Så står sommeren for døren – og vi er mange, der har glædet os til det. Vi er nemlig nogle stykker, der ikke er så meget for de mørke vintermåneder her i landet, og jeg skal være det første til at indrømme, at jeg gerne stikker sydpå, når efteråret for alvor skrider frem i Danmark.
Jo, der er også skønne tider her i landet på den tid af året: Smukt vintervejr, solskin i frostvejr, den første sne, klassisk musik og regnvejr på en grå eftermiddag og sådan noget.
Joh, det er vi vokset op med, og det kan vi også lide.
Men trangen til varme og solskin bliver større og store, efterhånden som mørket tager fat herhjemme – og så er det frem med kufferten, shorts og t-shirts i – og afsted.
Teorierne om, at danskerne ville rejse mindre efter coronaen viste sig – ikke uventet – at være rent vrøvl: Vi rejser mere end nogensinde – og det skal vi have lov til, for via rejser uddyber vi forståelsen for andre kulturer og andre mennesker, og det et livsvigtigt. Endelig kan man også blive træt af de samme omgivelser – og vil gerne se noget andet. Det kender de fleste af os.
Men nu, i den kommende tid – der bliver vi hjemme, for der er vidunderligt i Danmark om sommeren. Stegte rødspætter, persillesauce, jordbær, koldskål, pølser på grillen.
Kold hvidvin, nu er jeg ved at være træt af al den rosésnak – og gode samtaler med gode venner i den skønne sommernat.
Det bliver ikke meget bedre – og vi kommer selvsagt heller ikke til at kede os i sommer.
Her på Bornholm har vi både Folkemøde og Wonderfestiwall – og meget andet – at se frem til. Og så er der EM i fodbold, Tour’en – og meget andet, bl. a. et hav af musikfestivaler, mindst 75, danskerne befinder sig godt ved at skråle løs på en musikfestival, mens de drikker sig fulde i fadøl.
I skyggen af alt dette er der mennesker, der lever i krig og rædsel, ikke så fjernt herfra. Det drukner lidt, når musikken spiller, men hvad: I den ene krig støtter vi den angrebne part med en ordentlig bid af vores pengekasse, i den anden forsøger galninge at importere den hertil – så er jeg med på, at vi skruer lidt op for musikken imens – og overlader det til vores regering at deltage i de mange forsøg, der gøres, på at skade fred. Det be’r jeg til gengæld for snart finder sted.
Oj midt mellem alt dette: Musikfestivaler, Folkemøde, EM-fodbold, krig og ufred – så tumler der en masse herlige små unger rundt mellem benene på os.
De har fortjent mere opmærksomhed end alverden
s begivenheder rundt om os: De er dem, der skal leve her, når vi andre forlængst er væk: De har ikke andre til at tale deres sag end os: Lad os ikke glemme dem.
Jeg er glad for, at man i dag, bl.a. på Bornholmnyt.dk, kan læse om de mange tilbud, som Bornholms Regionskommune har for børn her på Bornholm. Børnene lever blandt os i en travl hverdag, hvor det hele skal længe sammen. Lad dem få lidt tid nu, de skal have liv at være børn, det var vi andre også. Jeg ønsker dem alle en herlig sommerferie, hvad enten de er heldige at skulle ud at rejse – eller være hjemme i skønne Sommer-Danmark.
God weekend…