Godmorgen Bornholm

Mandag 12. juli – Solen stod op kl. 04:36 og går ned kl. 21:35
Dagen aftaget med 25 minutter.

Sandkaas strand (Arkivfoto: Torben Ager)

Vi starter uge 28 med en del sol, som dog i perioder kan være sløret af højtliggende skyer.
Temperaturen bliver mellem 20 og 24 grader, mens vinden bliver let til frisk fra øst og nordøst.
I aften fortsat solrigt, men ud på natten i perioder mere skyet og måske enkelte byger.
Temperaturen falder til mellem 18 og 20 grader, og let til frisk fra øst og nordøst, men aftager i løbet af natten og bliver svag til jævn.

Bølgehøjden bliver idag omkring 0.6m
Luftfugtighed:75%
Lufttryk: 1017 hPa
Uv index:6.5
(kilde:DMI)


Badevandstemperatur:

Balka strand: 19 grader
Sandvig strand: 20 grader
Badevandstemperaturen måles omkring middag i en meters dybde.
(kilde:tv2 vejret)

Husk de fem baderåd
Læs dem HER

Idag er det Henriks dag
Efter Henrik den Hellige, der var tysk-romersk kejser i årene 1002-1024. Han op­ret­tede bispedømmet Bamberg, og stod bag opførelsen af flere kirker og klostre.

FlagVi siger tillykke til Flag
Malala Yousafzai fylder 24 år – pakistansk aktivist for pigers og kvinders ret til uddannelse
Katrine Fruelund fylder 43 år – håndboldspiller med 184 landskampe 1997-2012
Janne Kolling fylder 53 år – håndboldspiller med 250 landskampe 1988-2001
Anne Marie Løn fylder 74 år – forfatter
Bill Cosby fylder 84 år – amerikansk komiker og skuespiller

Hvad er der sket på datoen 12. juli:

2006 – 15 år siden:
Hizbollah-partisaner krydser Libanons grænse til Israel og dræber otte israelske soldater og kidnapper to. Det bliver starten på en måneds omfattende udveksling af bomber, der driver næsten en million libanesere og en halv million israelere på flugt.
1998:
Værtsnationen Frankrig vinder VM i fodbold, da de slår Brasilien med 3-0 i finalen.
1997:
USA’s præsident Bill Clinton taler på Nytorv i København. 80.000 mennesker er mødt op for at overvære begivenheden.
1970:
Nordmanden Thor Heyerdahl når Barbados i sivbåden Ra II, to måneder efter afsejlingen fra Marokko.
1952:
Danskere, svenskere, nordmænd og finner skal nu ikke længere medbringe pas, når de rejser mellem de skandinaviske lande.
1789:

Frankrigs kong Ludvig 16. fyrer sin finansminister, den populære Jacques Necker, som forsøger at få styr på landets forliste økonomi. Fyringen får utilfredsheden i befolkningen til at stige markant og baner vejen for Den Franske Revolution.

Kilde:Dagsdato.dk

Seneste artikler

Fik du læst?