Politiet: Kør efter forholdene

Torsdag 11. februar – Euphrosynes dag
Efter en kvinde som gemte sig i et kloster i Egypten, forklædt som munk, for at undgå at blive gift med en hedning. Da abbeden opdagede, at hun var en kvinde, blev hun låst inde. Hun døde efter 30 års indespærring.

Kørsel med personbil er muligt på det overordnede vejnet, men overvej behovet for at køre ud. Pas godt på hinanden og kør forsigtigt lyder det fra politiet.(Foto:Torben Ager)


Torsdag bliver endnu en skyet dag med snebyger, men op ad dagen klarer det lidt op og der bliver færre snebyger.

Temperaturen bliver mellem 1 og 3 graders frost.
I hele perioden får vi jævn til frisk vind fra nordøst og nord, ved kysterne op til hård vind.
I aften og i nat vekslende skydække med enkelte snebyger.
Temperaturen bliver omkring 5 graders frost, og jævn til hård vind nordøst og nord.
Solen står op kl 07:32 og går ned kl 16:57 – dagen er tiltaget med 02:16 time

Bølgehøjden bliver op til 1.4m
Luftfugtighed 72%
Lufttryk: 1027 hPa
Uv index: 0.5

Bornholms Politi – kør efter forholdene

Bornholms Politi har nu givet en ny opdatering på Twitter, hvor de oplyser at vejret har ændret sig en smule. – Vejret har ændret sig lidt til det bedre, om end der stadig er bygeaktivitet og fygning rundt om på øen.
Næste udfordring er istapper, der kan være farlige for forbipasserende, når de falder ned.
Det er grundejers ansvar at fjerne istapperne, lyder det.

De opfordrer til, at man kører forsigtigt og efter forholdene skriver TV2/Bornholm

Vintertjenesten

Det er fortsat kun A- og B-veje, der bliver ryddet for sne.
De er ekstra udfordrede af, at vinden er gået over i nordlig retning.
Det betyder, at vinden kommer ind på en anden måde, og det giver udfordringer omkring Østerlars, Østermarie og Svaneke.

BAT
BAT bus i snevejr
BAT oplyser at der kun er forsinkelser på ganske få af de regionale ruter idag torsdag.
Skoleruterne er aflyst igen i dag.

Rute 1 kører kun til Sandvig – den fortsætter ikke mod Gudhjem.
Rute 1 fra Gudhjem mod Sandvig kører ikke i dag.
Årsagen er vanskelig passage på Røbrovej.

Vi afventer situationen torsdag for at melde ud om hvorvidt kørslen indstilles kl. 18 eller ej.

Servicekørsel/Kørselskontor:
Der er ikke er integreret kørsel til:
STU, Rø aktivitetscenter, Strøby/Skovlyst, Ressourcevejen, Nørremølle Dagcenter, Sønderbo Dagcenter
Samt Sandemandgården på nær brugerne fra Rønne.

Kørselskontoret kører ikke elever til Paradisbakkeskolen, Kildebakken eller Heldagsskolen, dog vil der
være personale på skolerne til de børn der måtte komme frem. ​
Man kan med fordel holde sig opdateret på BAT´s hjemmeside – KLIK HER

Transporten til og fra Bornholm med fly eller færge sker planmæssigt idag.

Vi siger tillykke til:
Emil Midé Erichsen fylder 31 år – skipper, søfarer
Katrine Wiedemann fylder 52 år – teaterinstruktør
Anders Bodelsen fylder 84 år – forfatter

Hvad er der ellers sket på datoen 11. februar

2013:
Pave Benedict 16. meddeler overraskende, at han træder tilbage indenfor få måneder. Den 85-årige pave har siddet på posten i otte år. Det er ikke sket siden middelalderen, at en pave er trådt tilbage i levende live.
2007:
Svenskeren Anja Pärson vinder kvindernes styrtløb ved VM. Som den første nogensinde har hun dermed vundet VM-guld i alle fem alpine disipliner.
—–
En tre meter lang og ca. 300 kg tung spækhuggerunge strander på lavt vand syd for Frederikshavn. Falck bliver tilkaldt og leder den tilbage på åbent vand, men den efterfølgende dag driver den død i land.
2006:
Årets danske Melodi Grand Prix bliver afviklet i Gigantium i Aalborg. 17-årige Sidsel Ben Semmane vinder med sangen Twist of Love, skrevet af Niels Drevsholt.
2001 – 20 år siden:
Computer virussen Anna Kournikova bliver sendt i omløb og inficerer i den kommende tid millioner af com­pu­tere. En hollandsk programmør står bag virussen. Den gemmer sig i en email, der angiveligt indeholder et foto af den hotte russiske tennisspiller af samme navn.
1990:
Sydafrikas apartheid-regering løslader den sorte nationalistleder Nelson Mandela. Han har siddet fængslet i mere end 27 år.
1982:
Erhard Jakobsen, CD-leder og formand for foreningen Aktive Lyttere og Seere, karakteriserer tv-serien Dallas som “venstreorienterede personers ondsindede tilsvining af amerikanske familier”.
1975:
Margaret Thatcher bliver første kvindelige formand for Englands konservative parti.
1962:
En kraftig skypumpe raserer adskillige ejendomme ved Holstebro.
1929:
Vatikanet bliver en selvstændig stat.
1928:
For anden gang afholdes Olympiske Vinterlege, denne gang i St. Moritz, Schweiz. Der er ingen dansk del­tagelse.
1809:
Den amerikanske opfinder Robert Fulton får patent på et dampskib. Fulton har tidligere konstrueret den første anvendelige ubåd.

 

Seneste artikler

Fik du læst?

Søndagens gudstjenester

  Aa Kirke 9:00: Gudstjeneste med sognepræst Benedikte Gyes. Skt. Peders Kirke 10.30: Gudstjeneste med sognepræst Benedikte Gyes. Allinge Kirke 10.30: Familiegudstjeneste for børn og

Læs mere »