God plads på flyene til og fra Bornholm i påsken

Stadig ledige pladser på flyene undtagen fra København onsdag eftermiddag…

DAT – god plads til de, der vil flyve til og fra Bornholm i påsken.

 

DAT flyver torsdag-mandag i alt 62 afgange mellem Bornholm og København, Billund og Aalborg. Det er tæt på det samme antal sæder som sidste år, men er i år spredt ud på lidt flere afgange.

Selskabet forventer en belægning på ca. 66 pct. , hvilket er lidt bedre end sidste år. Onsdag middag før påske dag er kun 12 ud af 62 afgange udsolgte eller tæt på.

God plads
Der er generelt stadig god plads ombord lige undtagen fra København onsdag eftermiddag og enkelte Jyllandsafgange. I alt forventer DAT at fragte ca. 2.500 passagerer (18 pct.  flere end sidste år) til og fra Bornholm henover påsken.

“I år har vi lagt flere studie- og senior billetter til salg, og ud af 2.500 passagerer rejser ca. 500 på de rabatterede billetter, hvilket er 30 pct. flere end sidste år,” siger Robert Rungholm fra luftfartsselskabet og slutter:

 “Det er skønt at se så mange flyve til Bornholm i påsken, og vi er meget tilfredse med trafikken indtil videre…”

 

Seneste artikler

Fik du læst?