Godmorgen Bornholm

Onsdag 29. juli – Olufs dag
Efter kong Olaf den Hellige af Norge. Han døde på denne dag i år 1030 under slaget ved Stiklestad i forsøget på at at generobre magten fra den danske konge, Knud den Store.

Kyststrækningen ved Årsdale (foto: Torben Ager)


Vi ser frem mod en dag med spredte byger, men også lidt sol.
Temperaturen bliver omkring 15 grader.
Vinden bliver jævn til hård(8ms) fra sydvest med vindstød optil 17ms, sidst på eftermiddagen drejer vinden mod vest.
I aften og i nat mest skyet stadig med enkelte byger.

Vandtemperaturen måles fire steder på ø-en, og er foretaget dagen forinden omkring kl. 12:00:
Rønne er vandet 18 grader
Sandvig er vandet 19 grader
Balka er vandet 20 grader
Boderne strand 19 grader
Bølgehøjden bliver ca. 2m

Luftfugtighed:75%
Lufttryk: 1012 hPa
Uv index 5

Færøerne har nationaldagDer fejres Olaifest.
Siden 2016 er dagen også blevet markeret i Danmark, hvor det færøske flag vajer fra alle offentlige flagstænger og ligeledes ved danske ambassader og repræ­sen­ta­tioner i udlandet.

Vi siger tillykke til:
Lisa Ekdahl fylder 49 år – svensk sangerinde
Klaus Pagh fylder 85 år – skuespiller, teaterdirektør

Hvad der ellers sket på datoen 29. juli

2012:
Anders Golding vinder sølv i skeetskydning ved De Olympiske Lege i London. Det er Danmarks første me­dal­je ved legene.

2007:
Verdensmesterskabet i fodbold for hjemløse begynder i København. Omkring 500 hjemløse fra 49 lande skal de næste otte dage kæmpe om mesterskabet gennem 312 kampe.

2004:
Kronprinsparret Frederik og Mary afslutter deres sejlende triumftog til provinsen med et besøg i Sønder­borg.

1988:
Under en ekspedition i Nordøstgrønland bliver fundet en dagbog med en hidtil ukendt beretning fra Mylius-Erichsens ekspedition i 1906-1908.

1981:
Storbritanniens prins Charles bliver gift med Lady Diana Spencer i St. Pauls Katedral i London.

1974:
Den overvægtige sangerinde Cass Elliot fra gruppen Mamas and Papas dør i London. Hårdnakkede rygter hævder efterfølgende, at hun er blevet kvalt i en skinkesandwich, men den officielle obduktion fastslår, at dødsårsagen er et hjerteanfald forårsaget af overvægt.

1973:
En folkeafstemning i Grækenland godkender afskaffelsen af kongedømmet. George Papadopoulos bliver landets første præsident.

1948:
Kong Georg af England åbner de 14. Olympiske Lege i London.

1930 – 90 år siden:
Det engelske luftskib R100 letter på sin første passagerflyvning til Canada. Det ankommer 78 timer senere til Montreal.

1814:
En ny skolelov indfører obligatorisk skolegang for de 7-14-årige.

Du vil måske også synes om

Aabo bliver Bornholms første idrætscertificerede plejecenter 

ÆLDRE: Med motion og fysiske aktiviteter som en naturlig og integreret del af dagligdagen, har Plejecenter Aabo allerede konstateret, at beboerne tager mindre medicin og trives bedre.  Torsdag 25. juni bliver Plejecenter Aabo i Aakirkeby officielt idrætscertificeret som det første på Bornholm. Dermed får plejecenteret bevis på, at deres arbejde

Læs mere »

Nyuddannede finansøkonomer klar til lokalt erhvervsliv

UDDANNELSE: Nyuddannede finansøkonomer er klar til at dække Bornholms behov for finansielle kompetencer. Ifølge Erhvervsakademi København (EK)  giver uddannelsen gode jobmuligheder og endda jobgaranti.   Af Lene Dam Jørgensen Det bornholmske erhvervsliv kan se frem til en saltvandsindsprøjtning af stærke økonomiske kompetencer. Forleden fejrede seks nyuddannede finansøkonomer fra Erhvervsakademi København

Læs mere »

41 fik tegn på diabetes eller forstadier til sygdommen ved test på Folkemødet

SUNDHED: 41 personer viste tegn på enten prædiabetes eller type 2-diabetes, da Diabetesforeningen testede deltagere på Folkemødet i Allinge i sidste uge. Næsten 600 besøgte foreningens sundhedsbus over tre dage. I alt fik 347 personer målt deres langtidsblodsukker ved Diabetesforeningens sundhedsbus under Folkemødet. Hos 41 af dem – svarende til

Læs mere »