Godmorgen Bornholm

Torsdag 19. November – Elisabeths dag
Efter en ungarsk kongedatter, der som 14-årig blev gift med landgreve Ludvig af Thüringen. Efter hans død i 1227 blev hun fordrevet og levede til sin død i 1231 et nøjsomt liv, hjælp­som og gavmild over­for de fattige.

Ekspress 1 tørner ud fra Rønne (Foto: Torben Ager)

Torsdag starter skyet med regn, men det klarer op i løbet af formiddagen med lidt eller nogen sol, og sidst på eftermiddagen bliver det igen skyet med regn.
Temperaturen bliver omkring 10 grader.
Frisk vind til kuling omkring sydvest, stedvis op til hård kuling, der sidst på dagen drejer mod nordvest.
I aften og i nat enkelte byger, eller til dels klart vejr med en frisk vind til kuling med kraftige vindstød, fra nordvest, der sidst på natten aftager til let til frisk vind.

OBS: vejret påvirker Bornholmslinjens sejlplan – eventuelle ændringer kan ses HER

Bølgehøjden bliver optil 3m
Luftfugtighed 79%
Lufttryk: 1005hPa
Uv index: 0.5

Vi siger tillykke til:
Mette Frederiksen fylder 43 år – socialdemokratisk politiker, statsminister
ens Jacob Tychsen -fylder 45 år  skuespiller
Frederik Bruun Rasmussen fylder 49 år – auktionarius
Klaus Bondam fylder 57 år – skuespiller, borgmester i København 2001-2010
Annika Hoydal fylder 75 år – færøsk sangerinde og skuespillerinde

Hvad der ellers sket på datoen 19. november

2009:
EU-landene enes i Bruxelles om at udpege Belgiens premierminister, Herman van Rompuy, til EU’s første præsident. Han tiltræder 1. december, hvor den såkaldte Lissabon-traktat træder i kraft.

2006:
Torbjørn Sindballe bliver verdensmester i triatlon i Australiens hovedstad Canberra. Han vandt også VM to år tidligere og har vundet VM-sølv i 1999 og 2000. 
—–
TV Avisen sendes første gang fra de nye studier i DR Byen på Amager. Avisen har samtidig premiere på det nye, brede format (16:9), som både DR1 og DR2 fra i dag sender i.

2005:
Prins Albert 2. bliver officielt indsat som Monacos regent på landets nationaldag. Han efterfølger sin far, fyrst Rainier 3., som døde i foråret.

2003:
Der opstår frustration i supermarkedskøerne kl. 14.13 da Dankortsystemet over hele landet bryder ned. I 14 minutter kan ingen transaktioner gennemføres over terminalerne.

2002:
Poul Nyrup Rasmussen meddeler, at han trækker sig som formand for Socialdemokraterne efter længere tids intern uro.

1990:
Dynefirmaet Nordisk Fjer standser sine betalinger. Det er indledningen til en skandaleombrust konkurs med stor dramatik.
—–
Den amerikanske popduo Milli Vanilli får frataget deres Grammy, efter det er afsløret, at de ikke selv har lagt stemmer til det album, de har fået den for.

1985:
Færgen Peder Paars bliver indsat på ruten Århus-Kalundborg.

1976:
Den danske film Julefrokosten har premiere. Filmen handler om en våd firmajulefrokost på Simonsens Bijouterifabrik.

1969:
Danmark Radios pejlevogn pejler den første sortseer i Aalborg.
—–
Den brasilianske fodboldspiller Pelé scorer sit mål nummer 1.000, og kampen bliver afbrudt i 30 minutter, mens han bliver hyldet. I resten af sin karriere scorer han yderligere 281 mål.

1493:
Christopher Columbus går i land på Puerto Rico. Det er den italienske søfarers anden rejse til Amerika.

Du vil måske også synes om

Fire mænd på – lidt for hurtig – knallert-tur

POLITI: Fire mænd på knallerter blev torsdag formiddag standset af politiet i Aarsballe, hvor de blev sigtet for at køre på konstruktivt ændrede knallerter, som kunne køre hurtigere end de 30 km/t, der er tilladt for en lille knallert. De var mellem 51 og 63 år og alle fra Sjælland.

Læs mere »

Aabo bliver Bornholms første idrætscertificerede plejecenter 

ÆLDRE: Med motion og fysiske aktiviteter som en naturlig og integreret del af dagligdagen, har Plejecenter Aabo allerede konstateret, at beboerne tager mindre medicin og trives bedre.  Torsdag 25. juni bliver Plejecenter Aabo i Aakirkeby officielt idrætscertificeret som det første på Bornholm. Dermed får plejecenteret bevis på, at deres arbejde

Læs mere »

41 fik tegn på diabetes eller forstadier til sygdommen ved test på Folkemødet

SUNDHED: 41 personer viste tegn på enten prædiabetes eller type 2-diabetes, da Diabetesforeningen testede deltagere på Folkemødet i Allinge i sidste uge. Næsten 600 besøgte foreningens sundhedsbus over tre dage. I alt fik 347 personer målt deres langtidsblodsukker ved Diabetesforeningens sundhedsbus under Folkemødet. Hos 41 af dem – svarende til

Læs mere »