Gå tur med Heidi og få et nyt liv

Foredrag: Gå dig glad med Heidi Møller, der motiverer andre til at forvandle livet med skønne gåture. Mød  – og gå tur – med hende på Møbelfabrikken i Nexø.

Billedtekst: Heidi Møller hader sport og elsker chokolade. Gåturene holder overvægt og sygdomme for døren

 

Kan en gåtur virkelig forandre dit liv? Spørger man Heidi Møller, der er professionel walker og foredragsholder, er svaret et rungende ja.

“Ja, det er der ingen tvivl om. Jeg har mærket det på egen krop”, siger Heidi begejstret.

Heidi, der til daglig driver virksomheden “Gå Mig Glad,” uddyber og fortæller:

“Selv kortere gåture kan have en kæmpe effekt på mange menneskers liv. Det er jo ikke normalt, at vi skal sidde så meget ned,” siger Heidi Møller ihærdigt med henvisning til de mange timer, rigtig mange mennesker bruger foran skærmen – både i arbejdstiden og fritiden.

Døjede med overvægt
Helt personligt har Heidi også forvandlet sit liv ved at gå. Hun elsker chokolade og hader sport – en livsstil, hun godt vidste kunne føre til både overvægt, sygdom og et udfordrende liv. Det havde hun nemlig selv oplevet på helt tæt hold, da både Heidis mor og bedstemor døjede med overvægt – og bedstemoren også med et liv med begrænset bevægelighed.

“Det er virkelig et skræmmebillede for mig ikke at kunne bevæge mig, som jeg gerne vil. Jeg håber, at jeg har førlighed til at kunne gå en tur, indtil den dag jeg dør”, fortæller Heidi.

Tog en beslutning
I 2015 tog hun derfor en beslutning om at gøre noget. Heidi begyndte at gå – én gang om ugen til at starte med – og for at holde sig selv oppe på at komme af sted, inviterede hun via sin blog og Facebook-opslag hele byen med.

Siden da har Heidi gjort netværks-gåture, konference-gåture, events, workshops og foredrag til sin passion og levevej. Snart udkommer hun med bogen “Vi ses på en gåtur”, hvori hun inviterer dig indenfor i sit gå-univers. Bogen er fyldt med praktik om det at gå og tips og tricks til at få flere skridt ind i dagligdagen.

Gå en tur med Heidi
Lige nu er Heidi Møller aktuel med foredraget “Gå dig glad – en gåtur kan forvandle dit liv!”, som kan opleves på Møbelfabrikken Bornholm i Nexø tirsdag 11. november kl. 19 (gåtur starter kl. 18.15). Billetter kan købes på Eventbilletten.

Inden foredraget inviteres du til en gåtur med Heidi Møller og de øvrige deltagere. Selve foredraget byder på selvrefleksion, personlige historier fra Heidi og ni konkrete redskaber til at finde tid, overskud og motivation til at forvandle dit liv gennem gåture.

Du vil måske også synes om

Fodbold: Sæsonstart for Elite Bornholm

SPORT: Sæsonstarten er lige om hjørnet for øens tre hold i overbygningen ”Elite Bornholm”   Så er der en ny fodboldsæson klar til Elite Bornholms tre ungdomshold. På lørdag 15 .august kl. 15.30 tager Elite Bornholms U14-drenge hul på efterårssæsonen, når de tager imod Fremad Valby på hjemmebane i Aakirkeby

Læs mere »

Ulven kommer!

Hele morgenen har topnyheden i Radioavisen været, at det er lykkedes at skyde en ulv, der tilsyneladende har skræmt det halve af Jylland. Nyheder fra krige i Ukraine og Mellemøsten, hungersnød i Sudan, fattigdom og korruption i Cambodja – alt må vige for nyheder om jagten på ulven i Jylland

Læs mere »

En folkekær biskop og kongelig sjælesørger er gået bort

MINDEORD: Mandag 10. august sov biskop emeritus og tidligere kongelig konfessionarius Erik Norman Svendsen ind. Han blev 85 år. Af Lene Dam Jørgensen Forhenværende biskop Erik Norman Svendsen, der døde mandag 10. august, 85 år, blev født i 1941 i København. Han begyndte sit som nyuddannet cand.theol. sit virke som

Læs mere »