Godmorgen Bornholm

Mandag 10. august – Laurentius dag
Efter pave Sixtus II’s skatmester, som i år 258 under kejser Valerians kristen­for­føl­gelse blev lagt på en rist og stegt over sagte ild. Han var en kendt helgen i det katolske Norden, og var bl.a. skyts­helgen for den nu tilsandede kirke ved Skagen. En rist indgår i Skagens byvåben som hans symbol.

Et stykke af den smukke kyst i Svaneke. (Foto: Torben Ager)

 

Kategori 2 vejr varsel gældende til kl.19:30 idag:
DMI forventer 28 grader eller mere.

Ugen starter tørt og solrigt.
Temperaturen kommer op omkring 29 grader, men ved kyster med pålandsvind noget køligere.
Let til jævn vind omkring øst, om eftermiddagen en overgang jævn til frisk vind, måske op til hård vind, fra nordøst og øst.
I nat tørt og mest klart vejr.

Vandtemperaturen er foretaget dagen forinden omkring kl. 12:00:
Balka er vandet 22 grader
Rønne er vandet 21 grader
Sandvig er vandet 20 grader
Boderne Strand 21 grader
Bølgehøjden bliver ca. 0.5m

Luftfugtighed:77%
Lufttryk: 1019 hPa
Uv index 5.3

Vi siger tillykke til:
Mattias Hundebøll fylder 38 år – sanger og musiker, tv-vært
Martin Miehe-Renard fulder 64 år – skuespiller, instruktør
Malene Schwartz fylder 84 år – skuespillerinde, teaterchef

Hvad der ellers sket på datoen 10. august

2010 – 10 år siden:
Den danske flådes 500 års jubilæum bliver markeret med en kæmpe søparade i Københavns Havn. Mere end 40 krigsskibe fra 15 lande med over 3.000 søfolk defilerer forbi kongeskibet Dannebrog med hele den kongelige familie på dækket.

2009:
Miljøorganisationen Greenpeace dumper ved en aktion i Kattegat 180 granitblokke på havbunden mellem Læsø og Anholt for at beskytte området mod trawlfiskeri.

2006:
Britisk politi anholder 24 personer, mistænkt for at planlægge selvmordsattentater mod et større antal fly mellem Storbritannien og USA. Flyene skulle sprænges i luften over Atlanten med flydende sprængstof, bragt ombord som håndbagage. Begivenheden er årsag til, at der i dag er begrænsninger på, hvor meget tandpasta, shampo, creme og drikkevarer der må medbringes i håndbagagen under flyvning.

2002:
Mere end 100.000 indbyggere i Aarhus må begynde at koge vandet, fordi der er fundet colibakterier i den kommunale vandforsyning.

2000 – 20 år siden:
En 200 millioner år gammel forstening af en svaneøgle bliver fundet på Bornholm.

1975 – 45 år siden:
Den seneste uges hedebølge kulminerer med en dansk varmerekord: I Holstebro bliver målt 36,4 grader i skyggen. Det bliver århundredes varmeste dag.

1967:
To lyntog støder sammen nær Odense. 11 bliver dræbt og 45 såret.

Du vil måske også synes om

KS-pigerne: Tak for opbakningen

FODBOLD: RIK-Vikings hold i Københavnsserien tabte knebent til favoritterne fra Heimdal – men en stærkt heppekor fra Bornholm bakkede pigerne op i Fælledparken Der var opbakning fra rigtig mange bornholmere, der lagde vejen forbi Fælledparken på Østerbro i København, da Viking-RIK’s damer i Københavnsserien skulle møde hjemmeholdet fra Heimdal. Det

Læs mere »

Nyt medlem i Rotary i Nexø

PERSONALIA:  Nexø Rotary Klub styrker fællesskabet og generationsskiftet med optagelsen af Rasmus Munch Marcher, der til daglig arbejder som skovfoged i Naturstyrelsen.   Nexø Rotary Klub har budt velkommen til et nyt og engageret medlem i klubbens rækker: Rasmus Munch Marcher. Med optagelsen af Rasmus tilføres klubben både faglig tyngde,

Læs mere »

Rejsekortet rykker tættere på Bornholm

TRANSPORT: Bornholm ser ud til at få dækket udgiften til at indføre Rejsekortet. Trafikministeriet har meddelt, at der i en ny pulje på 100 millioner kroner til landets trafikselskaber forventes reserveret tre millioner kroner til anskaffelsen af Rejsekortet som betalingssystem på Bornholm.   Meddelelsen om at Rejsekortet tilsyneladende er på

Læs mere »