Gomârn Borrinjholm…

Mandag 20. juni – Solen står op kl. 04:19 og går ned kl. 21:43
Dagen er tiltaget med 10 timer og 16 minutter

Smuk aften stund på Ertholmene foreviget af Ulla Stigfeldt.

Mandag får vi skyet vejr, men stort set tørt, og i løbet af eftermiddagen kan der komme lidt sol.
Temperaturen bliver mellem 15 og 17 grader.
Vinden tiltager og bliver svag til jævn fra nordvest og vest.
I aften og i nat mest skyet med byger, men ud på natten klarer det op.
Temperaturen falder til omkring 12 grader.
Vinden tiltager og bliver let til frisk fra nordvest.

Luftfugtighed: 73%
Uv index: 5.9
(kilde:DMI)

Idag er Sylverius dag
Efter paven i årene 536-538. Han blev fordrevet, da han prøvede at forhindre valget af en hedensk biskop, som blev støttet af kejser Justinian.

FN’s Verdensdag for Flygtninge
Har fokus på fordrevne folk verden over. Dagen har været markeret siden Geneve-konventionens 50-års jubilæum i 2001.

Vi siger tillykke til
1973 = 49 år = Jonas Schmidt – komiker, skuespiller
1967 = 55 år = Nicole Kidman – australsk skuespillerinde
1963 = 59 år = Lene Hansson – kostvejleder, ernæringsekspert
1960 = 62 år = John Taylor – engelsk musiker, bassist i Duran Duran
1956 = 66 år = Ann-Mette Elten – sangerinde, frontfigur i På Slaget 12
1955 = 67 år = Tor Nørretranders – journalist og forfatter
1952 = 70 år = John Goodman – amerikansk skuespiller
1949 = 73 år = Lionel Richie – amerikansk sanger og sangskriver
1945 = 77 år = Anne Murray – canadisk sangerinde
1942 = 80 år = Brian Wilson – amerikansk sanger og sangskriver fra The Beach Boys

Hvad er der sket på datoen 20. juni:
2010:
En finhval udånder i Vejle Fjord. Den seneste uges tid har den været strandet i det lave vand i fjorden, og alle redningsforsøg har været forgæves.
2007 – 15 år siden:
IT-virksomheden CSC meddeler, at de fortsætter som hovedsponsor for cykelholdet Team CSC, trods hold­ejer Bjarne Riis’ indrømmelse af, at han i 90’erne anvendte epo og doping.
2006:
Der falder dom ved byretten i den første sag mod Farums eksborgmester, Peter Brixtofte. Han bliver idømt to års fængsel for kreative transaktioner under sin embedsperiode.
2005:
Regentparret og kronprinsparret anløber Torshavn med kongeskibet Dannebrog som start på fire dages be­søg på Færøerne. Det kronprinsesse Marys første besøg på øerne.
1991:
Det genforenede Tysklands parlament vedtager at gøre Berlin til landets hovedstad og hjemsted for for­bunds­dag og regering.
1989:
25-årige Michael Laudrup skriver kontrakt med den spanske fodboldklub FC Barcelona. Det er den hidtil dyreste handel med en dansk fodboldspiller.
1985:
Den norske diplomat Arne Treholt idømmes 20 års fængsel for spionage til fordel for Sovjet.
1969:
Vikingeskibshallen i Roskilde bliver indviet.
1965:
Fodboldlandsholdet vinder 2-1 over Sverige ved en kamp i København. Det er første gang i 14 år vi har slået svenskerne i en landskamp.
1963:
Belært af Cubakrisen året før, bliver etableret en direkte telefonlinie mellem USA’s og Sovjets ledere. Den Røde Linie skal benyttes ved truende konflikter og forhindre, at misforståelser fører til atomkrig.
1397 – 625 år siden:
Dronning Margrethe 1. bliver regent over Danmark-Norge og Sverige, efter at stormænd fra de tre lande har konfirmeret Kalmarunionen.

Kilde:dagsdato.dk

Seneste artikler

Fik du læst?