Golden Doodle – nu også på Bornholm – og det er Tildes skyld…

HUNDE: 10-årige Tilde er årsag til, at der nu er flere hunde af tracen “Golden Doodle” på Bornholm

Linda Firlings med ti-årige Tilde. (Foto: Finn Edvard)

 

Hvad ser jeg, siddende tålmodigt udenfor Brugsen i Allinge?

Den ti-årige, stærkt charmerende Tilde, en sød og kærlig lille hund, der venter på sin mor, mens hun er ind og handle.

Jeg er nysgerrig, husker ikke lige navnet på racen, så jeg venter på Tildes mor, der snart kommer ud.

Ejeren er repræsentant Linda Firlings, der er kommet sejlende til øen og nu hygger sig på sin båd i havnen i Allinge.

Og skulle der blive for høj søgang, så er der også råd for det, for Linda har også sommerhus på øen, hvor hun er kommet i knapt 40 år.

Ja, Linda føler sig godt tilpas på Bornholm, og det samme kan siges om Tilde. Og nu fortæller Linda, at Tilde er en Golden-Doodle, der med et fint ord er en designerhund, men som i gamle dage meget enkelt blev kaldt en bastard.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Her har vi en kollega til Tilde. Golden Doodles – populær designerhund, oprindelig fra Australien.

 

Sådan at forstå, at hunden er en krydsning mellem en en blanding imellem en Golden Retriever og en Puddel. Hunden blev skabt først i 1990’erne, først i Australien, senere via USA til Europa.

Hunden “fås” i tre størrelser, som nogenlunde svarer til de tre størrelser som Puddel også findes i.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Tilde er en tålmodig lille hund, der venter uden balade på sin mor, når hun er inde for at handle i Brugsen i Allinge.

 

Og kendere fortælle, at blandingen mellem de to racer har givet en helt egen, kærlig, familievenlig og meget blød hund. En Golden Doodle har taget det bedste fra både en Golden Retriever og en Puddel og er blevet en sød, omgængelig og vagtsom hund.

Opringning fra Bornholm
Det hele passer godt på Tilde, som i øvrigt er skyld i, at der i dag er flere andre Golden Doodles på Bornholm.

“Jeg fik en dag en opringning fra Bornholm: Det var nogle, der gerne ville hilse på Tilde for at se, om racen var noget for dem. Og det var det, og jeg ved, at der i alt fald er mindst to fastboende Golden Doodles på øen nu, hvoraf den ene bor i Svaneke,” fortæller Linda Firlings, inden hun påmønstrer til morgenkaffen ombord på båden i havnen i Allinge.

 

Du vil måske også synes om

Kordegn fortæller om barndom i Nexø

Barndomsminder, bornholmske sange og fællessang er på programmet, når Nexø Kirke tirsdag 25. august inviterer til Tirsdagscafé i Nexø Kirkeskole.  Af Lene Dam Jørgensen Tirsdag 25. august kl. 10 fortæller Jørn Pedersen i Nexø Kirkesole om sin barndom i og omkring Nexø. Undervejs fortæller han anekdoter fra opvæksten i området

Læs mere »

Go’morgen, Bornholm…

MORGENHILSEN: Tirsdag 25. august. Solen står op klokken 5.52 og går ned klokken 20.11. Dagen er aftaget med tre timer og fem min. (UV maks 4.0) Bornholmnyt.dk ønsker vore læsere en god tirsdag. Vejret i dag: Lokalt dis eller tågebanker først på dagen, ellers tørt og nogen eller en del sol.

Læs mere »

Skolen: Højt fravær på Bornholm

SKOLEN: En ny analyse fra tænketanken CEPOS placerer Bornholm i den alvorlige ende, når det gælder fravær i folkeskolen. Af Lene Dam Jørgensen Bornholm ligger ifølge en ny analyse fra tænketanken CEPOS i top, hvad angår fravær i skolen. I skoleåret 2024/2025 var elevfraværet på landsplan i folkeskolerne på 7,4

Læs mere »