikanske vegetarforening. Herhjemme markerer Dansk Vegetarforening første gang dagen i 2004.

International Kaffedag
Er indstiftet af International Coffee Organization (ICO), som omfatter 77 kaffe importerende/eksporterende medlemslande (herunder Danmark). Dagen er første gang markeret i 2015 som en del af verdensudstillingen Expo15 i Milano.

Vi siger tillykke til
1982 = Louise Svalastog Spellerberg – håndboldspiller med 75 landskampe 2006-2016
1958 = Tammi Øst – skuespillerinde
1956 = Theresa May – Storbritanniens premierminister (konservativ) 2016-2019
1948 = Jens Klüver – jazzmusiker, kapelmester
1941 = Lars Knutzon – skuespiller, instruktør
1935 = Julie Andrews – engelsk skuespillerinde, sangerinde
1924 = Jimmy Carter – USA’s 39. præsident 1977-1981
Kilde:dagsdato.dk

Hvad er der sket på datoen 1. oktober:
331 BC (331 før Kr.) – Alexander den Store besejrer Perserkongen Dareios 3. i Slaget ved Arbela.
312 BC (312 før Kr.) – Den “seleukidiske tidsregning” indledes fra denne dato, hvor den makedoniske hærfører Seleukos 1. Nikator erobrer Babylon.
1795 – Belgien bliver en del af den franske republik.
1838 – Den britiske hær invaderer Afghanistan for at hindre russisk indflydelse.
1857 – Lars Bjørnbak åbner Viby højere Landboskole.
1878 – 1. oktober. Tidligere slaver gør oprør på St. Croix. I Frederiksted angribes fortet, og en stor del af byen bliver brændt af. De hvide må søge tilflugt i kirken. Oprøret nedkæmpes, og 6 dage efter bliver de første dødsdømte oprørere hængt.
1880 – Fremstilling af elektriske pærer påbegyndes i “The Edison Lamp Works” i New Jersey.
1884 – Dagbladet Politiken udkommer for første gang.
1908 – Den første samlebåndsproducerede Ford T model produceres i Detroit. Verdens mest populære bil indtil fremkomsten af folkevognen.
1914 – De første canadiske tropper afsejler til England.
1918 – Arabiske styrker under Lawrence of Arabia og Emir Faisal erobrer Damaskus fra tyrkerne.
1918 – Den Tyske Revolution udvikler sig med gadekampe i Berlin gennem hele oktober og frem til november, og der etableres arbejder- og soldaterråd.
1919 – Ny retsplejelov træder i kraft.
1928 – Sovjetunionen lancerer første 5-årsplan, der skal forøge landbrugs- og industriproduktionen.
1936 – De spanske oprørere i borgerkrigen udpeger general Franco til statschef.
1938 – Tyske tropper rykker ind i Sudeterland i henhold til München-aftalen, og Hitler erklærer området for “befriet”.
1943 – Aktion mod de danske jøder bliver en fiasko, da tyske embedsmænd forinden har advaret ledende danskere.
1943 – De allierede rykker ind i Napoli.
1943 – Den Grafiske Højskole i København bliver indviet.
1949 – I Peking proklamerer Mao Tse Tung oprettelsen af Folkerepublikken Kina, og dagen har siden været Folkerepublikkens nationaldag.
1949 – Omkring 500.000 stålarbejdere strejker i USA.
1950 – Det danske Flyvevåben oprettet som selvstændigt værn. Der er tale om en sammen-lægning af Hærens Flyvertropper og Marinens Flyvevæsen.
1952 – Kafferationeringen fra besættelsestiden ophæves i Danmark.
1960 – Nigeria opnår uafhængighed indenfor Commonwealth.
1960 – Cypern bliver selvstændig.
1965 – Civil opstand efter mislykket kupforsøg af Indonesiens Kommunistparti (PKI) mod præsident Sukarno. Militæret, under ledelse af general Suharto, slår opstanden ned, men sikrer sig herved reelt magten, og hævner sig efterfølgende på alle de mener er kommunister, og mere end 1 million dræbes.
1969 – Systemet med drikkepenge afskaffes på danske restauranter, og priserne skal herefter være inkl. drikkepenge.
1971 – Disneyworld, verdens største forlystelsespark, åbner i Florida.
1973 – Loven om fri abort træder i kraft i Danmark.
1974 – Watergate retssagen indledes. John Erlichman, H.R. Haldeman og John Mitchell findes skyldige ved domsafsigelsen det følgende år.
1976 – Gunnar “Nu” Hansen forlader Danmarks Radio efter 41 år.
1978 – Ø-republikken Tuvalu i Stillehavet bliver selvstændig.
1981 – Med støtte fra LO genudkommer Demokraten i Århus. Bladet lukker igen i 1984.
1982 – Den konservative Helmut Kohl (CDU) afløser socialdemokraten Helmut Schmidt som vesttysk forbundskansler.
1984 – Det nye danske naturgasnet indvies.
1986 – I EF’s bygning i Bruxelles afholdes kongres for prostituerede fra hele verden for at diskutere AIDS, narko og overgreb fra kunder.
1987 – Los Angeles rammes af jordskælv.
1988 – TV 2 begynder at sende fra Kværtorvet i Odense, og Danmarks Radios monopol er dermed brudt.
1989 – Verdens første officielle homoseksuelle vielse finder sted på Københavns Rådhus.
1990 – “Lys over land!” Det er herefter obligatorisk for alle motorkøretøjer i Danmark at køre med tændte lygter hele døgnet.
1996 – Poul Erik Skov bliver formand for SiD efter Hardy Hansen.
1999 – MD Foods og Kløvermælk fussionerer under navnet MD Foods. Året efter bliver MD Foods opslugt af svenske ARLA Foods, og der nærmer sig monopolagtige tilstande for mælkeprodukter.
1999 – Den svenske Birgitta Birgersdotter udpeges af paven til skytshelgen for Europa.
2001 – En tidligere irakisk militærchef, som befinder sig i Danmark, mistænkes for krigsforbrydelser.
2003 – EU-harmonisering kræver afdæmpning af grænsehandelen, og herunder nedsættes spiritusafgiften ganske kraftigt, med prisfald på 25-40% (som i øvrigt falder sammen med Sundhedsstyrelsens årlige kampagne for “mådeholden indtagelse af alkohol”.
2004 – TV 2’s tredie kanal “TV 2 Charlie” går i luften klokken 16.
2004 – Operaen overdrages af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal til Københavns Kommune.
2005 – En dansk soldat dræbes og to kvæstes alvorligt af en vejsidebombe ved Basra i det sydlige Irak.
2005 – Terrorbombning på Bali. En serie bomber spredte død og ødelæggelse i tre turistbyer på Bali. Der meldes om mindst 26 omkomne.

Kilde:engelund.dk

Seneste artikler

Fik du læst?