Gensyn med Prag…

Der er en særlig gruppe mennesker, der får dårlig samvittighed over at tage til udlandet i fly. De mest hardcore af disse mennesker forsøger nærmest at udskamme alle os, der elsker at komme ud og se andre lande og kulturer – i alt fald, hvis disse rejser skal foregå pr. fly.

Jeg orker ikke diskussionen mere: Rigtig mange mennesker, og jeg mener rigtig mange, er afhængig af besøgende turister og alle andre, der har mere forretningsmæssige årsager til at besøge landet. Skulle u-landsfrivillige, Læger uden Grænser, soldater, forretningsfolk, politikere, udsendte journalister, musikere og andre i underholdningsbranchen samt almindelige nysgerrige sejle til og fra lande i f.eks. Mellemamerika? Køre i tog til Irak? Blaffe til Congo?

Og vi, der er heldige at være født i det nordlige Europa efter anden verdenskrig, for slet ikke at tale om de unge i dag, vi har forlængstværet heldige og set rigtig mange steder her på kloden. Skal vi nu forbyde de mange mennesker i f.eks. Indien og Kina den samme fornøjelse? Nu de er ved at få råd? Egoisme uden grænser…

I min nærmeste familie er der f.eks. en ung lægestuderende, der pt. hjælper til på et hospital i Sydafrika. Skulle han have taget toget derned?

Det pudsige er, at et af de mest højtråbende protestpartier mod flyvning, Alternativet, flere gange har haft toprepræsentanter, der har fløjet mange gange mere end den almindelige dansker, som de vil nægte den samme ret.

Hykleri, slet og ret, ikke uvant blandt politikere, og vi skal naturligvis ikke sætte det globale samkvem i stå, fordi nogle fanatikere hellere vil cykle til Ærø og holde deres ferie der.

Det skal de være velkommne til – hvis de vil lade os andre tage en flyvemaskine, når vi f.eks. skal oversøisk – enten som turister eller i forretningsmæssige anliggender.

Flyindustrien samt førende forskere er i fuld gang med at udvikle meget mindre forurenende brændstoffer, og holdningen blandt anti-flyverne minder lidt om dengang, der var sortseere, der advarede mod bilkørsel  – og forlangte, at der skulle gå en mand med et rødt flag foran køretøjet, når det med 5 km/t bevægede sig afsted.

Goddaw do!

Dermed ikke være sagt, at det ikke er en god idé at tage futtoget: Jeg har selv med stor fornøjelse valgt toget til Rom, Amsterdam, Køln, Stockholm og Budapest, det er en langt mere behagelig transportform end fly og alle de anstrengelser og ventetider, man udsættes for  i lufthavnene.

Men til Brasilien, Kenya eller Japan?

Så er det naturligvis afgang med en flyver, og jeg skal være ærlig at indrømme, at det er også en flyver, der transporterer undertegnede samt to gode venner til Prag senere i denne måned.

Jeg glæder mig;: Prag er et af favoritstederne her på kloden, især bydelen Zizkov har ramt mit hjerte – samt det lokale fodboldhold Viktoria Zizkov. Efter fodbold er det direkte ned til stamstedet U Flecko med det herlige, mørke øl. Måske en formiddagstur i fodsporene på Kafka – eller bare en kop kaffe på Václavpladsen – hvor man fornemmer, at hele Europa mødes.

Og nej, jeg har ikke det mindste dårlig samvittighed over at tage flyvemaskinen derned, og bør skal andre heller ikke have. Hvad var det H. C.- Andersen sagde?

God weekend…

 

 

Seneste artikler

Fik du læst?

Elverskud i Aakirkeby

MUSIK: NylarsKoret opfører mandag 22. april Niels W. Gades værk Elverskud med tre professionelle sangere i Aa Kirke    Af Lene Dam Jørgensen Mandag 22. april kl.

Læs mere »