Tirsdag 6. oktober – Broderus dag
Har været navngivet således siden 1733, men oprindelsen til navnet er gået tabt.
Tirsdag starter mest tør og mulighed for lidt sol, men i eftermiddag mere skyet med spredte byger, måske med torden.
Temperaturen bliver omkring 14 grader og vinden bliver let til frisk fra sydvest, ved kysterne op til hård vind.
I nat til dels klart vejr med spredte byger, som kan være med torden og let til frisk sydvestlig vind, ved kysterne op til hård vind.
Bølgehøjden bliver omkring 1.4m
Luftfugtighed 85%
Lufttryk: 1001hPa
Uv index: 1.7
Vi siger tillykke til:
Sonny Fredie-Pedersen fylder 34 år – danser, danseinstruktør
Thomas Troelsen fylder 39 år – producer, sangskriver
Josephine Touray fylder 41 år – håndboldspiller med 115 landskampe
Oliver Bjerrehuus fylder 45 år – model
Folketinget åbner idag.
Et nyt folketingsår begynder. Siden seneste ændring af Grundloven i 1953, hvor bl.a. Landstinget blev afskaffet, er folketingsåret begyndt den første tirsdag i oktober. Det har ligeledes været en tradition, at åbningen overværes af regenten.
Hvad der ellers sket på datoen 6. oktober
2015 – 5 år siden:
Folketinget åbner denne første tirsdag i oktober, og Dansk Folkepartis medstifter og tidligere formand Pia Kjærsgaard indtager sædet som ny formand for Folketinget. Hun er den første kvinde, der beklæder dette embede, som er rigets højeste, kun overgået af regenten.
2008:
Aktiekurserne styrtdykker på børserne verden over. Det bliver starten på et længerevarende økonomisk blodbad, der sender tusinder af firmaer og privatpersoner til tælling.
2007:
436 personer bliver anholdt i København i forbindelse med demonstrationer for et nyt ungdomshus. Det er ny rekord for politiet.
2006:
En gratis morgenavis, Nyhedsavisen, dumper første gang ind af brevsprækken hos et ukendt antal husstande. Avisen, der har forårsaget panik i avisbranchen, er udgivet af det islandske medieselskab Dagsbrún.
1996:
Hells Angels klubhus i Titangade i København bliver beskudt med en mortérgranat. To bliver dræbt og 19 såret.
1995 – 25 år siden:
Dansk Folkeparti bliver stiftet af udbrydere fra Fremskridtspartiet.
1991:
Elizabeth Taylor bliver gift med Larry Fortensky, og bryllupsfesten bliver holdt hos Michael Jackson. Det er brudens ottende ægteskab og gommens tredje.
1986:
TV-Avisen viser et indslag om selvdøde hummere i Gillelejefiskeres net forårsaget af iltsvind i Kattegat. Indslaget bliver begyndelsen til en længere miljødebat.
1981:
Anwar Sadat, Egyptens præsident siden 1970, bliver dræbt af muslimske ekstremister, mens han overværer en militærparade.
1978:
Frida Lyngstad og Benny Andersson fra den svenske gruppe ABBA bliver gift.
1969:
The Beatles nye single Something, med Come Together på B-siden. bliver udgivet på Apple Records. Det er den første Beatlesudgivelse med titelnummer af George Harrison.
1961:
USA’s præsident John F. Kennedy opfordrer amerikanske familier til at bygge beskyttelsesrum til brug ved en eventuel atomkrig mod Sovjetunionen.
1953:
Folketinget mødes første gang efter Landstingets afskaffelse ved den seneste Grundlov. Kong Frederik 9. overværer åbningen. Folketingsåret er altid siden begyndt første tirsdag i oktober og altid overværet af regenten.