Mandag 12. oktober – Maximillians dag
En biskop der under romernes forfølgelser af de kristne led martyrdøden på denne dag i år 284. Han er skytshelgen for Østrig.
Mandag enkelte byger, ellers nogen sol.
Temperaturen bliver mellem 10 og 13 grader, med en svag til jævn vind omkring vest.
I nat ret skyet med enkelte byger. og ret svag skiftende vind, senere svag til jævn vind omkring nordøst.
Bølgehøjden bliver optil 0.6m.
Luftfugtighed 83%
Lufttryk: 1015hPa
Uv index: 1.4
Vi siger tillykke til:
Melvin Kakooza fylder 29 år – ugandiskfødt komiker
Felix Smith fylder 44 år – radio- og tv-vært
Susanne Munk Lauritsen fylder 53 år – håndboldmålvogter med 171 landskampe
Flemming Toft fylder 72 år – sportsjournalist og -kommentator
Peter Abrahamsen fylder 79 år – sanger og musiker, pladeproducent
Hvad der ellers sket på datoen 12. oktober
2009:
Danske bilister kan fra i dag vælge nummerplader med EU-symbol. Danmark er det sidste land i EU, der indfører det blå-gule symbol på nummerpladerne.
—–
En ny single med afdøde Michael Jackson er til download fra hans hjemmeside. Sangen This Is It skulle have indgået i hans planlagte afskedskoncerter.
2006:
23 ton bagage ligger til gennemsyn i en lagerhal syd for Årrhus. Det tilhører danskerne, som tre måneder tidligere blev evakueret fra Libanon under Israels bombardement.
2005 – 15 år siden:
Det danske fodboldlandshold mister definitivt muligheden for at deltage i VM i 2006 trods sejr over Kasakhstan i den sidste kvalifikationskamp. Tyrkiet vinder nemlig samtidig over Albanien og bliver dermed nummer to i puljen med chance for en VM-billet.
2003:
Københavns Metro indvier strækningen Frederiksberg-Vanløse. Det sker to måneder tidligere end planlagt.
—–
Bruun’s Galleri åbner i Aarhus. Det er Danmarks største citycenter og har adgang direkte fra Aarhus Hovedbanegård. Centeret øger butiksarealet i den indre by med 50%.
2002:
En terrorbombe eksploderer på Bali i en natklub, som hovedsagelig besøges af turister. Omkring 200 bliver dræbt, heraf tre danskere.
1999:
Jordens befolkning er beregnet til i dag at runde seks milliarder mennesker. Der er en fordobling siden 1960.
1997:
Den amerikanske countrysanger John Denver dør ved en flyulykke, da hans privatfly styrter ned. Han sidder selv ved rorpinden og er alene i flyet.
1993:
Allan Mogensen fra Farum vinder VM i orienteringsløb i USA. Danmark har en gang tidligere haft en verdensmester i denne sportsgren, nemlig i 1974, hvor VM blev afholdt i Danmark, og Mona Nørgaard fra Aarhus vandt guld.
1992:
Kairo-området i Egypten bliver ramt af et jordskælv målt til 5,9 på Richterskalaen. Omkring 500 mennesker mister livet. Det er det kraftigste jordskælv i Egyptens historie.
1991:
Verdens første havvindmøllepark bliver indviet i Langelandsbæltet.
1989:
Christer Pettersson, der afsoner livsvarigt fængsel for mordet på Sveriges statsminister Olof Palme i 1986, bliver frifundet ved appelretten og løsladt.
1973:
Juan Peron bliver indsat som Argentinas præsident. Hans kone Isabel bliver vicepræsident.
1968:
De Olympiske Lege åbner i Mexico City.
1960 – 60 år siden:
Sovjetunionens premierminister Nikita Khrustjev understreger sine udtalelser i FN’s generalforsamling ved at tage sin sko af og banke den i talerstolen.
1948:
Den første Moris Minor kører af samlebåndet på fabrikken i England. Den populære bilmodel er i Danmark bedre kendt som Morris 1000. Produktionen fortsatte indtil 1971, og i alt er produceret 1,6 millioner eksemplarer.
1912:
Kirkens Korshær bliver stiftet i København som et tilbud til samfundets udstødte. Initiativtager og første leder er Hans Peter Mollerup, som under sit arbejde som sømandspræst er blevet inspireret af den engelske kirkehær, Church Army.
1492
Søfareren Christoffer Columbus sætter første gang foden på amerikansk jord.