Gomârn Borrinjholm

Tirsdag 31. maj – Solen står op kl. 04:29 og går ned kl. 21:27
Dagen er tiltaget med 9 timer og 49 minutter

Smukke gudhjem på en solrig dag.(foto:Torben Ager)

Tirsdag klarer det op med lidt eller nogen sol, men der kommer også enkelte byger.
Temperaturen bliver mellem 12 og 15 grader og svag til jævn sydvestlig eller skiftende vind.
I aften tørt med nogen eller en del sol og i nat mest klart vejr.
Temperaturen kommer ned mellem 6 og 9 grader og svag til let sydlig senere skiftende vind.

Luftfugtighed 98%
Uv index: 5.0
(kilde:DMI)

Idag er Petronellas dag
Efter apostelen Peters smukke datter, som havde afgivet løfte om aldrig at gifte sig. Da en fornem romer ville gifte sig med hende, udbad hun sig betænkningstid, og sultede sig der­efter ihjel, efter at have modtaget den hellige nadver.

FN’s Internationale Dag mod Tobak

Vi siger tillykke til
1977 = 45 år = Joachim B. Olsen – kuglestøder med OL-sølv 2004, EM-guld 2005, MF 2011-2019
1976 = 46 år = Leonora Christina Skov – forfatter
1976 = 46 år = Colin Farrell – irsk skuespiller
1965 = 57 år = Brooke Shields – amerikansk skuespillerinde
1930 = 92 år = Clint Eastwood – amerikansk skuespiller, instruktør

Hvad er der sket på datoen 31. maj:
2012 – 10 år siden:
40-årige Lars Christiansen meddeler, at han øjeblikkelig stopper sin håndboldkarriere både på landsholdet og på klubplan. Lars C har i sine 20 år på landsholdet scoret 1503 mål i 338 kampe.
2008:
Måneden har været den solrigest maj nogensinde registreret. De 347 solskinstimer er 17 mere end den hid­tidige rekord fra 1947.
2007 – 15 år siden:
Udvalget bag Danmarks Eliteidræts-kanon beslutter, at Bjarne Riis skal fjernes fra kanonen, efter han i sidste uge indrømmede, at han var dopet, da han vandt Tour de France i 1996.
2005:
Det svenske atomkraftværk Barsebäck lukker og slukker efter at have produceret strøm siden 1975. Be­lig­gende kun 20 km fra København har værket affødt mange danske protester, og skiftende svenske rege­ringer er løbet fra mange løfter om afvikling.
2003:
Morgenfriske danskere kan kort efter solopgang opleve en solformørkelse, hvor månen dækker for 84 pro­cent af solen.
1995:
Prins Joachim præsenterer ved et pressemøde sin forlovede, den østrigsk-kinesiske Alexandra Manley fra Hongkong.
1976:
Den engelske rockgruppe The Who kommer i Guinness Rekordbog ved at spille med den højeste lydstyrke nogensinde målt ved en koncert. Udstyr på i alt 76.000 watt får lyden op på 120 decibel.
1968:
Folketinget vedtager at indføre kildeskat fra 1970. Hidtil har skatteyderne betalt skat året efter, at pengene er tjent.
1962 – 60 år siden:
Adolf Eichmann, højtstående tysk Gestapomand under Anden Verdenskrig, bliver henrettet ved hængning i fængslet i Tel Aviv. Han er året før blevet kidnappet i Argentina og hemmeligt bragt til Israel, hvor høje­ste­ret har dømt ham ansvarlig for millioner af jøders død.
1939:
Danmark underskriver i Berlin en ikke-angrebspagt med Tyskland.
1916 – 105 år siden:
Jyllandsslaget, verdens hidtil største søslag, bliver udkæmpet ud for den jyske vestkyst, hvor 250 tyske og britiske skibe mødes i kamp. 10.000 marinere bliver dræbt.
1911:
Det synkefrie passagerskib Titanic bliver søsat fra skibsværftet i Belfast, Nordirland. Efter klargøring sejler det i april året efter ud på sin første og sidste rejse.
1905:
Det karakteristiske tårn i Zoologisk Have i København bliver indviet. Tårnet, der er bygget af tømrermester Otto Arboe, rejser sig 43,5 meter over Frederiksberg Bakke.
1859:
Tårnuret Big Ben i parlamentsbygningen i London slår sine første slag.

 

Kilde:dagsdato.dk

Du vil måske også synes om

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Fredag 30. oktober. Solen står op klokken 6.59 og går ned klokken 16.27. Dagen er aftaget med syv timer og 56 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god fredag.   Vejret i dag: Tørt med nogen eller en del sol. Temp. op mellem 11 og 14 grader, og svag

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Torsdag 29. oktober. Solen står op klokken 6.57 og går ned klokken 16.29. Dagen er aftaget med 7 timer og 52 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god torsdag.   Vejret i dag: Først på dagen skyet og ud på morgenen og formiddagen en overgang regn eller byger, men

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Onsdag 28. oktober. Solen står op klokken 06 .55 går ned klokken 16.32. Dagen er aftaget med syv timer og 48 min. Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god onsdag.   Vejret i dag: Først gråvejr med regn, men i eftermiddag klarer det op med nogen eller en del sol.

Læs mere »