Lørdag 14. November – Frederiks dag
Efter biskoppen af Utrecht, som revsede kejseren for hans usædelige levned og fik ham til at sende sin frille væk. Hun hævnede sig ved at sende lejemordere efter biskoppen, som blev myrdet år 838 midt under sin messe i domkirken.
Lørdagen starter først med lidt regn og ellers mest skyet, men også lidt sol ind imellem. Temperaturen bliver omkring 10 grader med en svag til jævn vind omkring syd.
Bølgehøjden bliver omkring 1m
Luftfugtighed 97%
Lufttryk: 1016hPa
Uv index: 0.8
Vi siger tillykke til:
Sussi Nielsen fylder 65 år – musiker og sangerinde, halvpart i Sussi & Leo
Peter Viskinde fylder 67 år – musiker, maler
Lars Muhl fylder 70 år – sanger og sangskriver, forfatter
Hvad der ellers sket på datoen 14. november
2017:
Det danske fodboldlandshold vinder i Dublin 5-1 over Irland og kvalificerer sig dermed til VM i Rusland næste år.
1996:
Michael Jackson bliver gift i Australien med sygeplejersken Debbie Rowe. Inden skilsmissen i 2000 føder hun ham to børn, som han får forældremyndigheden over.
1994:
Tunnelen mellem England og Frankrig under Den Engelske Kanal åbner for almindelige rejsende.
1991:
Det bliver forbudt at anskaffe hunde af racen pittbull.
1963:
En ny ø dukker rygende op af havet 33 km syd for Island. Den er dannet af lava fra et undersøisk vulkanudbrud. Øen, der har et areal på 2,8 km², bliver døbt Surtsey efter den mytologiske jætte Surt.
1952:
Den første engelske Top-12-hitliste bliver offentliggjort. Al Martino er på førstepladsen med Here In My Heart, og blandt de øvrige på listen er Nat King Cole, Bing Crosby, Guy Mitchell, Doris Day og Frankie Laine. Vera Lynn har hele tre placeringer.
1918:
Tomas Masaryk bliver valgt som Tjekkoslovakiets første præsident.
1665 – 355 år siden:
Kong Frederik 3. underskriver Kongeloven, som fastslår landets enevældige styre. Kongen er nu kun ansvarlig overfor Gud og Kongeloven.