Godmorgen Bornholm

Onsdag 18. November – Hesychius dag
Efter en officer i kejser Diocletians hær omkring år 300. Da han nægtede at ofre til de romerske guder, blev han klædt i kvindetøj og kastet i havet, bundet til en stor sten.

Broen mellem Arnager og dens lille havn er Nordeuropas længste træbro. (Foto: Torben Ager)

Onsdagen bliver skyet og diset, med lidt regn af og til.
Temperaturen bliver mellem 10 og 12 grader, og jævn til hård vind fra sydvest.
I aften og i nat en overgang tørt og mere klart vejr, men fra sidst på natten skyet med regn vestfra, vinden tiltager til frisk vind til kuling omkring sydvest.

Bølgehøjden bliver omkring 1.5m
Luftfugtighed 98%
Lufttryk: 1020hPa
Uv index: 0.5

Vi siger tillykke til:
Peter Schmeichel fylder 57 år – fodboldmålmand med 129 landskampe
Flemming Krøll fylder 66 år – sanger, skuespiller, revydirektør
Fie Adamas fylder 71 år – eventmager, PR-konsulent
Suzanne Brøgger fylder 76 år – forfatter og husmor 

Hvad der ellers sket på datoen 18. november
2009:
Efterårets første storm rammer landet og giver væltede træer, afblæste hustage, lukkede broer, strømaf­bry­delser og oversvømmelser. Der sker kun materiel skade.

1995:
Prins Joachim og frøken Alexandra Manley fra Hongkong bliver viet i Frederiksborg Slotskirke.

1992:
Skatteminister Anders Fogh Rasmussen træder tilbage efter en sag om kreativ bogføring. Han bliver afløst af Peter Brixtofte.

1978:
Et amerikansk kongresmedlem og fire journalister bliver myrdet under et besøg hos den amerikanske sekt Folkets Tempel i Jonestown i Guyana. Det bliver optakten til sektens kollektive selvmord hvorunder 914 medlemmer dør, inklusive lederen Jim Jones.

1970 – 50 år siden:
Den amerikanske læge, videnskabsmand og Nobelpris-modtager, Linus Pauling, offentliggør sin opdagelse af, at store doser af C-vitamin kan beskytte mod forkølelse.

1969:
Danmarks Radios pejlevogn er første gang i aktion i Aalborg i forsøget på at afsløre såkaldte sortseere. Pejlevognen bliver nedlagt i 1990.

1928:
Den første Disney-tegnefilm med Mickey Mouse på rollelisten har premiere i New York under navnet Steamboat Willie. Det er første gang en tegnefilm har fuldt synkroniseret lydspor.

1905 – 115 år siden:
Norges Storting vedtager at tage danske prins Carl til konge af Norge. Han er bror til den senere kong Christian 10. af Danmark.

1883:
USA indfører standard-tidsangivelse og har opdelt landet i fire tidszoner.

1626:
Peterskirken i Rom bliver indviet.

Du vil måske også synes om

Jolle slæbt i land ved Gudhjem

POLITI: Søndag aften fik politiet en henvendelse fra en borger, som kunne se en ubemandet jolle drive rundt cirka 100 meter fra land ud for Gudhjem. En patrulje kom til stedet, hvor de fik havnefogeden til at sejle dem ud til den pågældende jolle. Her kunne de konstatere, at der

Læs mere »

42-årig bilist sigtet for narkokørsel

POLITI: Mandag over middag standsede politiet en bil ført af en 42-årig mand i Rønne.  Bilisten blev testet positiv for at være påvirket af euforiserende stoffer, og han blev derfor sigtet for narkokørsel.

Læs mere »

Styrkelse af totalberedskab på Bornholm sættes i gang

POLITI: En række forskellige myndigheder, virksomheder og organisationer er torsdag inviteret til møde med Den Lokale Beredskabsstab på Bornholm i forbindelse med opstart af projektet, der skal gøre Bornholm til frontløber inden for totalberedskab.   Torsdag 28. maj holdes en række møder i projektet, som skal styrke totalberedskabet på Bornholm.

Læs mere »